Tag: Roesen

1944 – Jyderne har mere respekt for kirkerne end sjællænderne

Jacob Krause Leave a comment

Det skandaløse optræden, turister har vist i sjællandske kirker, et ukendt fænomen på Kolding-egnen

Kirkeministeriet rettede i sin tid en opfordring til alle landets menighedsråd om at holde kirkerne åbne hele året rundt af hensyn til de mange andagtssøgende. Mange steder har man fulgt denne opfordring, men det varede ikke længe, før klagerne begyndte at strømme ind, og det viser sig, at der mange steder er blevet er blevet konstateret et ganske ufatteligt griseri i kirkerne.

Biskop Rosendal i Roskilde har nylig offentliggjort resultatet af et rundspørge til de 324 kirker på Sjælland, og det viser sig, at kun halvdelen af kirkerne her holdes åbne på hverdage hele året rundt, og om årsagen hertil oplyses, at de allerfleste af kirkegæsterne på hverdagene er turister, som har udvist en ganske utrolig taktløs og respektløs optræden. Gæsterne har i mange tilfælde skåret deres navne ind i prædikestolene, leget bryllup i kirken, hvor man ikke har taget i betænkning at bande. Man har oplevet, at en mand kom trækkende med sin cykel ud af kirken, og at man beholder hatten på er noget ganske dagligdags. Det værste eksempel har dog været en mand, der forrettede sin nødtørft i kirkebøssen, og ofte er det sket, at kirken benyttes som W.C. på anden måde.

Bedre end sjællænderne

Det er jo ikke lutter lovord, kirkens mand har om disse gæster, og for at høre, om det eventuelt er noget specielt for Sjælland, eller om det er noget, der går igen over hele landet, har vi spurgt provst Roesen, Kolding, om han har erfaret noget i samme retning.

“Jeg må indrømme”, siger provsten, “at jeg ikke er klar over, hvor mange kirker heromkring, der har holdt åben, eller at Kirkeministeriets rundskrivelse ko men en del har i hvert fald. Imidlertid kan jeg sige så meget, at vi herovre er meget bedre end Sjællænderne. Vi kender ikke noget i den retning, som biskop Rosendal fortæller om. Kristkirken har f.eks. været åben hver eneste dag, siden den blev indviet i 1925, og der er aldrig sket noget – det vil sige, der har været et forsøg på at bryde bøssen op, men jeg kan sige så meget, at det betaler sig ikke, for det giver ikke noget udbytte. Ministeriet har over for kirkens bestyrelse understreget, at bøsserne skal tømmes hver søndag efter gudstjenesten, og hvor tyve får udbytte ved at bryde kirkebøsserne op, skyldes det sjuskeri fra den pågældende kirkes bestyrelses side. Man har så ikke fulgt ministeriets henstilling”.

Og provsten har heller ikke hørt om vandalisme fra landdistrikterne?

“Jeg har aldrig fået en eneste indberetning om noget af den slags, og havde der været noget, var der vel kommet en sådan. Jeg tror heller ikke, noget sådant kan finde sted i Jylland”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1944

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Jacob Krause Leave a comment

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – 800 til Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget

Jacob Krause Leave a comment

En god aften trods det kølige vejr

Selv om vejret ikke var det bedste, havde mange mennesker i aftes fundet vej til KFUMs og KFUKs Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget. Da sekretær Jørgensen åbnede mødet, var den store skråning fyldt af unge og ældre, der ved hjælp af rigeligt overtøj havde garderet sig mod den lidt kølige aftenluft.

Efter et par fællessange, sang Kristkirkens kor under organist Jacobsens ledelse en afdeling nationale sange, der høstes fortjent bifald, hvorefter provst Roesen holdt en national præget tale om Norden og gik derefter over til at tale om baggrunden for, at vi fejrer Sct. Hans Aften, idet det var mindedagen for Johannes Døberens fødsel. Provsten skildrede de forskellige store mænd, der gennem tiderne har betydet noget for vort land og som havde været med til at værne de værdier, som gør Danmark til et rigt land. Netop fordi Danmark er så lille et land, har det betingelser for at være et lykkeligt og et rigt land, thi jo større et land er, jo mere er der til at sprede og bringe dets værdier i forfald. Provsten rettede en kraftig appel til tidens ungdom om at være med til at værne mod vort lands værdier og være en ungdom, der vil kæmpe for sandhed og ret. “Vi skal ligne Johannes Døberen, om hvem det hed, at han var et brændende og skinnende lys. Måtte det kunne siges om vor slægt, når engang vi ligger i vore grave, at han og hun var brændende og skinnende lys for deres tid.”

Til slut udbragte provsten et leve for Norden og Danmark. Efter provstens tale sang Kristkirkens kor endnu en afdeling smukke sange, hvorefter missionær Janus Ramussen holdt en andagt ud fra Josvas ord til sit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943.