1942 – Fryseværket på Kolding Havn stiftet

Materialerne til byggeriet tilstede og arbejdet begyndes til forår.

Som tidligere omtalt afholdtes der i går eftermiddags i Kolding stiftende generalforsamling i det selskab, der vil oprette det planlagte fryseværk på Kolding Havn. Det er hovedselskabet ‘Cold Stores’ i København, der i forvejen har bygget store kølehuse i København og Aarhus og har planlagt opførelsen af lignende fryseværket i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne, der står bag tanken og leder finansieringen.

A/S Thomas Ths. Sabroe og Co. i Aarhus har i disse dage afsluttet forhandlinger om leverancer af køleanlæg til kølehusene i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne til et beløb af i alt 1½ mill. kr., men derimod endnu ikke til det planlagte fryseværk i Kolding. Kolding-fryseværket får navn ‘Sydjysk Cold Stores’, og der konstitueredes en bestyrelse med folketingsmand, togfører M. Larsen, direktør H. Hardorff og landsretssagfører V. Juhl som lokale repræsentanter, mens bestyrelsen i øvrigt består af højesteretssagfører Eivind Møller, direktør I. C. Møller, ‘Cold Stores’ i København og dir. Knud Meyer fra ‘Krystalisværket’ i København.

Selskabet er stiftet med en aktiekapital på 60.000 kr. Heraf er kun nogle få tusinde kronet tegnet privat, og beløbet skal indbetales kontant. Dette beløbs tegnere får ret til forlods aktietegning ved en senere kapitaludvidelse til det tidobbelte beløb. […]

Som bekendt er det hensigten at placere det på havnens nordside i nærheden af slagteriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.