Fra officiel tysk side meddeles:
Sportsforanstaltninger af enhver art, herunder trav, galop- og cykleløb må finde sted fra og med søndag 9. juli 1944.
Kilde: Hejmdal, 8. juli 1944
Tag: trav
1943 – Ridestævnet blev en stor succes
2.000 tilskuere til søndagens konkurrencer. Kaptajnløjtnant P. M. Jespersen hjemførte 3 ærespræmier. Kolding rytterne tog deres del af sølvtøjet.
Der har samlet sig mange tilskuere omkring de første og den sidste forhindring ved Military-terrænspringningen lørdag eftermiddag. Det viste sig alligevel, at der var uartige heste imellem, som refuserede forhindringerne, og da der i forvejen var 5, som ikke mødte til start, blev antallet yderligere reduceret i løbet af lørdagen, så at der kun startede en halv snes ryttere til de afsluttende ridebanespringninger søndag eftermiddag.
Allerede den første deltager, den elegante myndeslanke fru Vivian Asger Henriksen fra Odense måtte se sig diskvalificeret, og det så tidligt som ved forhindring 2, hvor hun red udenom flagene. Hun red ellers i flot stil og var ikke længe om at gennemføre på den veloplagte hest. Købmand Axel Andersen, der havde placeret sig så fint om formiddagen, var mere tilbageholdende i terrænet om eftermiddagen og var næsten 9 minutter om at vende hjem til målet, men da var Haderslevhesten “Ariander” også så udpumpet, at den næsten slæbte sig hjem i trav. Efter at være placeret på 3. pladsen om formiddagen med 8 points fik han så meget fradrag om eftermiddagen, at han kom ned på – 91 points og dermed blev den lavest placerede af de gennemførende ryttere.
Da “Maybe” gryntede
Frøken Lillian Wittmack red elegant og fejlfrit på “Kentucky” i tiden 6,04. Da hun var hjemme i mål igen, sagde hun, at det var det hurtigste, strækningen overhovedet kunne gøres på, ingen kunne gøre det stærkere. Nu stod kaptajnløjtnant P. M. Jespersens “Maybe” i nærheden og hørte de faldne udtalelser. Den gav et grynt fra sig ved at høre det – og gik derefter banen rundt i tiden 5 min. 49 sek. I al sindighed. Det eneste, den klagede over, var at forhindringerne var for lave, for det kneb for den at få øje på dem – således sprang den ikke engang over brændestablen opad bakken i skoven, men galopperede over! […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 28. juni 1943.
1942 – En trav- og galopbane i Koldng?
Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.
Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.
Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.
Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]
Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.