Tag: ridetur

1942 – Kongen har haft en god nat

Jacob Krause Leave a comment

Tilstanden tilfredsstilende, men der er lidt smerter

Overlæge Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, udtalte til morgen over for Ritzaus Bureau: “Hans Majestæt Kongen har det godt. Han har sovet næsten hele natten, og kræfter og humør er gode, selv om der til morgen er lidt smerter. Temperaturen er 37,7. Tilstanden er i det hele tilfredsstillende”.

Det var et forfærdeligt uheld, siger Kongen

Som tidligere omtalt skete uheldet ved hjørnet af den lille vej, der mellem Esplanaden og Den Svenske Kirke fører over mod Amaliegade. Sandsynligheden taler for, skriver Politiken i dag, at Kongen umiddelbart forinden har genvundet herredømmet så meget over det løbske dyr, at det har reageret for en drejning. Det er også sandsynligt, at rideturen ikke havde fået den alvorlige afslutning, hvis hesten ikke endnu en gang havde reageret voldsomt, havde krummet ryggen og kastet hovedet mod jorden. Ved den voldsomme bevægelse blev tømmerne revet ud af kongens hænder, og han styrtede ved hestens højre side. Om disse sekunder sagde Kongen i øvrigt selv i ambulancen på vej til Amalienborg: “Det var et forfærdeligt uheld. Hesten slog pludselig med hovedet og krummede ryggen. Jeg mistede fuldstændig taget på den, og så gik jeg ned på hovedet”.

Kaffejomfru tørrede Kongens blodige ansigt

De første, der kom til efter ulykken, var flyttemand C. A. Hansen og hans søn. De var på vej til Kastellet med deres flyttevogn. De ilede hen til Kongen og fik ham lagt til rette ved skråningen, og umiddelbart efter kom Esplanadepavillonens kaffejomfru, fru Marie Nielsen, ilende til Forfærdet så hun på Kongens ansigt. Blodet løb ned over det og ned på uniformen. Så lagde fru Nielsen sig pludselig resolut på knæ, skubbede sig ind under Kongens hoved og lagde det i sit skød. Derefter tørrede hun varsomt ansigtet rent for blod og snavs med sit lommetørklæde. Ængstelige og fulde af bekymring stod folk udenom, flere kom til, men der blev holdt en vid ring åben, hvor den sårede konge lå. Pludselig slog han øjnene op, og det første han sagde, var: “Send bud efter en ambulance, jeg vil gerne hurtig hjem!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942.

1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Jacob Krause Leave a comment

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.

1942 – Kongens fødselsdag

Jacob Krause Leave a comment

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Jacob Krause Leave a comment

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.