1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943