Strikkeklub Arkiv - Krigen dag for dag

Men man mangler stadig uldgarn – 140 hjem vil modtage finske børn.

Opfordringen om at strikke varmt uldtøj til finnerne er blevet efterkommet af et stort antal Koldingdamer. Formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, oplyser at hun daglig modtager opringninger fra damer, der er villige til at strikke. Ofte fortæller rystende stemmer i telefonen, at det er gamle damer, der ikke selv har råd til at købe garnet. Fru Eriksen opfordrer derfor de firmaer eller private, der kan tænkes at ville give garn, at melde det til Røde Kors hurtigt, så strikningen kan komme i gang.

I øvrigt oplyser fru kolonnefører Rasmussen, Røde Kors, at der i går til Røde Kors er blevet indleveret en del uldgarn, og dette står altså nu til rådighed for de damer, der vil strikke til finnerne. Også hos Råde Kors har der meldt sig mange, der ønsker at være med […]

Tallet på tilmeldingen af hjem, der ønsker at modtage finske evakuerede børn, er nu i Kolding og Omegn oppe på 140.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1940.

82 tilbud om at modtage finske børn.

Det strømmer stadigvæk ind med tilbud om at modtage finske børn, hvis det bliver nødvendigt at sende dem ud af landet. I Kolding har der indtil i formiddags meldt sig 62 hjem og i Lunderskov 20, der er rede til at tage sig af en finsk pige eller dreng.

Formanden for Kolding om Omegns Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, udtaler, at det er imidlertid kniber noget med at finde pladser til større børn og drenge, idet de fleste ønsker småpiger, og der er også enkelte tilbud om at modtage evakuerende mødre. Man håber, at de tilbud, der endnu måtte komme – og der ventes mange – må dreje sig om drenge eller i hvert fald om større børn.

Enkelte har været så begejstrede ved tanken om at få et finsk barn i hjemmet, at de har udbrudt: Bare det nu må blive til alvor! Hjælpeviljen er altså stor, men skulle det ikke blive nødvendigt at sende de finske børn til Danmark, hvad man jo alligevel må håbe, så er der dog stadigvæk brug for de hjælpende kræfter: Finnerne trænger meget hårdt til varmt undertøj. Vi går selv herhjemme og fryser, så snart termometret viser en halv snes grader, men deroppe må soldaterne og lottaterne øve deres gerning i sædvanligvis omkring 30 graders frost.

Der skal meget varmt tøj til. Ganske vist er der sendt mange tons tøj til Finland her fra landet, men det var for største delen overtøj. Dansk Røde Kors’ hovedledelse har nu rettet en henvendelse til afdelingerne landet over, om det ikke er muligt at oprette strikkeklubber til fremstilling af tykke strømper og varmt undertøj til finnerne.

Lederen af Røde Kors i Kolding, læge Brandorff, udtaler overfor os, at man vil søge planen realiseret med det første. I Horsens f.eks. har forskellige firmaer stillet garn til rådighed, og unge damer – og ældre med – har meldt sigt som strikkere, og man samles en aften eller to om ugen. Man kan også få lov til at strikke hjemme. Byens og egnens damer får altså nu lejlighed til at melde sig som ”strikke-lottar”. Men hvem giver garnet?

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1940.

Tag: Strikkeklub

1940 – Mange Koldingdamer vil være ”Strikke-lotter”.

1940 – Hvem vil være ”Strikke-Lotta”?