Tag: Adolf Hitler

1942 – Tyskland besluttet på kun at slutte kampen med en klar tysk sejr

Jacob Krause Leave a comment

Roosevelt og Churchill har lært Tyskland at hade

I anledning af årsskiftet har Hitler fra Førerhovedkvarteret rettet et opråb til det tyske folk og udstedt en dagsbefaling til den tyske værnemagts soldater. I dagsbefalingen lover Hitler soldaterne ikke blot bedre, men også flere våben og mere ammunition. “I denne kamp gives der ikke længere noget kompromis”, hedder det i dagsbefalingen. “Hr. Roosevelt og hr. Churchill har nu lært Tyskland at hade.”

I opråbet erklærer Hitler bl.a.:

Den nationalsocialistiske stats stilling i denne verdenshistoriske, vældige kamp bestemmes at to synspunkter: 1) Vi har ikke gjort hverken Frankrig eller England eller Amerika noget. Vi har ikke krævet noget af disse lande, der kunne give anledning til denne krig. Ja, selv ethvert fredsforslag under krigen er blevet stejlt afvist af de internationale krigsforbrydere og forklaret som tysk svaghed. Man har som for 25 år siden ikke blot erklæret os krig, men har påtvunget os kampen. 2) Da krigen var undgåelig, besluttede vi at føre den med hele den fanatisme, som nationalsocialismen er i stand til. Det er frem for alt vor vilje at føre den til en endelig og klar afgørelse, så vore efterkommere kan blive sparet for en gentagelse af denne katastrofe. […] I den anden verden synes man ikke at vide, at den nationalsocialistiske Tyskland hverken vil blive besejret eller nogensinde vil blot tænke på at kapitulere. Det er tværtimod besluttet kun at slutte denne kamp med en klar sejr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Jacob Krause Leave a comment

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Dansk-tysk krise

Jacob Krause Leave a comment

[…]

En konge af Danmark må vide

Krisens indhold vil vist være nogenlunde kendt. Som svar på et lykønskningstelegram fra Hitler til Kongens fødselsdag svarede denne, idet han fulgte en 30-årig praksis: “Min bedste tak, Christian R.”.

Tirsdag den 29. september indfandt den tyske gesandt, hr. Renthe-Fink, sig nu i Udenrigsministeriet og protesterede mod – som han sagde – “den uoprettelige fornærmelse”, som kongens telegram var. Hr. Renthe-Fink medbragte en tysk note, hvori udtaltes: “En konge af Danmark må vide, at et telegram fra den tyske fører er en meget stor ære, og et telegram som Hans Majestæt Kongens er en fornærmelse ikke alene mod den tyske Fører, men også mod det stortyske riges folk. Den stortyske Fører vil vide at finde midler og veje til definitivt at hindre en gentagelse.” Noten sluttede med meddelelse om, at hr. Renthe-Fink var hjemkaldt, og at den danske gesandt, hr. Mohr, måtte forlade Berlin. Endnu samme aften forlod Renthe-Fink Danmark, skønt hr. Scavenius anmodede ham om at vent en dag. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.

1942 – Hitler om krigen

Jacob Krause Leave a comment

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

“For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Hitler i Rigsdagen

Billy Sørensen Leave a comment

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.

1942 – Hitler tilbragte fødselsdagen i hovedkvarteret

Jacob Krause Leave a comment

Førerhovedkvarteret (RB.)

Føreren tilbragte sin 53 års fødselsdag i går i hovedkvarteret. Ved begyndelsen af de militære drøftelser, der fandt sted som på enhver anden arbejdsdag, overbragte chefen for Værnemagtens Overkommando, generalfeltmarskal Keitel, og chefen for hærens generalstab, generaloberst Halder, Føreren deres lykønskninger, også på hærens vegne. Ved middagstid overbragte rigsmarskal Hermann Göring, ledsaget af generalfeltmarskal Milch og storadmiral Raeder Føreren luftvåbenets og krigsflådens lykønskninger. For at overbringe lykønskningerne havde der i hovedkvarteret endvidere indfundet sig rigsudenrigsminister von Ribbentrop. […]

Killde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Billy Sørensen Leave a comment

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Hitler ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-42

Billy Sørensen Leave a comment

Den tyske fører Hitlers tale ved åbningen af krigsvinterhjælpen 1941-1942 den 3. oktober 1941:

Fra nu af finder en kamp mellem sandheden og løgnen sted. Og som altid vil denne kamp ende med, at sandheden sejrer.

På ét punkt har vi ganske vist forregnet os: Vi havde ingen anelse om, hvor gigantiske denne modstanders forberedelser var mod Tyskland og Europa, og hvor uhyre stor faren var, hvordan vi denne gang med nød og næppe har undgået ikke alene Tysklands, men hele Europas ødelæggelse; i dag kan jeg sige det. Jeg siger det først i dag, fordi jeg i dag har lov til at sige, at denne modstander allerede er slået og aldrig mere vil rejse sig!

… den tyske hærberetning er en sandhedsberetning. Når nu en eller anden fjollet britisk avislømmel erklærer, at dette først må bekræftes, – den tyske hærberetning er allerede hidtil blevet grundigt bekræftet!

Vi har forberedt os i den grad, at jeg nu midt i denne gigantiske materialkamp har været i stand til på store områder at kunne indstille den videre produktion, fordi jeg ved, at der nu ikke mere findes nogen modstander, som vi med de forhåndenværende ammunitionsmængder ikke ville være i stand til at tvinge i knæ.

Hitler: 3. oktober 1941

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia