1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Skøjteinstruktionen druknede i vand!

Den skøjteinstruktion, der i dag skulle begynde for alle byens skoleelever på Slotssøen, var alt andet end begunstiget af vejret. Der var af skolemyndighederne og byen gjort et stort forarbejde for denne instruktion, og der var i går blevet fejet en større bane til anvendelse for undervisningen – og endnu i aftes ved midnatstid så vejret ud til at skulle blive ganske udmærket for sådan en undervisning. Men i dag vågnede man atter op til et af de bratte og voldsomme vejromslag, som man åbenbart i denne vinter i særlig grad skal indstille sig på. Banen på Slotssøen var føget til med et tykt og klæbrigt lag tøsne, men mange mand var gået i gang med at feje banen ren, for at undervisningen kunne blive gennemført.

Imidlertid sneede og regnede det med stadig større voldsomhed. Opholdet på isen blev for eleverne en plage i stedet for at det skulle være en fornøjelse. For ved 9-tiden var der mødt flere klasser fra byens forskellige skoler med overlærer H. A. Hansen og et halvt dusin lærere i spidsen. Efter at de mange elever havde overværet den første times undervisning af instruktricen fru Netta Hansen, måtte eleverne, lærerne og instruktøren opgive ævret. Eleverne var gennemblødte til skindet – og det er ikke heldigt, når de bagefter skal sidde på skolebænken. Lærerne og skøjteinstruktricen, der var den mest gennemblødte af dem alle, måtte derefter opgive den videre undervisning. For eleveres helbreds skyld var det uforsvarligt at fortsætte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.

1942 – Vintersportssøndagen bliver mest på Marielundssøen

Sneen faldt sammen som luftpisket flødeskum. En kvindelig skøjteinstruktør til Kolding.

Det så meget lovende ud med al den sne, der faldt forleden formiddag. Den lagde sig som et tykt tæppe over landskabet, men i løbet af det næste døgn faldt den sammen akkurat som luftpisket flødeskum – så derfor fik skiløberne ikke helt så gode dage ud af det, som de havde regnet med. Af samme grund har Vinteridrætsforeningen også måttet bede de mange Esbjerg-skiløbere, der ellers var parat til at tage herover i morgen for at få en søndag ud af det i “bjergene” omkring Skamlingsbanken, om at vente til en anden god søndag.

Der er kun sne lige til husbehov i Koldings nærmeste omegn, der er ikke nok til at invitere gæster på. Men megen ungdom har været ude at prøve skiene, og de er selvfølgelig glade for, at de har kunnet få lov til det. På bakkerne stikker muldvarpeskuddene igennem, og det er halvfarligt for skiløberne at ramme dem under nedfarten. På skovstierne kan det bedre gå. […]

Skøjteinstruktør til Kolding i næste uge?

Straks, da det faldt i med det voldsomme snevejr satte Vinteridrætsforeningen sig i forbindelse med Skiforbundet for at få fremskaffet instruktører hertil til undervisning i skiløb. Men den ringe mængde sne, der er faldet, er for lidt til at undervise på, så dette arrangement har måttet udsættes, til der kommer lidt mere sne (det vil jo samtidig give lidt mere mildere vejr, så det vil kun være godt). Derimod bliver resultatet sandsynligvis, at der allerede i næste uge vil blive sørget for en kvindelig skøjteinstruktør for medlemmerne af Kolding Vinteridrætsforening. Det er meningen, at undervisningen skal være gratis for foreningens medlemmer, men da arrangementet er ret kostbart, bedes de interesserede medlemmer tegne sig i Sportsmagasinet i Søndergade og opgive hvilken tid på dagen, det passer dem bedst. Det er da meningen at henlægge undervisningen på et tidspunkt, der passer de flest mulige bedst. […]

Dagen i morgen vil sikkert atter bringe en stor strøm af mennesker i Marielundsskoven. Selvom der ikke er fastlagt noget stævne til i morgen, er det en hyggelig og interessant spadseretur til en søndag eftermiddag. Der skal nok blive stor søgning til Vinteridrætsforeningens bane. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Hjælp til selvhjælp

Tøjindsamlingen i Kolding gav som kort omtalt ikke det udbytte, man havde håbet. Men når man tænker på de nuværende tøjpriser og vanskelighederne med at fremskaffe gode kvaliteter, kan man ikke være overrasket over, at der ikke kom mere frem. Samfundstjenestens Kolding-afdeling sorterede i løbet af en times tid alt tøj og konstaterede, at der ikke var en brøkdel af, hvad der indkom i fjor. Til gengæld var så godt som alt det, der var givet, rent og pænt. Men der var næsten ingen større stykker, kun én herrehabit, ganske få frakker, nogle få kjoler, meget lidt drengetøj og lige mere pigetøj. Der var ikke meget fodtøj, men det meste var brugeligt uden reparation. og så var der en del undertøj, småting og lidt spædbørnstøj.

Men det siger sig selv, at det ikke nytter at holde uddeling som den i fjor, da flere hundrede familier ansøgte om tøj. Udvalget har derfor besluttet kun at holde omsyningskursus i lighed med det, der var sidste år. Da hjalp man en række hjem, idet flittige hustruer og mødre syede det brugte tøj om. Denne form for hjælp til selvhjælp virkede meget tilfredsstillende i fjor. Selv de mindste stumper blev udnyttet, og de kvinder, der deltog i kursuset, var glade ikke blot for tøjet, men også for den undervisning de fik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.

1941 – Vi skal reparere det gamle!

To dygtige Koldinghusmødre viser deres erfaringer i lapning, strømpeforfødning og mange andre værdifulde reparationskneb.

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening en meget vellykket og lærerig eftermiddag. Der var samlet i alt ca. 70 damer, som med stor interesse fulgte fru Heibøls og fru Harboes demonstration af forskellige reparationer. Der blev forevist både lapning og forfødning af silkestrømper og andre strømper, og man fik at se, hvor gode og smukke resultater, lidt fingernemhed og tålmodighed kan give, og på hvilken måde, der kan tjenes en god timeløn. Desuden var der anskueliggørelse af finere reparationer af undertøj og en hel del små finesser, der kan anvendes til stor nytte på forskellig vis, når man bare har lidt omtanke. Endelig foreviste fru Harboe, hvorledes man selv billigt kan fremstille smukke hjemmetøfler af forskellige smårester. Der var også yndige små håndarbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.