Kupmændene blev henrettet på gerningsstedet
Berlin, onsdag (RB)
Rigsminister dr. Goebbels gav onsdag aften i en radiotale det tyske folk en redegørelse for begivenhederne den 20. juli og de slutninger, som kan drages heraf.
“Jeg har ment, udtalte han bl.a., at det var rigtigt at vente med at fremkomme med denne redegørelse, til også de sidste baggrunde for disse beskæmmende begivenheder var afsløret. Dette er nu tilfældet. Ellers kunne jeg have talt et par dage før. Vedrørende disse begivenheder er der nu intet mere at fortie eller besmykke. Begivenhederne taler et så tydeligt og umiskendeligt sprog, at man roligt selv kan lade dem tale. Det vil jeg gøre ved at give et nøgternt og usminket referat af kendsgerningerne. Det tyske folk har al grund til heraf at udlede den forstærkede vished om den kommende sejr for vor retfærdige, under Guds beskyttelses stående sag, og vore fjender vil næppe kunne smigre sig med det håb, at dette gemene og lumske kup, som blev foretaget mod Føreren og hans stab, skulle have bragt deres sag den mindste nytte”.
Goebbels blev telefonisk underrettet fra Førerhovedkvarteret
“Da jeg sidste torsdag om middagen ved en telefonopringning fra Førerhovedkvarteret blev underrettet om den afskyelige forbrydelse, der kort tid forinden var blevet forøvet mod Føreren og hans snævreste militære medarbejdere, gik det mig som det vel er gået alle tyskere, da efterretningen nogle timere senere fremkom i radioen. Jeg havde et øjeblik en følelse af, at jordbunden var ved at vige under mig. Jeg så i ånden apokalyptiske billeder af en historisk mulighed, der ville være resulteret for vort folk, ja for hele Europa, dersom dette feje og nederdrægtige attentat var lykkedes. Men derefter fyldtes mit hjerte af en næsten religiøs, andægtig taknemlighed. Jeg havde allerede ofte, men ingensinde tidligere så tydeligt og klart som nu, oplevet, at Føreren varetager sit værk under forsynets beskyttelse, at ingen gemenhed og nederdrægtighed formår at hindre eller standse ham heri. Deri ligger imidlertid også, at en guddommelig skæbne, der råder over alle menneskenes handlinger, giver os et fingerpeg om, at dette værk, selv om det møder nok så store vanskeligheder, må fuldbyrdes, kan fyldbyrdes og vil blive fuldbyrdet”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1944.