1942 – Kolding Andelssvineslagteri køber Lunderskov Destruktionsanstalt

Handelen gik i orden i formiddags.

Kolding Andes-Svineslagteris bestyrelse fik jo på generalforsamlingen for et par uger siden bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne angående køb af en særlig destruktionsanstalt. Køb var nødvendigt for at erhverve den nødvendige autorisation, da en sådan ikke gives til nye virksomheder. Det oplystes, at der var forhandlet både med ejeren af destruktionsanstalten i Kolding og den tilsvarende anstalt i Lunderskov, men forhandlingerne var i første omgang strandede på prisspørgsmålet. Nu er forhandlingerne med ejeren af destruktionsanstalten i Lunderskov, Jonas Mathiasen, imidlertid gået i orden, og handelen afsluttes i formiddags. Prisen ønskes foreløbig ikke offentliggjort. Overtagelserne sker 1. august. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1942.

1942 – Stort søndagsbesøg på Borrehus

En interessant udstilling af elevarbejderne og mange belærende oplevelser for de besøgende.

Der var meget stort rykind på Borrehus Husholdningsskole i går. Det var ikke blot forældre til eleverne, som havde givet møde, men mange andre havde efterkommet indbydelsen, så der var mellem kl. 3 og 6 nærmest trængsel i de fleste af lokalerne. De besøgende havde nemlig adgang til at bese alle skolernes lokaler lige fra opholdsstuer og køkkenregioner til vaskeriafdeling og hvad der ellers hører til.

Det var naturligvis særlig udstillingerne, der interesserede. En mængde smukt og praktisk arrangerede elevarbejder gav en god forestilling om, hvor godt der er arbejdet i vinterens løb, og hvor stort udbytte de unge piger har fået ud af deres skoleophold.

Men dertil kom, hvad der interesserede ikke blot de besøgende husmødre, men også de mange ægtemænd, som havde slået følge: en udstilling af materiale til anskueliggørelse af de varer og deres værdi i ernæringen, som vi nu med eller uden rationering må klare os med. Det gjorde stor lykke hos de besøgende, at der var vedhæftet opskrifter både til bagning og tillavning af forskellige kager og retter med, og uden smør og æg, på mange hjælpemidler i den daglige husholdning og på mange nye prøve midler f.eks. til strækning af smørration osv. Der blev skrevet opskrifter ned i går, så det kunne foreslå noget! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 23. marts 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.

1942 – Nationalsocialistisk Lærer-Forbund (N.S.L.F.)

Lærere og lærerinder, der er medlemmer af D.N.S.A.P., og som ikke har modtaget skriftlig meddelelse fra undertegnede leder af N.S.L.F., bedes omgående sende mig deres navn, adresse og partinummer.

Landsmødet afholdes i København Skærtorsdag den 2. april, og nærmere meddelelse med program for landsmødet vil snarest blive tilsendt medlemmerne – Dansk Front !

K. Brodthagen,
Bjørnsonsvej 101, København,
Valby

Kilde: Annonce, Fædrelandet, 22. marts 1940

1942 – Pligt til at leje beboelseslejligheder ud, hvis der er bolignød

Ændringer i Huslejeloven fremsat i Folketinget i går.

I Folketingets møde i går fremsatte indenrigsministeren forslag om forlængelse af og ændringer i loven om leje. Af ændringerne kan nævnes, at der nu er fastsat bødestraf for ulovlig lejeforhøjelse. Endvidere er der en skærpelse af bestemmelserne om urolige lejere. Da brændselspriserne endnu ligger på et så konstant niveau, at muligheden for et væsentligt fald indtil videre kan lades ude af betragtning, har man slettet bestemmelsen om, at udlejeren skal være en del af prisstigningen på brændsel.

Da reglen om samtykke fra flertallet af lejerne som en betingelse for opsætning af varmemålere, der i det væsentlige skulle ske for lejernes regning, i ikke ringe grad har modvirket denne opsætning, udgår betingelsen af loven. Endvidere pålægges der ejeren af beboelseslejligheder pligt til at leje ud, såfremt der er boligmød i vedkommende kommune. Endelige kan nævnes, at lejemålet i huse, hvori der kun er indrettet to lejligheder, og hvoraf ejeren bebor den ene, efter forslaget underkastes bestemmelser, der tilsigter at modvirke lejeforhøjelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. marts 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.

1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.