1945 – Stille før stormen mod vest

Byen Colmar erobret af amerikanerne

På Vestfronten hersker stadig stilhed før den ventede storm, erklærer Wilhelmstraße‘s militære talsmand. På 21. britiske armégruppe og 9. amerikanske armés del af fronten rapporteres kun artilleridueller øst for Nijmegen, ved Jülich og Düren. Ellers er der ingen kampvirksomhed på denne del af fronten.

I Monschau-afsnittet fortsætter 1. amerikanske armé ifølge her foreliggende rapporter sine angreb og har nået udkanten af Roerberg henholsvis syd og vest for den opdæmmede Ourt-sø. Men alle gennembrudsforsøg i retning af denne er afvist.

Længere mod syd har de amerikanske angreb ved Simmerath og Losheim vundet yderligere terræn, og i Schneifels sydvestlige udløbere er amerikanerne trængt ind i bunker-grupper i nærheden af Scheidelt og byen Roth. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1945.

1945 – Vestfronten vokser på ny i betydning

Wilhelmstraßes militære talsmand om kampene mod vest og øst

Wilhelmstraßes militære talsmand erklærede mandag, at Vestfronten på nu vokser i betydning. Ved visse brændpunkter mærkes der en større indsats af de fjendtlige styrker. Talsmanden henviste til Oreholz-spærrestillingen, til Hagenau-området og Roer-brohovedet.

Om kampene i det øvre-Schlesiske kampområde erklærede den militære talsmand, at de for tiden har flyttet sig mod syd, dog uden at man kan tale om en omklamring. Et forsøg på at støde frem til Maehrisch Ostrau kunne man endnu ikke konstatere. Byen Rybnik er endnu ikke nået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1945.

1944 – Berlin giver skarpt svar til Stockholm

Tysk angreb på Sverige efter svenske meddeleler om grænsekrænkelser

Berlin, tirsdag. RB

I Wilhelmstrasse erklærede Udenrigsministeriets talsmand i dag på forespørgsel: Udenrigsministeriet har fra svenske blade og gennem det svenske udenrigsministerium fået kendskab til påstande om, at enkelte tyske soldater skulle have overskreddet den svenske grænse. I et tilfælde skal tyske soldater have forfulgt en norsk flygtning ind på svensk område. I et andet tilfælde skal tyske soldater have taget hø fra svenske høstakke. I betragtning af de strenge ordret, som de tyske soldater har med hensyn til respektering af den svenske grænse, må den svenske presses påstande modtages med påkrævet skepsis. Fra tysk side er der blevet indledet en undersøgelse.

Når man holder sig for øje, at – hvilket ikke en gang er klarlagt – et par tyske soldater ved den meget komplicerede grænse i det mennesketomme Nordskandinavien eventuelt er løbet forbi grænsestenen og ikke har kastet håndgranater eller bomber, skudt med maskingeværer eller foretaget militære handlinger, men har forvekslet en svensk høstak med en norsk og forfulgt en nordmand, der eftersøges for forbrydelser et par hundrede meter inde på ubeboet svensk område i det høje nord, må man med forbavselse se på den pressekampagne, som svenske blade har indledet i forbindelse med disse episoder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1944.

1944 – Berlin om valget i USA

Præsident Roosevelts genvalg for fjerde gang betyder efter Wilhelmstrasses opfattelse blot en bekræftelse af den bestående situaion, så at en særlig tysk kommentar om præsidentvalget er overflødig.

Man regner dog i Berlin med, a præsident Roosevelt som følge af sit genvalg ikke blot vil fortsætte sin politi i Europa, men også lægge forøget vægt på den linje, han hidtil har fulgt, idet man bl.a. også mener at samarbejdet mellem USA og Sovjetunionen vil blive endnu nærmere end hidtil.

Man minder i denne forbindelse også om den støtte, Stalin gav Roosevelt i sin tale i forgårs og om, at Roosevelt formentlig nu vil vise sin taknemlighed herfor.

Kilde: Socialdemokraten, 9. november 1944

1944 – Alle rygter om tyske fredsfølere dementeres

Tyskland tænker hverken på fredsfølere eller fred, men kun på at blive situationens herre

Berlin, lørdag
Alle meddelelser og rygter om tyske fredsfølere og om tyske diplomaters rejser i sådanne ærinder dementeres i dag kategorisk i Wihelmstrasse.
Rygterne betegnes som tåbelige og grebet ud af luften, idet man tilføjer, at Tyskland hverken tænker på fredsfølere eller overhovedet på fred, men kun på at det under alle omstændigheder må se at blive situationens herre. Alle andre spørgsmål har man i Tyskland i øjeblikket hverken tid til eller interesse for erklæres det. I denne sammenhæng betegner man det som fuldstændig uforståeligt, at en falsk melding om Tysklands kapitulation har kunnet udsendes over en af modstandernes radiostationer og også har kunnet gengives i en del af den neutrale presse. Det kan kun være ren og skær sensationslyst, der har ført til udsendelse af denne falske meddelelse, erklæres det.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 9. september 1944.

1944 – Hitlers tale efter attentatet

“En forbrydelse, der søger sin lige i tysk historie”

Førerhovedkvarteret, RB

Føreren holdt i nat følgende tale til det tyske folk:

Tyske landsmænd og landsmandinder: Jeg ved ikke for hvilken gang det er, der nu var planlagt og udført et attentat mod mig. Når jeg i dag tale til Dem, sker det imidlertid af to grunde: 1) For at De kan høre min stemme og vide, at jeg selv er usåret og rask. 2) For at De imidlertid også skal høre nærmere om en forbrydelse, der søger sin lige i den tyske historie. En ganske lille klike ærgerrige samvittighedsløse og samtidig forbryderisk dumme officerer har smedet et komplot for at fjerne mig og sammen med mig udrydde den tyske værnemagts ledelsesstab.

En bekræftelse på forsynets bud til mig

Den bombe, der blev lagt tilrette af oberst, grev von Stauffenberg, eksploderede to meter fra min højre side. Den har svært såret en hel række af mine dyrebare medarbejdere. En af dem er død. Jeg er selv fuldstændig usåret, bortset fra ganske små hudafskrabninger, stød eller forbrændinger. Det betragter jeg som en bekræftelse på forsynets bud til mig om at fortsætte bestræbelserne for mit livsmål på samme måde, som jeg hidtil har gjort det, for jeg tør højtidelig tilstå overfor hele nationen, at jeg siden den dag, da jeg drog ind i Wilhelmstraße, kun har haft én tanke, efter bedste viden og samvittighed at opfylde min pligt, og at jeg, efter at det var blevet mig klart, at krigen var uundgåelig og ikke kunne udskydes længere, egentlig kun har kendt bekymring og arbejde i utallige dage og vågne nætter kun har levet for mit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1944.

1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944