1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Fabriksudvidelse til 300.000 kroner i Kolding

Brødrene Volkert påbegynder i næste uge opførelse af en moderne nybygning

Først i næste uge påbegynder A/S Brødrene Volkerts at grave grunden ud til en større fabriksbygning på virksomhedens areal mellem Dalbygade og Agtrupvej. Den nye bygning kommer til at ligge med en 22 meter bred gavl ud til Agtrupvej og placeres i retningen syd-nord. For at kunne etablere denne nye udvidelse må der først flyttes ikke mindre end 3.000 kubikmeter jord fra grunden, ligesom et ældre hus er ved at blive revet ned for at gøre plads. Denne bygning rummede fire lejere, og ifølge den midlertidige lov er det faktisk ikke tilladt at foretage nedrivning af en beboelsesejendom, men i dette specielle tilfælde blev der givet tilladelse efter ansøgning og med Kolding Kommunes anbefaling.

Dermed var sagen dog ikke afgjort. Volkerts Fabrikker måtte skaffe de fire lejere tag over hovedet – og det var ikke så lige til. Der ligger en lille ejendom ved siden af den dødsdømte, men dens ejer ville ikke sælge den. Der blev dog med ham truffet en ordning, så at tre af lejerne kunne flytte over i denne ejendom, medens den fjerde lejer blev anbragt andet steds. De tre første lejere bor og spiser nu i pensionat, og Volkerts Fabrikker betaler tilskud til dette ophold, alt imens man på en grund tilhørende fabrikken og beliggende højere oppe på Agtrupvej opfører en villa til ejeren af den ejendom, der skal rumme de husvilde. Støberiarbejdet er allerede påbegyndt. Så omstændigt er det i vore dage at komme i gang med et byggeri.

Alle materialer – inklusive 900 tdr. cement – til stede

Selve fabriksudvidelsen bliver en bygning på 22×39 meter i tre etager. Byggenævnets tilladelse foreligger, og alle de fornødne materialer er tildelt bygherren, herunder ikke mindre end 900 tdr. cement. Hele byggeriet er anslået at ville koste ca. 300.000 kroner. Vi har haft en samtale med fabrikan Erik Volkert, der fortæller om udvidelsen og hvad der har begrundet den.

“Vi har været nødt til at foretage denne udvidelse, da pladsmanglen efterhånden er blevet ret følelig. Udvidelsen var planlagt og forberedt allerede af min far, konsul H. Volkert, men den er senere yderligere udbygget og udvidet – tilrettelæggelsen skyldes dog i det store og hele ham. Byggeriet skulle ellers være påbegyndt lige efter Påske.

Ingen søjler – og egeparket

I den nye bygning vil væveriet få plads på 1. sal. Dette anselige lokale bliver ejendommeligt derved, at der ingen søjler bliver i det store rum, og derved, at gulvet bliver belagt med egeparket. Det lyder ualmindeligt flot og dyrt, og naturligvis koster det penge, men det er ikke meget dyrere end klinker, men udskilligt behageligere for vore arbejdere at gå på. I stuen skal der være appretur, vaskeri og valkeri, og endelig i kælderen færdigvarer. Det bliver de største og de bedste lokaler på fabrikken, vi med denne nybygning får. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.