En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Middelalder-skibet i vandkikkerten!

Svitzer-ekspeditionen på Kolding Fjord

I eftermiddag går Svitzer-dykkeren Matthias Peter Månsson ned til middelalder-skibet på bunden af Kolding Fjord. Formiddagen er gået med at rigge havnen store kulpram til som dykker skib med spulepumpe og dykkergrejer.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, den skibsbygningskyndige konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, civilingeniør Knud E. Hansen, og endnu en skibsbygningsekspert, kaptajn Carl. V. Sølver, kom i går eftermiddags til Kolding sammen med dykkeren og hans medhjælper.

Efter en besigtelse af de bjærgede vragdele i gasværkets oplagsskur gik eksperterne sammen med repræsentanter for museumsbestyrelsen og Havneudvalget ombord i FREJA. Ude på fjorden gik man fra borde og roede hen til det sted, hvor vragkosten angiver middelalder-skibets beliggenhed. Vandkikkerterne kom frem, og som den første videnskabsmand lykkedes det direktør Nørlund at få øje på visse dele af vraget. Så nu er der ingen tvivl om, at det er der! Dermed slog man sig til tåls i går og overlader nu til dykkeren at afgive den rapport, der skal danne grundlaget for udarbejdelse af planerne til optagning af skibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Svitzer-ekspedition til Rebæk-skibet

Bjergningsselskabet sender for egen regning og risiko et dykkerskib til Kolding Fjord

For en måned siden forelå sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord. Efter at have undersøgt de bjergede vragrester og besøgt findestedet kunne lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør Dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningskyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg fastslå, at Rebæk-skibet simpelthen er enestående i Norden. Fra den tidlige middelalder finde der ikke i hele Norden noget skibsfund. Naturligvis har Nationalmuseets udsendige stærkt interesseret i at få Rebæk-skibet, hævet, så snart forholdene tillader det, og de økonomiske midler er skaffet til veje. Der var ingen, der på det tidspunkt regnede med, at der i nærmeste fremtid skulle foretages mere med hensyn til middelalderskibet. Det skulle have lov at passe sig selv i sin muddergrav, til krigen er forbi.

Svitzer rykker ud

Men med middagsposten i går modtog stads- og havneingeniør C. A. Lassen et brev fra direktør Kjær, Svitzers bjergningsentreprise i København. Det var et tilbud fra Svitzer om for egen regning og risiko at sende et bjergningsfartøj med dykkere og specielt materiel ombord til Kolding Fjord. Når Svitzers opmærksomhed er henledt på Rebæk-skibet, skyldes det ingeniør Knud E. Hansens forbindelse til selskabet. Han har utrættelig arbejdet med sagen lige siden besøget i Kolding og forsøgte først at få bistand fra marinens dykkerskole. Da denne plan på grund af forholdene måtte opgives, henvendte han sig til Svitzer, der altså har stillet sig yderst velvilligt. […]

1943 – Fundet af “Rebæk-skibet” er enestående i Norden

Ikke et vikingeskib, men langt interessantere fund fra den tidligere middelalder

Sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord foreligger nu. Selvom det kun er en foreløbig kendelse, der er afsagt, kan det fastlås, at “Rebæk-skibet” simpelthen er enestående i Norden!

Det resultat er lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningssagkyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, kommet til efter den første undersøgelse af vragdelene. De to museumsmænd kom til Kolding med Københavnerekspressen i går eftermiddags og blev på banegården modtaget af repræsentanter for museumsbestyrelsen med formanden, guldsmedemester Holger Kyster, i spidsen. Uden videre omsvøb gik eksperterne straks i gang med den første undersøgelse af vragdelene, der er opmagasineret i et skur på gasværkets grund på Nordhavnen. Det var spændende øjeblikke for museumsbestyrelsen, der allerede har ofret megen tid og mange penge på “Rebæk-skibet”. Spændingen fik dog hurtigt udløsning, idet eksperten straks kunne fremsætte den glædelige udtalelse, at der er et uhyre interessant fund, man her står over for. Efter undersøgelsen gik selskabet ombord i havnens motorbåd OLUF og sejlede ud til findestedet. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Vraget er ca. 21 meter langt

Fjord-skibets to stævne er fremdraget

Undersøgelserne ved det formodede vikinge-handelsskib ud for Rebæk fortsattes endnu i dag, idet man ikke i går blev færdig med at opsamle det løse gods ved vraget. I blæsten i går kunne skipper Rasmussen ikke få ANETTE’s ankre til at holde i den bløde bund, og skibet var nær drevet bort fra dykkeren. Det lykkedes dog denne at få renset så meget mudder væk fra skroget, at både for- og agterstævnen kom frem. Efter dykkerens opgivelse er skibets ender nogenlunde velbevarede, hvorimod der mangler forskelligt midtskibs i styrbords side, som ligger højest, hvorimod bagbords side ligger begravet i mudder. Der er et stort hul i den styrbords side, men det er sandsynligt, at det betydelige mængder vraggods, som allerede er taget op, stammer herfra.

Det lykkedes dykkeren at måle skibet, og det er 12 armfavne langt, hvilket svarer til 20-21 meter, samme længde som vikingeskibet i Gokstad har. Bredden kunne ikke måles, da bagbords side, som nævnt ligger i mudder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. august 1943.

1943 – Nyt vikingeror fundet i fjorden

Mindre end det første, men velbevaret – dykkerundersøgelsen fortsætter

I går sluttede den eftersøgning som mandskab fra Kolding Havn har foretaget på fjorden i anledning af skibsfundene fra vikingetiden. Forleden afmærkede man, som omtalt, en banke, der findes ud for søbadeanstalten, og hvor man med pejlestængerne kunne stedfæste en del træ, som findes under mudderet, og i går foretoges der eftersøgninger på den såkaldte Straarup Flak, som findes noget østligere, og hvor badegæster for nylig fandt spantformede vragrester, som også synes at være af stor ælde. På Straarup Flak gjordes i går et interessant fund, nemlig af endnu en styreåre eller sideror fra et vikingeskib. Roret har samme form som det første fundne, men er betydeligt mindre. Det er velbevaret, og man kan tydeligt se, at det har været brugt i lang tid, idet det er skamfilet ved gnidningen mod den styrbords låring. Foruden styreåren fandtes en del andre vragrester, og man kan se, at de enkelte dele har været samlet med trænagler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1943

1943 – Er det vikingeskibet?

Under et tykt lag mudder er man stødt på en mængde træ, som nu skal undersøges

Man er nu nået til et foreløbigt resultat af undersøgelserne efter vikingeskibet i Kolding Fjord. Lidt vest for bøjen på linjen Næsset-Bjergegaard Strand, altså ud for Rebæk, har man indkredset et areal på fjordbunden, hvor der under et metertykt lag mudder ligger en hel del træ. Arealet, hvorunder man kan mærke træ, er flere meget langt og bredt. Før man går videre med eftersøgningen af vikingeskibet, ønsker man dette fund dykkerundersøgt for at få konstateret, om det skulle være det eftersøgte oldtidskib. Man regner med, at en stenfisker i Kolding har det nødvendige dykkerudstyr og kan foretage udgravningsarbejdet. Det vil blive foretaget snarest muligt, mens vejret er godt. Undersøgelserne ud for Rebæk er fra i dag indstillet, og folkene på havnens lille ekspeditionsskib er i stedet gået i gang med at lede efter den manglende del af vikinge-roret, som fandtes ud for den kommunale søbadeanstalt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943

1943 – Rebæk-fundene afmærkede

Både hvor styreåren fandtes, og det gamle vrag

Den første fase i eftersøgningsarbejdet i anledning af fundet af vikinge-styreåren er nu afsluttet, idet findestedet er afmærket med en bøje, således at man straks kan begynde de nærmere undersøgelser på det rigtige sted, hvis det skib, man håber at finde, da ligger samme sted som styreåren. De to Skærbæk-fiskere, der fik styreåren i deres garn, har været med til at afmærke findestedet, og det viser sig, at det ligger i en linje, der går fra Søbadeanstalten til Villa “Hytten” (fhv. skolebestyrer Dalgaards villa) i Strandhuse. Afmærkningsbøjen ligger på denne linje, ca. 300 meter fra badeanstalten, og vanddyben er her nøjagtig 2½ meter.

Samtidig har man afmærket det gamle vrag, som gennem mange år har været kendt af fjordens fiskere, et vrag som vi nærmere omtaler andets sted i bladet. Om dette er vraget af et vikingeskib, ved ingen i øjeblikket, men det er i alt fald et meget gammelt vrag, og umuligt er det ikke, at styreåren kan stamme herfra. Dette vrag ligger længere ude i fjorden, nemlig i en linje, der går fra Bjerregaards Strand til Villa “Næsset” i Strandhuse, og vraget ligger midtvejs mellem land og sejlrenden, på ca. 3 meter vand. Også dette vrag er altså nu afmærket. Med hensyn til det videre eftersøgningsarbejde må det forventes, at der træffes nærmere bestemmelse på et bestyrelsesmøde i museumsbestyrelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juli 1943.