1944 – Ruslands krav til Finland

Grænsen af 1940, ret til gennemarch og flyvebaser. Finland skal vende sig fra Norden mod Rusland

Stockholm, R.B.

Ifølge meddelelse i ‘Aftonbladet’ skal Sovjetregeringen som betingelse for fred mod Finland have stillet krav om grænsen fra freden i 1940. I de russiske fredsbetingelser forlanges endvidere ret til gennemmarch hvor som helst i Finland for at kunne koncentrere tropper mod de tyske divisioner i landet, samt ret til flyvebaser i Østerbotten og andre baser på Ålandsøerne.

Endelig kræves det ifølge bladet meddelelse, at Finland fremtidig ophører med sin nordiske orientering og vender sien interesser mod en nærmere forbindelse med Rusland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. juni 1944.