1942 – Eventyret i Svanemosen

Hvor flere hundrede mand nu er i arbejde, og hvor der daglig hæves 1.000 kroner i arbejdsløn. Først i år er der for alvor kommen gang i tørvegravningen i Svanemosen.

Man har tidligere set med en vis skepsis på rentabiliteten af tørvegravningen i Svanemosen, der har nok været gravet tørv der under tidligere epoker, og der har også i denne omgang været gravet en hel del – både sidste og forrige år. Men den effektive tørvegravning er først begyndt i år. Og at den er kommet i gang, som tilfældet er, skyldes ikke mindst den nye ejer af Fovsletgaard, godsejer Egemose Nielsen. […]

Der produceres tørv i et rent amerikansk tempo – men det er heller ikke så mærkeligt. […]

Der graves og svedes og tørstes i mosen. Tipvogne slæbes ved et spil op fra mosens dyndhjerte op til ælteværkerne, tipvognslokomotiverne kommer dampende med en hale af dyndfyldte småvogne efter sig langt nede fra mosen op til det fritliggende ælteværk. Op på siden af dette kører dynd-bilerne i en talløs uendelighed, stønnede, pustede, hostende og larmende – det ligner så småt en opmarch af kampvogne eller tanks på en krigsskueplads. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Tørvene kan ikke fås hjem fra Svanemosen

Vejen er opløst af regnen, men Statsskovvæsenet hævder, at miseren skyldes tørvegraverne selv.

Fra en af de Koldingensere, som i sommer har gravet tørv til eget forbrug i Svanemosen, har vi modtaget en klage over, at Statsskovvæsnet ikke holder vejene ved mosen i en sådan orden, at det er muligt at få tørvene hjem. For tiden er vejen til Vonsild fra mosen umulig at færdes på, og vor hjemmelsmand siger, at de fleste tørv, som nu ligger i mosen, vil komme til at blive liggende uden at kunne bjærges.

Vi har forelagt spørgsmålet for skovfoged Henriksen, Fovslet, som oplyser, at det er rigtigt nok, at vejen ikke er god:

Det er kun en skovvej uden fast bund, og jeg har ofte slået til lyd for at der blev lavet en rigtig kørevej, hvilket samtidig ville være en god beskæftigelsesforanstaltning. Men det har stadig ikke kunnet gennemføres. Det er dog ikke rigtigt, at der ikke er gjort noget ved vejen. Vi har haft 3-4-5 mand og et spand heste gående ved vejarbejde hele sommeren. Der er lagt kvas i og kastet jord ovenpå, og ad denne vej kunne de allerfleste af tørvene godt være reddet hjem, hvis man havde passet tiden. Men det er gerne sådan, at når det begynder at regne, så skal alle køre tørv, og det kan vejen ikke holde til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Tørvesæsonen ebber ud

Moserne er opblødte af regnen og ikke til at færdes på. De mange tørvearbejdere drager hjem.

De sidste 14 dages regnfulde vejr har hæmmet tørvefabrikationen stærkt, og i mange af Koldingegnens moser har man helt indstillet driften for i år, da man ikke regner med at, at vejret vil bedre sig så meget og så længe, at det kan betale sig at begynde påny.

I Svanemosen, hvor der har været en halv snes værker i gang, er de fleste således standset, og de sættes ikke i gang mere i år. Folkene har begyndte at gøre maskinerne rene og smøre dem ind til vinteren. I moser er det næsten umuligt at færdes med køretøjer på grund af regnpløre. Læggepladserne ligger fulde af tørv; men de fleste ligger oppe på tørt land, så der ikke skulle blive større vanskeligheder med at få tørvene reddet, når de engang bliver tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1941.

1941 – Regnen standser tørveproduktionen

Hvis vi ikke hurtigt får tørvejr, kommer gravningen ikke mere i gang i år.

I Koldingegnens tørvemoser, har arbejdet været standset de sidste par dage på grund af regnen. De mange hundrede arbejdere går og kigger på vejret og håber på, at solen snart vil skinne igen, så de kan tage et lille nap endnu, inden de drager fra moserne i år. En af egnens større tørvefabrikanter udtaler til os, at hvis regnvejret varer ved et par dage endnu, vil mange tørveproducenter indstille driften for i år, idet der vil blive for vådt, særlig hvor man kun har læggeplads i selve moserne. Sådanne steder er der allerede ved at blive for sjappet til, at man kan få tørvene tørret. Enkelte værker har allerede indstillet for i år. Får vi derimod sol og varme igen, kan der godt skæres tørv 8-14 dage endnu de fleste steder, og det vil øge produktionen betydeligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Stadsarkiv, 6. august 1941.

1941 – Kolding Kommune vil sætte arbejder i gang i den udstrækning, der kan skaffes penge

Arbejdsmands-Forbundets henvendelse til Byrådet fik en gunstig modtagelse.

Til Byrådets møde i aftes havde Dansk Arbejdsmands-Forbunds Kolding afdeling sendt en skrivelse med anmodning om at iværksætte arbejder til aflastning af den arbejdsløshed, der ventes at ville indtræde i det kommende efterår. Ejner Christensen understregede, at arbejdsløsheden måtte ventes at ville stige betydeligt, når der om kort tid vender en stor arbejdsstyrke hjem fra arbejdet i moserne. Han kunne på Socialdemokratiets vegne tilsige arbejdsmændene, at man ville sætte alt det arbejde i gang, som kommunen kunne skaffe penge til og som måtte anses for økonomisk forsvarligt. M. Larsen bemærkede, at hele Byrådet formentlig kunne tilslutte sig disse udtalelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. august 1941.