Tag: roklub

1944 – Fem bomber ødelægger roklubberne under Langeliniepromenaden

Jacob Krause Leave a comment

30 uerstattelige, både splintret – kæmpekrater i promenaden

Forrige nat, i tiden fra kl. 0.20 til kl. 0.50, hørtes over det meste af København fem voldsomme bombeeksplosioner, der var vanskelige at stedfæste. Omsider modtog politiet dog en melding fra en C.B.-post om, at det var roklub-badehusene under Langeliniepromenaden, der var ødelagt ved bombeattentater.
Foruden badehusene var godt 30 af roklubben Skjolds både splintret, og De forenede Dampskibsselskabers Roklub har mistet et par både. Endelig er der anrettet ødelæggelse i Morescors firmaklub ‘Glimt’. De godt 30 uerstattelige både, der er gået tabt, repræsenterer en værdi af over 50.000 kroner, og de nævnte klubbers bådehuse var forsikret for et samlet beløb af 200.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. april 1944.

1944 – Festlig indvielse af roklubbens fane

Jacob Krause Leave a comment

Manede ord til dansk ungdom om at søge ind til kernen i livet

Et mangeårigt ønske blev i søndags opfyldt for Kolding Roklub, klubben fik sin egen fane, som blev indviet ved en højtidelighed på Hotel Kolding. Det var Danmarkssamfundet, der havde skænket fanen og den blev derfor overrakt klubben af ingeniør Konstantin-Hansen som repræsentant for samfundet.

Efter at formanden Hans V. Ottesen havde budt velkommen og man havde sunget ‘Vift stolt på Codans bølge’ fik ingeniør Konstantin-Hansen ordet:

Når man ser de lange, slanke kaproningsbåde skyde gennem vandet med dannebrog i agterstavnen, så glædes man over den raske og sunde ungdom, der energisk arbejder med idrætten. Vi må ønske for denne ungdom, at den ikke må få nok i sporten alene, men at den også får en åndelig ballast ombord. Vi har tit i de senere år hørt, at vi havde glemt, der er noget helligt. Vi havde levet på overfladen, og handlet letsindigt med den lykke, der var givet os. Skal vi bære vort land videre, så må vi nu søge ind til den kerne, der er i tilværelsen – og så er der intet, der taler tydeligere til os end netop flaget. Det taler og minder os om, at vi har en arv at løfte. […]

Efter højtideligheden vistes to tonefilm, hvorefter roerne festede i et par timer.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1943 – Seks unge mennesker druknede i Pinsen

Jacob Krause Leave a comment

Fire roere fra Middelfart forulykkede på Vejle Fjord

1 Pinsedags formiddag er der ud for indløbet til Vejle Fjord sket en frygtelig ulykke, idet en langtursbåd fra Middelfart Roklub gik ned, og fire unge roere mistede livet. Den femte ombordværende reddede sig ved at svømme ind til Trelde Næs, men han var meget medtaget og blev indlagt på sygehuset i Fredericia. De fire unge forulykkede er: Den 23-årige maskinarbejder Helge Gøtzsche og hans 20-årige broder, smed Arne Gøtzsche, sønner af fabriksarbejder G., Middelfart, den 23-årige barber Egon Christiansen, søn af havnearbejder Chr. C., Middelfart, og den 20-årige murerlæring Kaj Hansen, søn af fabriksarbejder H. Søndergade, Middelfart. Den reddede er den 20-årige smed Erik Zimsen, søn af kontorchef Z., Middelfart.

Roerne var startet fra Middelfart om morgenen kl. 8 for at sejle til Juelsminde, hvor de ville tilbringe Pinsen. Ved starten var Arne Gøtzsche styrmand; men det er muligt, der er skiftet styrmand undervejs. Da roerne var nået til Trelde Næs, ville de gå tværs over Vejle Fjord over til Juelsminde. Da båden nåede midt ud for løbet til Vejle Fjord, kom den ind i stærk strøm og svær søgang, og roerne blev enige om, at deres forehavende vist var for farligt, og de besluttede derfor at vende om for at søge under Trelde Næs igen. De vendte båden, men søerne slog ind over den, og efterhånden fyldtes den med vand og sank. Da roerne havde frigjort sig af båden, kom denne igen op til overfladen, og de forsøgte at holde sig oppe ved den, men de blev betænkelige ved, at den drev østpå, og de besluttede derfor at at svømme ind til den jyske kyst.

Zimsen fulgtes med Kaj Hansen, og da dennes kræfter ebbede ud, forsøgte Zimsen at bjærge ham, men han var på dette tidspunkt allerede selv udmattet, og da han havde svømmet et stykke med kammeraten, måtte han slippe ham, hvis han skulle gøre sig håb om at redde sig selv. Han så Kaj Hansen gå ned, men ferimod så han ikke noget til de tre øvrige. Det lykkedes virkelig Zimsen at nå land, og med opbydelse af sine sidste kræfter nåede han at klatre op ad den stejle Trelde klint. Han råbte om hjælp, og derefter snak han bevidstløs om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1943.

1943 – Dame-Roklubbens standerhejsning

Jacob Krause Leave a comment

Der var mødt mange op til Kolding Dameroklubs standerhejsning i går eftermiddags, da frk. Astrid Willesen slog på gongongen for at tage ordet for at åbne sæsonen.

Hun bad de mange fremmødte velkommen og udtrykte de bedste ønsker for den kommende sæson, både sportsligt og kammeratligt, idet hun samtidigt beklagede at dameroklubben ikke i år havde nogen ny båd at indvi – men forhåbentligt ville turen også komme til damerne igen. Med et rigtigt ro-hurra gled damernes stander derefter til tops. Derefter havde frk. Willesen et mindebæger til tre unge fruer – “morgenfruer” – der kunne holde 10 års jubilæum, alle var de i sin tid begyndt som kaniner. Det var fruerne Stæhr Jensen, Lykke Petersen og Grethe Holm, der modtog denne erindringsgave.

Efter denne højtidelighed begav man sig over til herre-roklubben for at overvære standerhejsningen her. ved det efterfølgende kaffebord oplæste frk. Willesen resultaterne fra Idrætsmærke-konkurrencerne […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. marts 1943.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Jacob Krause Leave a comment

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.