1944 – Hitlers tale efter attentatet

“En forbrydelse, der søger sin lige i tysk historie”

Førerhovedkvarteret, RB

Føreren holdt i nat følgende tale til det tyske folk:

Tyske landsmænd og landsmandinder: Jeg ved ikke for hvilken gang det er, der nu var planlagt og udført et attentat mod mig. Når jeg i dag tale til Dem, sker det imidlertid af to grunde: 1) For at De kan høre min stemme og vide, at jeg selv er usåret og rask. 2) For at De imidlertid også skal høre nærmere om en forbrydelse, der søger sin lige i den tyske historie. En ganske lille klike ærgerrige samvittighedsløse og samtidig forbryderisk dumme officerer har smedet et komplot for at fjerne mig og sammen med mig udrydde den tyske værnemagts ledelsesstab.

En bekræftelse på forsynets bud til mig

Den bombe, der blev lagt tilrette af oberst, grev von Stauffenberg, eksploderede to meter fra min højre side. Den har svært såret en hel række af mine dyrebare medarbejdere. En af dem er død. Jeg er selv fuldstændig usåret, bortset fra ganske små hudafskrabninger, stød eller forbrændinger. Det betragter jeg som en bekræftelse på forsynets bud til mig om at fortsætte bestræbelserne for mit livsmål på samme måde, som jeg hidtil har gjort det, for jeg tør højtidelig tilstå overfor hele nationen, at jeg siden den dag, da jeg drog ind i Wilhelmstraße, kun har haft én tanke, efter bedste viden og samvittighed at opfylde min pligt, og at jeg, efter at det var blevet mig klart, at krigen var uundgåelig og ikke kunne udskydes længere, egentlig kun har kendt bekymring og arbejde i utallige dage og vågne nætter kun har levet for mit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1944.

1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944

1944 – Krigen ført ind i Rumænien

Vest for Dnjestr-floden

Berlin, RB.

Det vældige omfang, som den tyske frontforkortning på Østfrontens sydlige afsnit efterhånden har antaget, og hvorunder kampene er ført over på rumænsk grund vest for Dnjestr-floden, erklæres i tyske militære kredse at have været forudset i hærledelsens planer allerede ved begyndelsen af den russiske storoffensiv i Vestukraine.

Mobilisering af tremagtspagtens deltagere – Ledende statsmænd til forhandling hos Hitler.

På mandagens pressekonference i Wilhelmstrasse fremdrog en udenlandsk journalist spørgsmålet om, hvorvidt der fra tysk side under hensyn til den øjeblikkelige militære situation påtænkes eller forberedes en forøgelse af krigsanstrengelserne i Sydøsteuropa. Den tyske diplomatiske talsmand, der i almindelighed anses for at være rigsudenrigsminister Ribbentrops personlige talerør over for den udenlandske presse i Berlin, erklærede, at krigsbegivenhedernes udvikling i den seneste tid har klargjort en ubetinget nødvendighed af en forøgelse af de tyske krigsanstrengelser og organiseringen af fælles forholdsregler i samarbejde med Tysklands forbundsfæller. Talsmanden antydede kraftigt, at denne kurs i det store og hele vil være et karakteristisk særkende for den tyske udenrigspolitik i den allernærmeste fremtid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1944

1943 – Storslaget i fuld gang langs hele Østfronten

Frostvejret har givet de tung våben nye muligheder

Berlin, tirsdag, STB.

Storslaget er i fuld gang igen langs hele den langstrakte Østfront, efter at det indtrådte frostvejr atter har gjort jorden hård, og vejforholdene på ny tillader de umådelige tilførsler som kæmpeslaget ikke kan være foruden.

Med disse ord karakteriserede Wilhelmstraßes militære talsmand mandag eftermiddag overfor den udenlandske presse den øjeblikkelige situation på Østfronten, idet han særlig understregede, at vejrforandringen især havde givet panservåbnet nye chancer, efter at disse igen kunne køre frem ad de frosne veje. I hvor høj grad panservåbenet atter var kommet til indsats, fremgik, tilføjede talsmanden, af det store antal ødelagte panservogne og tanks, således som det fremgik af dagens værnemagtsberetning.

Ifølge den situationsskildring, som talsmanden derefter fremsatte, er nye sovjetrussiske angreb i gang i Nikopol-området og øst for Vitbsk, mens de hårdnakkede russiske gennembrudsforsøg i Nevel-området fortsættes. Som bemærkelsesværdigt fremhæves, at det store tyske modangreb, der hidtil har været iværksat i Shitomir- og Korosten-områderne, nu er blevet flyttet til Kirovograd-egnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1943.

1943 – Rommels inspektion af anlæg i Danmark

Den står i forbindelse med hele den militære i situation efter Teheran-konferencen

Generalfeltmarskal Rommels besøg i Danmark gav i dag anledning til en forespørgsel i Wilhelmsstrasse. Den tyske militære talsmand svarede på spørgsmålet, af arten af generalfeltmarskallens Danmarksbesøg jo egentlig tydeligt nok fremgår af det udsendte officielle communique, som siger, at det drejede sig om en specialopgave. Denne opgave står i med hele den militære situation, som den foreligger efter Teheran-konferencen.

Den tyske militære ledelse regner med en invasion fra vestmagternes side ud fra den betragtning, at russernes store sommer- og efterårsoffensiv ikke har ført til den tyske forsvarsmagts ødelæggelse, og at de allierede derfor sikkert i den fortsatte kamp mod Tyskland må hjælpe Rusland ved på en eller anden måde at oprette den ofte begærede anden front. Man udvikler videre, at Italien ikke vil forslå i denne sammenhæng, da Moskva ikke anerkender fronten i Italien som en anden front. Man må altså være forberedt på, at den vil blive forsøgt oprettet et andet sted. Generalfeltmarskal Rommels inspektionsrejse til Danmark betyder ikke, at den tyske militærledelse venter en invasion på dansk område, men slet og ret – tilføjer den militære talsmand- at ledelsen forbereder sig på alle muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. december 1943.

1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.