1943 – Over 100 deltagere i flyvekursus’et i aftes

Langt over et hundrede deltagere var mødt op til Kolding Motor Flyverklubs første time i teori på Teknisk Skole i aftes, så alle siddepladserne i skolens festsal var optaget, da direktør S. A. Christensen på bestyrelsens vegne bød den fyldte sal velkommen. En særlig velkomst lød til civilingeniør C. C. Beckmann, der som gammel Koldingenser skulle have fornøjelsen gennem de første fire lektioner at bibringe deltagerne teoretisk viden i aeroplanlære etc. Civilingeniør Beckmann indledede med at udtale sin glæde og stolthed over, at hans egen by allerede efter så kort tid kunne mønstre provinsens største flyveklub. Også hvad deltagelsen i teorikursus’et angik, var deltagelsen ganske udsædvanlig.

Dernæst undskyldte ingeniør Beckmann, at han havde overdraget at undervise i det mindst morsomme af den teori, man skal lære, men han lovede at gøre sig umage for alligevel at gøre det så levende som muligt for tilhørerne.

Og det lykkedes ganske udmærket. Der var ikke en af de ca. 120 tilhørere (i alderen fra 13 til 52 år), og som var kommet både fra Vejen, Askov og Vamdrup, der kedede sig under den 2½ times lange forelæsning (afbrudt af et par små frikvarterer). Ved hjælp af udmærkede, illustrerede lysbilleder blev tilhørerne indviet i de forskellige flyvemaskinetyper, deres fordele og mangler, i flyveskrogets opbygning og konstruktion og i de forskellige flyvemaskine-motorkonstruktioner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.

1943 – Kolding Motorflyver Klub starter med 160 medlemmer

Små 200 mennesker til stiftende generalforsamling

Et meget stort antal menneske havde fulgt indbydelsen til at møde op til Kolding Motor Flyver Klubs stiftende generalforsamling på Teknisk Skole i aftes.

Grosserer M. Lauritsen, Shell, bød velkommen, navnlig til formanden for Dansk Motorflyverunion, trafikassistent Orth og også til de mødte damer. Dansk Motorflyverunion arbejder med henblik på en dansk fremtid i luften, sagde direktør Lauritsen bl.a., og derefter gav han et resumé over, hvad der hidtil er sket i Kolding for at oprette en flyveklub i byen. Dette vil dog være kendt fra Folkebladet. Der var nu tegnet 129 alm. medlemmer og 22 overordentlige. Til forstander H. L. Hansen lød der tak, fordi han havde ydet foreningen husly.

Til at lede forhandlingerne valgte man LRS. Jørgen Wolf. Efter at denne havde gennemgået dagsordenen, gav han orde til trafikassistent Orth, der indledede med at sige, at “Den flyvende kuffert” fra H. C. Andersens eventyr ikke længere var forbeholdt eventyret – man behøvede blot at melde sig ind i Kolding Motorflyver Klub, så stod verden (engang med tiden) åben for én. Visse formaliteter var der naturligvis, der skulle til, bl.a. et almindeligt godt helbred, 30 timers teori og 10-12 timers praktisk undervisning. Men så står også verden åben for Dem.

Orth stillede sig selv forskellige spørgsmål, som han vidste, man ville møde overalt ved dannelsen af en flyveklub i disse dage. Først og fremmest: “Hvorfor danne en flyveklub netop nu?” Fordi tiden netop nu er inde. Danmark var før krigen langt tilbage, hvad privatflyvningen angår. Men vi må fremfor alt ikke lægge hænderne i skødet, men sørge for, at vi straks er parat til at gå på vingerne, når freden er inde, så at vi med det samme kan vise det danske flag også fra luften.

Derefter blev der redegjort for undervisningen, der begynder tirsdag den 26. januar – antagelig kl. 19½ – i Teknisk Skole og afslutter fredag den 5. marts med prøven den 10. marts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Landbrugsfaglig undervisning i 8 skoler på Kolding-egnen

Noget enhver ung-landmand vil ønske at stifte bekendtskab med

Konsulent Ruby sender os følgende:

Over hele landet begynder i denne tid landbrugsfaglig undervisning for landbrugets unge medhjælpere, og på Koldingegnen begyndes overalt i denne uge. Som det har været averteret i dagsbladene flere gange den sidste tid, omhandler undervisningen i år ‘driftsøkonomi’, og på given foranledning skal der her anføres et par oplysninger om, hvad man i denne forbindelse forstår ved dette ord.

Driftsøkonomi er naturligvis et så omfattende emne, at de ca. tolv eftermiddage, kursuset strækker sig over, ikke er nok til at behandle ret mange af de spørgsmål, der ellers falder ind under emnet, og i undervisningsplanen er der derfor gjort et udvalg, således at der kun er medtaget de ting, der falder ind inder landbrugets praksis, og som det således er i enhver ung landmands interesse af stifte bekendtskab med.

Undervisningsformen

Som noget nyt i undervisningsformen bør nævnes, at der i år ikke anvendes nogen lærebog i almindelig forstand, men derimod har vi fremstillet et undervisningshæfte, hvori eleverne opnoterer de ting, der bliver drøftet, og hæftet er således indrettet, at det behandler driften på et almindeligt landbrug gennem et år. Der begyndes med markbruget – planlæggelse af sædskifte – og gødningsplan og de økonomiberegninger, der står i forbindelse hermed. Derefter beregnes avlen og dens hensigtsmæssige anvendelse og derunder hensigtsmæssig fodring, hvorefter der opstillet et budget for bedriften i det hele taget, og der sluttes med en regnskabsmæssig opgørelse med oversigt over pengeomsætningen. […]

Undervisning i arbejdstiden

De unge må selv betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen, men det drejer sig kun om 5 kr. samt indtil 3 kr. for undervisningsmaterialet. Undervisningen foregår ved alle skoler om eftermiddagen og således altså i arbejdstiden, men på den tid af året, hvor det ikke vil volde væsentlige ulemper at afse tid dertil, og heldigvis er forholdet mellem husbond og medhjælper inden for landbruget således, at begge parter er interesseret i ungdommens dygtiggørelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Føl klager over tonen ved CB-undervisningen

Bliver føllene skældt ud for åndsvage og idioter?

En C.B.-betjent klager i Københavns Social-Demokraten over behandlingen af føllene ved C.B.-skolen på Rosenvængets Hovedvej. Allerede da vi stillede som civile på politigården til “iklædning”, blev tonen slået an. Da man fik sin uniform udleveret var det med de “lovende ord”: “Ja – nu skal I nok få kærligheden at føle!”.

Da der fra en af de nye folk lød en ilden ed, var der straks en betjent – med cigar i munden, og vi måtte selvfølgelig ikke ryge på depotet – de råbte: “Skal der bandes her, så skal det krafteme være mig.”

Se så at få den snotkasse lige ud!”

Da vi ankom til C.B.-skolen, var der eksercits efter gammeldags mønster. Det smældede gennem gården: “Se så at få den snotkasse drejet lige ud”. Senere opdagede vi, at “snotkasse” næsten helt havde erstattet den mere almindelige betegnelse næse. Vi lærte også, at ord som “åndsvage” og “idioter” var gledet ind som faste gloser i opdragelsen af føl. Og en anden ting, som vi ikke kan få ind i vore hoveder har noget med opdragelsen til civilt luftværn at gøre – det er den næsten enestående opdragelse i strækmarch. Der er ved at gå “sport” i dette. man får det indtryk, at den ene undergruppe fører (overføl) hidser den anden op til at få sine folk op til de højest mulige strækmarch-præstationer.

Når vi kommer hjem fra Fælleden, skal vi hænge vor udrustning i en trang korridor, hvor vi 100 mand har det som sild i en tønde. Her har vi fået den opdragende parole: “Kommer der nogen i vejen, så tramp dem bare ned”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1942

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Skøjteinstruktionen druknede i vand!

Den skøjteinstruktion, der i dag skulle begynde for alle byens skoleelever på Slotssøen, var alt andet end begunstiget af vejret. Der var af skolemyndighederne og byen gjort et stort forarbejde for denne instruktion, og der var i går blevet fejet en større bane til anvendelse for undervisningen – og endnu i aftes ved midnatstid så vejret ud til at skulle blive ganske udmærket for sådan en undervisning. Men i dag vågnede man atter op til et af de bratte og voldsomme vejromslag, som man åbenbart i denne vinter i særlig grad skal indstille sig på. Banen på Slotssøen var føget til med et tykt og klæbrigt lag tøsne, men mange mand var gået i gang med at feje banen ren, for at undervisningen kunne blive gennemført.

Imidlertid sneede og regnede det med stadig større voldsomhed. Opholdet på isen blev for eleverne en plage i stedet for at det skulle være en fornøjelse. For ved 9-tiden var der mødt flere klasser fra byens forskellige skoler med overlærer H. A. Hansen og et halvt dusin lærere i spidsen. Efter at de mange elever havde overværet den første times undervisning af instruktricen fru Netta Hansen, måtte eleverne, lærerne og instruktøren opgive ævret. Eleverne var gennemblødte til skindet – og det er ikke heldigt, når de bagefter skal sidde på skolebænken. Lærerne og skøjteinstruktricen, der var den mest gennemblødte af dem alle, måtte derefter opgive den videre undervisning. For eleveres helbreds skyld var det uforsvarligt at fortsætte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.