1944 – Ny katolsk præst i Kolding

På grund af svigtende helbred trækker den katolske præst i Kolding, pastor J. vand Rijckevorsel, sig til påske tilbage som sognepræst ved Sct. Michaels Kirke. Til hans efterfølger er udnævnt den katolske sognepræst i Køge, pastor Vilhelm Nølke, der er 35 år. Biskop Suhr vil komme hertil og foretage indsættelsen. Det bliver en af påskedagene.

Pastor Rijckevorsel, der er 66 år, og kom til Kolding fra Assens i 1933, bliver boende i Kolding. Jeg er glad for byen, siger han, og her er jeg groet fast. Præsten har selv ejendom i Marcus Allé, hvor han vil flytte ind. Det er en mavesygdom i forbindelse med blodtryklidelse, der har fået pastor Rijckevorsel til at tage beslutningen om sin tilbagetrædelse, idet han ikke mener at kunne passe sit embede, som det skal. Pastor Rijckevorsel, der er hollandsk bankiersøn, har gjort sig særdeles agtet og respekteret i Kolding, hvor han er blevet kendt som en loyal borger og betydelig personlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1944.

1944 – Faldet som Danmarks trofaste søn

Kaptajn Mackeprangs gribende jordefærd

København, fredag, VP.

Kaptajn Gustav Blom Mackeprang jordfæstedes i går under stor deltagelse fra Messiaskirken i København. I store følge bemærkedes formanden for Det Frie Nord, Erik With, professor Vilhelm Grønbech, fhv. museumsdirektør Mackeprang, oberst Permin og mange andre.

Pastor L. P. Fabricius talte smukt over afdøde og fremhævede hvorledes han i denne tid havde øvet en opbyggende gerning. Midt i nedbrydningen stod han som repræsentant for dem, der ville bygget vort folk op igen. Han er faldet som Danmarks trofaste søn og med ære svøbt i vort gamle flag. Til slut læste pastor Fabricius en sidste hilsen fra fru Mackeprang, som udtrykte håbet om, at tusinder ude i landet af ham vil lære uforfærdet at tjene og værne.

Ved graven bragte general With en varm tak fra Det Frie Nord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. marts 1944.

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1944 – Kaj Munks jordefærd

Ringkøbing, lørdag. R.B.
Lørdag eftermiddag blev forfatteren, pastor Kaj Munk jordet fra Vedersø Kirke. Båren henstod i kirken, der kun kunne rumme et fåtal af det store følge, i hvilket der bl.a. sås et halvt hundrede præster i ornat med biskop Scharling i spidsen. Kirken og en del af kirkegården var opfyldt af kranse og dekorationer i hundredvis. I kirken talte dr. theol., pastor Niels Nøjgaard, Slagelse, der er en ungdomsven af afdøde. Præsten mindedes Kaj Munk som en mand, der stred med ildhu for kærlighedens og sandhedens og rettens vej på jorden. Den ild, der brændte i ham, var tændt ved himlens arne. Andre steder mindes man Kaj Munk som digteren og skribenten, men her i Vedersø Kirke vil vi mindes ham som præsten, som sognets mand og som hjemmets mand. Gud har givet os en stor gave i Kaj Munk. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 9. januar 1944

1944 – En bande af Schalburg-banditter myrdede Kaj Munk på vejen hjem fra et forhør i Silkeborg

Efter tysk ordre er eftersøgningen af Kaj Munks mordere blevet indstillet – den tyske politibil har man kunnet spore til Padborg. Om Kaj Munks sidste timer.

Eftersøgningen af Kaj Munks mordere er efter ordre fra tyskerne blevet indstillet. Det er dog blevet konstateret, at 3 politiofficerer fra Kolding-garnisonen og en Schalburg-mand har afhentet ham i præstegården, og ført ham til Silkeborg, hvor en afgøring har fundet sted. Efter endt afhøring blev han overladt til 3 schalburg-banditter, der fik pålæg om at køre ham til præstegården igen. Derefter skete drabet, og de 3 schalburgfolk er nu forsvundet. Den til tilbageturen benyttede vogn har man kunnet spore til Padborg. Ved det tyske krav om indstillingen af eftersøgningen af Kaj Munks mordere gør tyskerne sig medansvarlige for det modbydelige mord på Danmarks store digter og patriot.

Om Kaj Munks sidste timer kan oplyses følgende:

Kaj Munk havde været på jagt den 4. januar, men kom hjem til præstegården ved 19-tiden. Knap en halv time senere ringede det på døren, og fire mand præsenterede sig som medlemmer af det hemmeloge tyske politi, der kom for at hente Kaj Munk. De forlangte, at Kaj Munk skulle følge med straks. Han sad netop og talte i telefon med af sine venner i Ringkøbing, men afbrød straks samtalen. Han ønskede at spise et sidste måltid mad inden han fulgte med, men det var der ikke tid til. Kaj Munk forlangte derefter at se de fire mænds legitimation, og de viste ham et eller andet, som åbenbart gav ham det indtryk, at de virkelig stammede fra det tyske politi. Han fik derefter i hast pakket sin kuffert med nogle æbler, som han ville spise undervejs, ligesom han fik nogle tæpper med sig. Han tog derefter afsked med sin hustru og sine fem børn og fik ud til den ventende vogn. Bilen forsvandt østpå, og fru Munk ringede derpå til politimesteren i Ringkøbing. […]

I de signalementer, der derefter blev udsendt, forbød tyskerne, at der måtte stå noget om, at den ene af forbryderne talte flydende tysk, og den anden gebrokken dansk. Det tyske vedansvar skulle straks skjules […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

1944 – Kaj Munk dræbt med tre skud, Slagelse-fiskerhandleren med fire

Begge attentatofre begraves på lørdag. Intet spor i Slagelse, men håb om at få oplysninger om bilen.

Viceinspektør Himmelstrup og en halv snes kriminalbetjente var hele dagen i går beskæftiget med afhøringer i anledning af mordet på forfatteren, pastor Kaj Munk, og samtidigt med, at disse afhøringer blev foretaget, fandt obduktionen sted på Silkeborg Sygehus. Den varede indtil klokken 15, og det blev fastslået, meddeler politiet, at pastor Munk var dræbt ved tre revolverskud – alle gennem venstre tinding.

Efter obduktionsresultatet forelå, blev undersøgelsen fortsat. Samtidig gav politiet tilladelse til, at Kaj Munks lig måtte blive ført til Vedersø, hvor begravelsen skal foregå fra hans sognekirke. I sygehuskapellet, blev der derefter holdt en sørgehøjtidelighed, og en rustvogn førte Kan Munks lig gennem byen og videre ad landevejen til Vedersø. I forbindelse med undersøgelsen, der skal udstrækkes til hele den rute, man formoder, morderens bil har fulgt både fra og til præstegården, har politiet udsendt en efterlysning angående den bil, som man mener morderne har benyttet. Noget spor i sagen har man endnu ikke, men det er politiets opfattelse, at den går bil må være set adskillige steder på ruten, og desuden er der en mulighed for, at de fire i bilen har spurgt om vej til præstegården. Såfremt man ikke er absolut stedkendt, er det nemlig meget svært at finde denne.

Kaj Munks begravelse finder sted på lørdag i stilhed fra Vedersø Kirke.

Fiskehandleren skudt på klodshold

Som omtalt er den 33-årige fiskehandler Jens Chr. Petersen blevet skudt ned på åben gade i Slagelse. Liget blev i går eftermiddags obduceret. Det viste sig, meddeler Politiken, at han var blevet ramt af fire kugler i mellemgulvet, og at alle skuddene havde været dødelige. Det kunne tyde på, at skuddene var blevet affyret på meget nært hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1944.

1944 – Kaj Munk er dræbt

Kaj Munk er dræbt, budskabet ramte
som næveslag og fyldte vore sind
med afsky, bitter harme og med trods.
Imod os slår de stride hadets vind
med lugt af selvtægt, vold, tortur og blod.
Ét ved vi – vi vil møde den med mod.

Kaj Munk er dræbt. Han døde på sin post
som vogter af vor stammes ædle arv
For ham var trusler, fare, faglig kost,
som han end ikke ænsede. Folkets tarv
var alt for ham. Hvor fik han styrke fra?
Fra korset, som blev rejst på Golgata.

Kaj Munk er dræbt. Hans tale og hans gang
vil leve i vort hjerte, og vi tror,
hans død ej er forgæves. Mørk og lang
er vinternatten, men hans stærke ord
vil hjælpe os at bære den til gry,
til Danmarks lyse dag, er født påny.

Kaj Munk er dræbt. Vi lever. Og den magt,
som dræbte ham, skal vide, vi er til.
Vi er det danske folk, og uforsagt
går vi vor tunge vej. Sejre vil vil,
thi vi tør ofre alt. Er det min tur,
så stil mig kun med ryggen mod en mur.

Kaj Munk er dræbt. Men mange faldt før ham,
og mange følger efter. Vi kan se
forfædrene i øjet uden skam.
Trods bitter sorg og trængsel kan vi le
frimodigt mod dem. Blodet blev vort spor,
men det skal frelse Danmarks dyre jord.

Kilde: Digt bragt i det illegale blad: ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

1944 – Kaj Munk myrdet

Bortført i bil af fire personer og fundet skudt ved Silkeborg

København, onsdag RB

Forfatteren, pastor Kaj Munk blev i går eftermiddags opsøgt i sit hjem i Vedersø af fire mandspersoner, der erklærede at være myndighedspersoner, og at de havde til opgave at anholde ham. Kaj Munk blev derefter kørt bort i en bil. I morges er han fundet liggende dræbt i en plantage ved Silkeborg Bakker. Han var blevet aflivet ved revolverskud. Politiet har konstateret, at de fire personer, der har afhentet Kaj Munk i hans hjem, ikke tilhører nogen myndighed. Der er etableret en stor eftersøgning af de pågældende personer.

Signalement af de fire sigtede personer

Der er udsendt følgende signalementer af fire personer, der sigtes for mordet på Kaj Munk:

  • 40-50 år, middelhøj, kraftig, formentlig mørk, kortklippet overskæg, rundt fyldigt ansigt, iført mørkegrå klæder. Han talte dansk og foreviste et polititegn.
  • 38-39 år, middelhøj, middel af bygning, mørkt, kortklippet overskæg, gullig ansigtsfarve, små, stikkende, formentlig brune øjne, udpræget konveks næse, iført mørkegrå overfrakke, brun, blød hat, lange benklæder og foreviste også polititegn.
  • 27-33 år, meget høj, slank, formentlig skægløs og mørk, iført mørk overfrakke, halstørklæde og mørk, blød hat, hvis skygge var krammet ned hele vejen rundt, velklædt.
  • Den fjerde kan ikke signaliseres.

De kørte i en lysegrå personbil med reservering bagpå, og nummerpladen anbragt på denne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. januar 1944.