1942 – Gasrationering over hele landet fra 1. april?

Købstadsforeningen har drøftet nødvendigheden fordi gasværkernes kulforsyning er truet.

Fra København meldes i dag, at der i disse dage føres en række vigtige forhandlinger, om efter alt at dømme vil føre til, at der inden påske – formentligt fra 1. april – indføres gasrationering, idet man er ængstelig for, at en fuldstændig udtømning af lagrene vil stille gasværkernes i en alt for farlig situation. Allerede i nogen tid har gasværkernes fået deres kulforbrug fra Statens Beredskabslager, hedder det i meddelesen. Man mener at kunne holde ud til hen i april, men løber en risiko ved at bruge kullene helt op. Der har allerede en gang under denne krig været gasrationering i København, nemlig i det første kvartal efter krigsudbruddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – Fiskerne i Gl. Aalbo vil have en fiskerihavn

Der er tegnet 20.000 kr., og havnepladsen er sikret.

Stenderup Strands Fiskeriforening, der tæller ca. 30 fiskere, arbejder for tiden på at få bygget en fiskerihavn i Gl. Aalbo. Tidligere sognerådsformand Hans Langhoff har skænket en havneplads til en værdi af ca. 5.000 kr., og der er blandt private tegnet ca. 20.000 kr. til formålet. Man regner med at komme op på et tegnet beløb af 40.000 kr., hvoraf det skulle være muligt at få tilskud eller lån til resten. Den samlede udgift er anslået til ca. 150.000-160.000 kr.

Landstingsmand Severin Hansen, der er medlem af Havnebygningsvæsenets Besigtigelsesudvalg, har set på forholdene og erklæret dem for tilfredsstillende. Fisker Emil Hede, Gl. Aalbo, udtaler over for os, at en fiskerihavn vil være af overordentlig stor betydning for de 30 familier, der lever af fiskeri. Under de nuværende forhold må fiskerne trække bådene på land, og er afskåret fra at fiske i 2-3 måneder af året, mens de med en fiskerihavn vil kunne beholde bådene i vand og fiske så godt som hele året.

For en del år siden var der også planer om en havn i Gl. Aalbo. Der blev tegnet ca. 15.000 kr., men så strandede planerne, fordi der ikke kunne rejses flere midler. Men nu mener man ganske bestemt, at havnen skal blive til virkelighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – Det livsfarlige islag på gader og veje

Og droskerne kunne ikke køre.

Det isglatte, til dels også fedtede føre, der indtraf i løbet af natten til søndag, gjorde, at det var farligt at færdes udendørs. Det skete da også, at et utal af mennesker, der havde været ude på besøg om aftenen, gjorde den kedelige opdagelse, når de kom ned på gaden for at gå hjem, at det var umuligt at stå på benene. En masse af disse mennesker forsøgte, efter at de havde sundet sig lidt, at ringe efter en bil, men Taxa havde hurtigt opdaget, at det var glat på vejene, idet en af vognene allerede klokken halv ti i det indtrådte glatte føre var havnet i en grøft. Derefter måtte Taxa, skønt telefonen kimede uafbrudt fra det tidspunkt lige til midnat, sige nej til alle ture, undtagen hvor det drejede sig om politiets ordre til at køre.

Selv jordmødre måtte man henvise til Falcks Redningskorps. Således måtte Falck kl. 11 køre jordemoder fru Poulsen ti gdr. Henning Knudsen i Dons, mens en anden jordemoder formåede en lillebil til at køre en landtur for sig. Men ellers blev der både fra hoteller og private ringet til Falck, om man ikke kunne blive kørt hjem, men Falck, der på det tidspunkt havde nok med at køre havarerede biler hjem, foruden at en del af folkene var på den anden steds omtalte eftersøgning på fjorden, måtte desværre sige nej til den slags anmodning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – 4.000 rejsende venter på at komme over Storebælt

En isbryder går tidligt til morgen på rekognosceringstur i Bæltet.

Situationen havde i dag forværret sig i den grad, at al færgetrafik over Storebælt foreløbig måtte aflyses. På begge sider af Bæltet havde der samlet sig betydelige mængder rejsende – tre á fire tusinde – der nærede håb om at komme over.

I Korsør havde der i dagens løb samlet sig ca. 3.000 rejsende, der skulle til Jylland og Fyn. Og flere kom i aftenens løb til. Da så endelig hvert håb om at forcere isen på denne dag var bristet, blev der ud på aftenen sendt et ekstratog tilbage til København med de rejsende, der ønskede det. Tidlig i morgen, lige så snart det er lyst, går en isbryder ud på en rekognosceringstur i Bæltet. Af denne tur vil det afhænge, om man bestemmer sig til at dirigere nogen færge over Bæltet i morgen formiddag. En ændring i situationen kan indtræde ganske pludseligt hvis der bliver vindstille, således at isflagerne ikke skruer sammen påny […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. marts 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.