1944 – Stor interesse for landboungdommens uddannelse

Der skal udpeges et lærested i hvert sogn
Den plan, som Aarhus Amts landøkonomiske Selskab for nogen tid siden udarbejdede obligatorisk uddannelse af landboungdommen på velegnede læresteder, har vundet så stor tilslutning, at man kan regne med, at den foreløbig vil komme til at omfatte Aarhus, Randers og Skanderborg Amter samt en stor del af Vejle Amt.

10 landboforeninger og 13 husmandskredsforeninger, heriblandt findes foreningerne på Samsø, har givet sin tilslutning, og det ventes, at endnu flere i de nærmeste dage vil slutte sig til, således at planen er på vej til at blive Jyllandsomfattende. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. januar 1944.

1943 – Et godt tilbud til de unge i Kolding

I den praktiske ungdomsskole kan de dygtiggøre sig til gode stillinger

Den praktiske ungdomsskole i Kolding skal nu til at begynde. Foreløbig skal tilmeldinger være indleveret til Borgmesterkontoret på Rådhuset senest mandag aften, gør skolens leder, overlærer H. A. Hansen, opmærksom på, idet han udtaler håbet om, at mange unge vil benytte sig af det tilbud, der her gives de unge, det gælder både mænd og kvinder i alderen 15-18 år. Undervisningen er således tilrettelagt, at den giver de unge muligheder for at dygtiggøre sig til gode stillinger inden for deres erhverv. Skolen har virket i Kolding i 2 år. Det første år var der 81 elever, sidste år 130, men der bør være mange flere.

Undervisningen for piger drejer sig først og fremmest om madlavning og kvindelig husgerning, desuden om hjemmets materialelære og økonomi, hvilke redskaber og hjælpemidler, der er mest praktiske, og hvordan man bedst udnytter sine penge. Undervisningen i disse fag giver lejlighed til træning i dansk og regning, ligesom også samfundslære og hygiejne vil indgå i undervisningen. Litteraturen vil man også stifte bekendtskab med, og der er en times gymnastik ugentlig.

For de unge mænd bliver der undervisning i arbejdskundskab. Det er et felt, som spænder meget vidt. Der bliver tale om beregninger, tegninger og beskrivelser vedrørende det arbejde, de pågældende har med at gøre. Det kan dreje sig om jord- og betonarbejde, kendskab til motorer, generatorer, kraners og gravemaskiners betjening og meget andet, som tager sigte på at dygtiggøre de unge, så de kan påtage sig betroede pladser inden for deres felt. De unge mænd vil også få undervisning i produktionslære, erhvervslære, samfundslære og fagene giver lejlighed til øvelse i dansk og regning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1943 – Koldings skolebørn lærer om faren fra luftet

En time med drengene i 3. klasse på Riis Toft

På Luftværnsforeningens distriktmøde fornylig fremsattes den plan, at man her i Kolding, ligesom det var tilfældet andre steder i landet, skulle iværksætte et oplysningsarbejde for skolebørn om den fare, de genstande der under luftkrigen kastes ned fra overflyvende maskiner, indebærer for civilbefolkningen. At et sådant oplysningsarbejde er påkrævet, har man jo desværre utallige eksempler på. Arbejdet er da også i fuld gang ved byens skoler, og i formiddags havde vi lejlighed til at overvære en sådan “time” på Riis Toft Skolen, hvor en 3. klasse drenge blev informeret.

Det var distrikskonsulent, lærer Ivar Vaage Jensen, der havde fået til opgave at instruere børnene om tingene, og glædeligvis kunne man konstatere, at børnene allerede på forhånd i nogen grad var klar over, at man helst skal holde fingrene fra sådanne mystiske genstande. Undervisningen formede sig på den måde, at lærer Vaage Jensen til indledning understregede påbuddet om, at hvis man fandt mærkelige genstande, da at lade dem ligge, sige det til andre, der opholdt sig der i nærheden, og derefter sørge for at underrette politiet. Det var drengene hurtigt på det rene med, og derefter gik lærer Vaage Jensen over til at vise en serie lysbilleder, som illustrerede de genstande, der indebærer fare for liv og lemmer.

Rent pædagogisk var lysbilledsamlingen, som lærer Vaage Jensen havde stablet på benene, ideel til formålet. Med en passende indledning, hvor drengene fik forskellige billeder af flyvemaskiner at se, og om de på en overraskende måde kommenterede med sagkyndige udtryk, kom det, der egentlig havde interesse. Billederne fortalte tydeligt, hvilken fare, de forskellige bomber – spræng- og brandbomber – indebærer for omgivelserne, og ind imellem gav hr. Vaage Jensen en nærmere redegørelse ved hjælp af små tegninger på den sorte tavle for, hvordan man bør forholde sig under de forskellige forhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1943.

1943 – Koldings skolebørn skal instrueres om faren fra luften

Husk Luftværnsdagen på tirsdag!

I lighed med, hvad der er sket i andre byer i landet – som tidligere omtalt – i nær fremtid tage fat på at undervise skolebørnene i Kolding om, hvilke farer der truer fra luften. Det vil naturligvis først og fremmest sige, at man forklarer børnene, hvilke farlige ting, de kan finde på deres vej: ueksploderede bomber, granater og andre eksplosive ting, der kan betyde død og lemlæstelse, når ukyndige kommer til dem. Ikke mindst nu, hvor børnene snart skal ud på sommerferie, er det af betydning, at de advares. Og hvis de lader deres viden gå videre til forældrene og andre voksne, vil det kun være et yderligere plus. Det har jo vist sig adskillige gange, at det kan være stærkt påkrævet!

På tirsdag er det Luftværnsdag. På grund af benzinknapheden bliver der ikke råd til opvisninger eller demonstrationer af nogen art i Kolding, som man tidligere har haft. Der bliver derimod foretaget en indsamling, og man beder os gøre opmærksom på, at raslebøsserne udleveres i Røde Kors’ lokale (i Sparekassens bygning, indgang fra Markdannersgade) på mandag kl. 16-18 og tirsdag fra kl. 8 morgen. Alle, der vil hjælpe med at samle penge ind til det gode formål, kan henvendes sig dér. At der skal bruges mange penge til luftværnets forskellige grene behøver næppe at understreges. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Næsten fuld skolegang fra april

Omlægningen af undervisningen i Koldings kommuneskoler

På Kolding Skolekommissions møde i går blev den bebudede nyordning af skolernes undervisnings- og lokaleforhold vedtaget. Den konstituerede skoleinspektør, overlærer I. Hølund, udtaler på vor henvendelse, at man som baggrund for ordningen havde skaffet sig et overblik over det samlede børneantal og de til rådighed værende klasselokaler i byen som helhed, idet man fortsat ikke medregner Forskolen og Pigeskolen. Det viser sig så, at man pr. 1. april, når ordningen skal træde i kraft, kan holde klassetallet på 81, mens man pr. 1. april 1942 var oppe på 85.

I øjeblikket er man dog allerede nede på de 81, idet der ved juletid blev foretaget nødtvungne sammendragninger af klasserne, og man fra den nordlige bydels skoler kom af med en del børn sydpå til Riis Toft og Søndervang. Man har herefter fordelt klasserne nogenlunde ligeligt i skolerne, men dog så vidt muligt søgt at holde børnene og personalet samlet, så der ikke bliver alt for stor “splittelse”, da vi jo alle sammen håber, at de ekstraordinære lokaleforhold ikke skal vare alt for længe, og at man snart kan komme ind under de tidligere tilvante forhold igen.

Foruden at der føres flere børn over på Riis Toft og Sdr. Vang, beholder kommuneskolen 6 på Købmandsskolen, 2 på Døtreskolen, og 3 på Teknisk Skole. “Forskolen” beholder de lokaler, den har i øjeblikket på Almenskolen og Døtreskolen og får 3 lokaler på Teknisk Skole, og desuden henvises et par 1. klasser til Riis Toft. Pigeskolen beholder 15 klasser, hvoraf de 9 bliver på Drengeskolen, medens 6 henvises til Købmandsskolen, hvor Forskolen har lokaler i øjeblikket, men hvortil man mener, at de større piger lettere kan cykle fra den nordlige bydel. En 7. klasse henvises til Riis Toft Skole. Riis Toft skole får i alt 20 klasse. Drengeskolen beholder 16 klasser i sin egen bygning, medens en 8. klasse slås sammen med Riis Toft’s 8. klassen, og endelig udskilles en 3. klasse til Riis Toft. Sdr. Vang Skole får 2 klasser mere end den i øjeblikket har. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.

1943 – Over 100 deltagere i flyvekursus’et i aftes

Langt over et hundrede deltagere var mødt op til Kolding Motor Flyverklubs første time i teori på Teknisk Skole i aftes, så alle siddepladserne i skolens festsal var optaget, da direktør S. A. Christensen på bestyrelsens vegne bød den fyldte sal velkommen. En særlig velkomst lød til civilingeniør C. C. Beckmann, der som gammel Koldingenser skulle have fornøjelsen gennem de første fire lektioner at bibringe deltagerne teoretisk viden i aeroplanlære etc. Civilingeniør Beckmann indledede med at udtale sin glæde og stolthed over, at hans egen by allerede efter så kort tid kunne mønstre provinsens største flyveklub. Også hvad deltagelsen i teorikursus’et angik, var deltagelsen ganske udsædvanlig.

Dernæst undskyldte ingeniør Beckmann, at han havde overdraget at undervise i det mindst morsomme af den teori, man skal lære, men han lovede at gøre sig umage for alligevel at gøre det så levende som muligt for tilhørerne.

Og det lykkedes ganske udmærket. Der var ikke en af de ca. 120 tilhørere (i alderen fra 13 til 52 år), og som var kommet både fra Vejen, Askov og Vamdrup, der kedede sig under den 2½ times lange forelæsning (afbrudt af et par små frikvarterer). Ved hjælp af udmærkede, illustrerede lysbilleder blev tilhørerne indviet i de forskellige flyvemaskinetyper, deres fordele og mangler, i flyveskrogets opbygning og konstruktion og i de forskellige flyvemaskine-motorkonstruktioner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.