1942 – Hitler i Rigsdagen

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.

1942 – Hitler tilbragte fødselsdagen i hovedkvarteret

Førerhovedkvarteret (RB.)

Føreren tilbragte sin 53 års fødselsdag i går i hovedkvarteret. Ved begyndelsen af de militære drøftelser, der fandt sted som på enhver anden arbejdsdag, overbragte chefen for Værnemagtens Overkommando, generalfeltmarskal Keitel, og chefen for hærens generalstab, generaloberst Halder, Føreren deres lykønskninger, også på hærens vegne. Ved middagstid overbragte rigsmarskal Hermann Göring, ledsaget af generalfeltmarskal Milch og storadmiral Raeder Føreren luftvåbenets og krigsflådens lykønskninger. For at overbringe lykønskningerne havde der i hovedkvarteret endvidere indfundet sig rigsudenrigsminister von Ribbentrop. […]

Killde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Hitler ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-42

Den tyske fører Hitlers tale ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-1942 den 3. oktober 1941:

Fra nu af finder en kamp mellem sandheden og løgnen sted. Og som altid vil denne kamp ende med, at sandheden sejrer.

På ét punkt har vi ganske vist forregnet os: Vi havde ingen anelse om, hvor gigantiske denne modstanders forberedelser var mod Tyskland og Europa, og hvor uhyre stor faren var, hvordan vi denne gang med nød og næppe har undgået ikke alene Tysklands, men hele Europas ødelæggelse; i dag kan jeg sige det. Jeg siger det først i dag, fordi jeg i dag har lov til at sige, at denne modstander allerede er slået og aldrig mere vil rejse sig!

… den tyske hærberetning er en sandhedsberetning. Når nu en eller anden fjollet britisk avislømmel erklærer, at dette først må bekræftes, – den tyske hærberetning er allerede hidtil blevet grundigt bekræftet!

Vi har forberedt os i den grad, at jeg nu midt i denne gigantiske materialkamp har været i stand til på store områder at kunne indstille den videre produktion, fordi jeg ved, at der nu ikke mere findes nogen modstander, som vi med de forhåndenværende ammunitionsmængder ikke ville være i stand til at tvinge i knæ.

Hitler: 3. oktober 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Stalins radiotale (uddrag)

Den 3. juli 1941 holdt den sovjetiske statsleder Stalin radiotale til det sovjetiske folk og dets allierede i kampen mod Tyskland, der den 22. juni begyndte en invasion af Sovjetunionen.

Kammerater! Medborgere! Brødre og søstre! Soldater i vor hær og flåde!

Det er jer, jeg henvender mig til, mine venner!

Hitler-Tysklands lumske militære overfald på vort fædreland, som blev påbegyndt den 22. juni, varer ved. Til trods for den Røde Hærs heltemodige modstand, …

Hvordan kunne det gå til, at vore berømmelige røde hær har overgivet en række af vore byer og områder til de fascistiske tropper? Er de tysk-fascistiske tropper virkelig uovervindelige, således som de pralende fascistiske propagandister ustandselig udbasunerer?

Selvføleligt ikke! Historien viser, at der ikke eksisterer og aldrig har eksisteret uovervindelige hære. Napoleons hær blev anset for at være uovervindelig, men den blev skiftevis slået af de russiske, engelske og tyske tropper. Kejser Wilhelms tyske hær under den første imperialistiske krig blev også anset for at være uovervindelige, men den led flere gange nederlag overfor de russiske og de engelsk-franske tropper og blev til sidst slået af de engelsk-franske tropper. Det samme må man i vore dage sige om Hitlers tysk-fascistiske hær. Denne hær er endnu ikke stødt på alvorlig modstand på det europæiske fastland. Først på vort territorium er den stødt på alvorlig modstand. Og når den tysk-fascistiske hærs bedste divisioner som følge af denne modstand er blevet slået af vor røde hær, så betyder det, at Hitlers fascistiske hær også kan blive slået og vil blive slået på samme måde som Napoleons og Kejser Wilhelms hære blev det.

Når en del af vort territorium alligevel er blevet besat af de tysk-fascistiske tropper, så er den vigtigste forklaring den, at det fascistiske Tysklands krig mod Sovjetunionen blev påbegyndt under betingelser, der var gunstige for de tyske tropper og ugunstige for Sovjettropperne. Sagen er den, at Tyskland som krigsførende land allerede havde mobiliseret sine tropper fuldstændigt, og de 170 divisioner, som Tyskland havde kastet mod Sovjetunionen og koncentreret ved Sovjetunionens grænser, var i alarmberedskab og ventede kun på signalet til at rykke frem, medens sovjettropperne først skulle mobiliseres og transporteres til grænsen. Det spillede også en betydelig rolle, at det fascistiske Tyskland uventet og forræderisk brød den ikkeangrebspagt, som var blevet afsluttet mellem det og Sovjetunionen i 1939, uden at tage hensyn til, at hele verden vil betegne Tyskland som den angribende part. Det er klart, at vort fredselskende land ikke ville tage initiativet til at bryde pagten og ikke kunne handle mod sit givne ord.

Hvad vandt vi ved at afslutte en ikkeangrebspagt med Tyskland? Vi sikrede vort land fred i halvandet år og fik mulighed for at gøre vore styrker rede til forsvar, hvis det fascistiske Tyskland skulle tage risikoen og overfalde vort land til trods for pagten. Det er afgjort en gevinst for os og et tab for det fascistiske Tyskland. … Det opnåede, at dets tropper en kort tid fik en ret fordelagtig stilling, men det tabte politisk, idet det for hele verdens øjne afslørede sig som en blodig aggressor.

Krigen mod det fascistiske Tyskland må ikke betragtes som en almindelig krig. Den er ikke blot en krig mellem to hære. Den er samtidig hele Sovjetfolkets store krig mod de tysk-fascistiske tropper. Målet for denne folkets fædrelandskrig mod de fascistiske undertrykkere er ikke blot at fjerne den fare, vort land svæver i, men også at hjælpe alle de nationer i Europa, der stønner under den tyske fascismes åg. I denne befrielseskrig kommer vi ikke til at stå alene. I denne store krig vil vi få trofaste forbundsfæller i Europas og Amerikas folk, deriblandt også det tyske folk, der er trælbundet af de hitleristiske førere. Vor krig for vort fædrelands frihed vil smelte sammen med den kamp, som Europas og Amerikas folk fører for deres uafhængighed og demokratiske friheder. Det bliver en sluttet front af folk, der forsvarer friheden mod slaveri eller truende slavier under Hitlers fascistiske hære. I denne forbindelse er den historiske tale, som Storbritanniens premierminister, Winston ChurSovjechill, holdt om hjælpen til Sovjetunionen, og U.S.A.’s regerings deklaration om sin beredvillighed til at yde vort land hjælp fuldt ud forståelige og karakteristiske og kan kun fremtaknemmelighed i Sovjet-folkenes hjerter.

Vi må med alle vore kræfter støtte vor heltemodige røde hær, vor berømmelige røde flåde!

Alle folkets kræfter må sættes ind for at knuse fjenden! Fremad til sejren!

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1941 – Hitler i rigsdagen

Den tyske fører Adolf Hitlers tale i rigsdagen 4. maj 1941:

Vi er imidlertid ikke mindre fast besluttede på om nødvendigt også i fremtiden at give dem hundreder igen for hver bombe, og det lige så længe, til det britiske folk skiller sig af med denne forbryder og hans metoder.

Denne Nars (Churchill) og hans drabanters appel til det tyske folk om at forlade mig netop i anledningen af 1. maj, kan kun forklares enten som en paralytisk sygdom eller en drukkenbolts indbildning. Fra denne unormale åndelige forfatning stammer også beslutningen om at forvandle Balkan til en krigsskueplads. Som en vanvittig har denne mand nu og snart fem år løbet rundt i Europa og ledt efter et eller andet, der kunne brænde. Desværre findes der stadig betalte elementer, der åbner portene til deres landes for denne internationale brandstifter.

Desværre blev min advarsel om, at såfremt englænderne ville sætte sig fast et eller andet sted i Europa, ville vi være besluttede på øjeblikket at drive dem tilbage i havet, ikke taget tilstrækkelig alvorligt.

Hvis en anden politiker nogensinde havde oplevet så mange nederlag og som soldat så mange katastrofer, så var denne vel næppe forblevet i sit embede blot seks måneder, hvis han da ikke ligeledes havde været i besiddelse af den evne, der er den eneste, der udmærker Mr. Churchill, nemlig evnen til med gudhengiven mine at lyve og fordreje sandheden så længe, at selv de frygteligste nederlag til sidst ovenikøbet bliver til glorrige sejre.

Men den, der ved et så satanisk fortagende ovenikøbet understår sig i at tage ordet ”Gud” sin mund, han bespotter forsynet og kan ifølge vor dybeste tro intet andet høste end ødelæggelse.

I den jødisk-kapitalistiske guld-. Stands-, og klassevanvids tidsalder står den nationalsocialistiske folkestat som et ærefuldt mindesmærke over social retfærdighed og klar fornuft. Det vil ikke alene overleve denne krig, men også det kommende årtusind!

Adolf Hitler i rigsdagen 4. maj 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Hitlers Nytårsopråb

Rigskansleren for Tyskland Hitler udsendte i anledningen af årsskiftet, et opråb til det tyske folk, hvoraf følger et uddrag:

Nationalsocialister! Partifæller!

Et indholdsrigt år i tyske historie er til ende. Begivenhedernes vældige, enestående karakter, deres omvæltende betydning for menneskehedens fremtidige udvikling vil først gå fuldtud op for senere generationer; men vi, der oplevede denne tids historie, kan ikke frigøres for det indtryk, at forsynets styrelse er stærkere end enkelte menneskers hensigt og villie. Guderne slår ikke blot de til fordærvelse bestemte med blindhed; men tvinger også de af forsynet kaldede til at stræbe henimod mål, der til at begynde med ofte ligger langt udenfor deres eget, oprindelige ønske.

Læs mere

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia