1943 – Finne-børnenes grædende afsked med Kolding

Gribende afskedsscener på banegården i formiddags.

Der var gråd og tænders gnidsel i morges på jernbanestationen i Kolding. Tolv små finnebørn skulle forlade deres danske plejeforældre og rejse op til deres fædreland, Finland, som de næsten havde glemt i den tid, de har været her i Kolding.

Kolding og Omegn fik det første hold finnebørn i maj måned i år, og kort efter fulgte det andet. I alle hjem, disse små har været anbragt i, har de spredt lys og glæde om sig, og mangen et hjem, hvor børnene er blevet voksne og er rejse hjemmefra, har sådan en lille en skabt nyt liv og røre i huset. Legetøjet er hentet ned fra loftet, og børnetøjet er atter kommet til ære og værdighed. Disse små ”nye” børn har været til berigelse for de hjem, der har optaget dem, og det var selvsagt ikke nemt i formiddags, da det store tog futtede afsted ud fra perronen, at vide, at nu var det forbi for denne gang – de mange finske hjem kaldte – og plejemor og plejebarn, to, der var kommet til at holde af hinanden, måtte skilles – måske for bestandig …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1943.

1943 – Lille finnedreng bisættes i Kolding

Finlandshjælpens lokalkomité beder os meddele, at en lille finsk dreng er død i Vejle og skal bisættes på krematoriet i Kolding i morgen kl. 14. Finlandshjælpen har henstillet til os at opfordre plejeforældrene i Kolding til at komme til stede i så stort udstrækning som muligt og eventuelt medtage finnebørnene. Salmebogen benyttes.

Den lille finnedrengs navn er Jaakko Uolevi Kosko. Han var i pleje hos en landmand i Jelling og døde i søndags på Give Sygehus, hvor han var indlagt for skarlagensfeber.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1943.

1943 – Endnu 26 finnebørn til Kolding

5 syge på rejsen blev i København

I går kom de sidste af finnebørnene til Kolding med eftermiddagstoget. Der kom imidlertid kun 26, idet 5 var blevet syge på rejsen og var blevet tilbage i København, hvor de skal være, til de bliver raske. Plejeforældrene vil modtage nærmere underretning, når de kommer. De 26 børn så bedre ud end det første hold, der kom hertil, og de blev ligesom dette bragt til Hotel Ansgar, hvor de fik mælk og smørbøller, inden de blev udleveret til plejeforældrene. Da enkelte af børnene som sagt havde været syge, og da et par af det første hold var blevet syge kort efter at plejeforældrene havde modtaget dem, besluttede komitéen på eget initiativ at lade foretage en lægeundersøgelse af dette hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Da finnebørnene kom til Kolding

De tog straks deres plejeforældre med storm. Deres bagage var ikke stor, men hvor var de søde.

Finnebørnene kom i går eftermiddags til Kolding i god behold, men dygtig trætte efter den lange rejse fra København, og lige så trætte var vist de syv københavnske lotter, der havde haft ansvaret med at få børnene hertil. Det var sikkert ikke været lige let hele tiden at holde styr på flokken, hvoraf de yngste var endog meget små – 2½ år – men ved elskværdige medpassagerers medvirken gik det, selv om togskiftningen ikke altid var lige et at få klaret.

Uden at sige for meget kan man vist straks slå fast, at finnebørnene tog Koldingenserne og deres plejeforældre med storm. Gennemgående var de også søde. Lidt gråd var der naturligvis, da de skulle skilles og med deres nye plejeforældre, men der var ikke langt fra tårerne til smilet, og er der noget yndigere end et barnesmil?

Kun det, de gik og stod i.

Efter at de var kommet af toget, blev de alle samlede på Hotel Ansagar, hvor fordelingen til plejeforældrene fandt sted, og hvor børnene blev beværtede med mælk og boller med smør og det faldt straks i god jord. Der skal i denne forbindelse bemærkes, at de allerfleste af dem var i god stand. De var måske nok lidt blege, men så gå godt ud. Ganske vist må det indrømme, at det første indtryk måske nok skuffede. Børnene havde så meget tøj på, som de kunne bære, uden at deres bevægelser blev hæmmet alt for meget, og – det må understreges – på deres tøj kunne man spore de vanskelige tider i Finland. De allerfleste havde ikke meget mere end det, de kom i, kun en lille kuffert. Men det kan der jo rådes bod på! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943.