1944 – Dyrskue og folkefest i Kolding

Skuet meget det største i mange år

Jubilæumsdyrskuet i Kolding i morgen, lørdag og på søndag er lagt an til at blive en stor folkefest. Det usædvanlig store antal dyr, som kommer på skuet og de mange aktuelle udstillinger, demonstrationer og forevisninger, vil sikkert trække mange tusinder til dyrskuet i morgen, såvel fra omegnen som fra Kolding by. Landmændene interesserer sig naturligvis mest for at se den store oprangering af avlsdyr, og her kommer alle elitedyrerene frem på rad og række. For byboerne bliver der også meget at se. De fleste kan glæde sig over de smukke dyr og til træffestævnet mellem land og by. Desuden bydes der jo på rideopvisning af Kolding Rideklub, politihundeopvisning og ringridning. Det er altid festligt at se det myldrende liv på dyrskuepladsen, hvorover et halvt hundrede dannebrog i morgen tidlig vil gå til tops.. De besøgendes adgang til pladsen sker ad Agtrupvej, idet indgangen er ved Brændkjærgaard lige over for den nye aldersrentebolig.

For at markere 75-års jubilæet vil man foruden to dages skuet som bekendt også arrangere friluftsscenen. Friluftspil er jo altid noget ud over det sædvanlige, og der kan næppe findes smukkere ramme om et sådant spil end dyrehaven ved Kolding. Som omtalt opføres Chr. Demuhts skuespil ’Jord’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – Koldings køb af Brændkjærgaard

Hensigten er at sikre byggearealer – 93,8 tdr. land til 365.000 kroner

På et lukket Byrådsmøde torsdag eftermiddag fik Kolding Byråds Kasse- og regnskabsudvalg bemyndigelse til at købe Brændkjærgaard, hvis ejer, proprietær M. Pedersen, havde tilkendegivet, at han ikke ville være utilbøjelig til at afhænde gården. Ved et møde i går eftermiddags opnåedes der enighed om handlen. Kolding overtager Brændkjærgaard den 29. februar for en pris af 365.000 kr. I handlen medfølger avl og normal besætning (7 heste og et halvt hundrede malkekøer).

En del jord frasolgt gården

Brændkjærgaards areal er i øjeblikket på 93,8 tdr. land, hvoraf 1½ td. er vejareal. Gården har jo i sin tid været en del større, men der er solgt arealer fra, således i sin tid den såkaldte Dyrskuemark nord for Agtrupvej, hvor kommunen nu opføre tre aldersrenteboliger, ligesom der for nogle år siden solgtes jord langs Agtrupvej til nye haveselskaber. Brændkjærgaards nuværende ejer, M. Pedersen, har kun haft gården et års tid. Han kom fra Brande, hvor han havde tjent penge på brunkul, som var fundet på hans daværende ejendom. M. Pedersen har ikke selv haft lejlighed til at drive Brændkjærgaard, idet den var forpagtet ud, da han overtog den, og forpagte Buchs kontakt udløber først nu til marts.

Priserne gennem årene

M. Pedersen købte Brændkjærgaard af Ingvard Hansens enke for 350.000 kr. Ingvard Hansen havde i 1924 købt gården af A/S Dansk Frøhandel for 400.000 kr., men da var arealet ca. 115 tdr. land. Dansk Frøhandel havde haft gården i 6 år og selv betalt den med 400.000 kr., idet firmaet købte den af et konsortium, som kort forinden, altså i 1918, havde købt den af Chr. Steffensen for 300.000 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1944 – To nye aldersrenteboliger ved Agtrupvej

For salgssummen for bue-ejendommen

Kolding Byråds første møde i det nye år holdes på mandag. Dagsordenen omfatter 19 punkter, men synes i øvrigt ikke at byde på større overraskelser. Der er en indstilling fra Socialudvalget om opførelse af aldersrenteboliger. Det drejer sig om opførelse af de to projekterede fløje til aldersrenteboligen ved Agtrupvej. Fløjene skal gå ned over den gamle dyrskueplads, og til opførelsen råder man over det beløb, der blev frigjort ved salget af ejendommen på byen, ca. 120.000 kr. De to nye fløje kan dog naturligvis ikke bygges for dette beløb, så resten må dækkes ved lån.

Endvidere skal man drøfte et par luftværnsspørgsmål og personaleforholdene på De gamles Hjem samt bevillingen til de i går omtalte nye vandværksboringer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. januar 1944.

1943 – 60 danskere til tysk koncentrationslejr

På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed. Af de 60 er frem kvinder. 17 er fra Randers, 16 fra Kolding og 23 fra Odense

Fra officiel tysk side meddeles:

På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed er den 19. december følgende danske overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

[…]

De dømte fra Kolding

Christensen, Vagn Aage, født 10-4-1920 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.

Kaiser, Karl Henry, født 28-7-1923 i Skjern. Bopæl: Kolding, Toldbodgade 10.

Felsted, Karinus, Johannes, født 4-11-1891 i Tved. Bopæl: Kolding, Agtrupvej 1.

Jensen, Henry Kristoffer, født 26-10-1913 i Svendborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 36.

Poulsen, Bruno, født 26-12-1903 i Hamborg. Bopæl: Kolding, Clemensgade 10.

Stokfeld, Eyvind, født 30-10-1897 i Aarhus. Bopæl: Kolding, Gl. Kongevej 13.

Dalsgaard, Ejner, født 22-2-1904 i Vamdrup. Bopæl: Kolding, Parkevej 2.

Jørgensen, Frovin, født 29-10-1902 i Vejlby. Bopæl: Kolding, Poul Møllers Vej 19.

Frederiksen, Niels Erik, født 28-11-1914 i Tølløse. Bopæl: Kolding, Østergade 4.

Bech, Halvor, født 8-3-1905 i Simsted. Bopæl: Kolding, Katrinegade 9.

Christensen, Bondo Edvard, født 6-11-1903 i København. Bopæl: Kolding, Konsul Graus Gade 5.

Overgaard, Harry Helmuth, født 4-9-1918 i Randbøl. Bopæl: Kolding, Kralundsgade 1.

Christensen, Axel, født 4-10-1888 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.

Laugesen, Karl, født 17-2-1921 i Kolding. Bopæl: Kolding, Gøhlmannsvej 25.

Holm, Aksel, født 25-4-1925 i Kongsted. Bopæl: Agtrup.

Jørgensen, Karl Frederik, født 23-12-1912 i Lunderskov. Bopæl: Lunderskov.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1943.

1943 – Fabriksudvidelse til 300.000 kroner i Kolding

Brødrene Volkert påbegynder i næste uge opførelse af en moderne nybygning

Først i næste uge påbegynder A/S Brødrene Volkerts at grave grunden ud til en større fabriksbygning på virksomhedens areal mellem Dalbygade og Agtrupvej. Den nye bygning kommer til at ligge med en 22 meter bred gavl ud til Agtrupvej og placeres i retningen syd-nord. For at kunne etablere denne nye udvidelse må der først flyttes ikke mindre end 3.000 kubikmeter jord fra grunden, ligesom et ældre hus er ved at blive revet ned for at gøre plads. Denne bygning rummede fire lejere, og ifølge den midlertidige lov er det faktisk ikke tilladt at foretage nedrivning af en beboelsesejendom, men i dette specielle tilfælde blev der givet tilladelse efter ansøgning og med Kolding Kommunes anbefaling.

Dermed var sagen dog ikke afgjort. Volkerts Fabrikker måtte skaffe de fire lejere tag over hovedet – og det var ikke så lige til. Der ligger en lille ejendom ved siden af den dødsdømte, men dens ejer ville ikke sælge den. Der blev dog med ham truffet en ordning, så at tre af lejerne kunne flytte over i denne ejendom, medens den fjerde lejer blev anbragt andet steds. De tre første lejere bor og spiser nu i pensionat, og Volkerts Fabrikker betaler tilskud til dette ophold, alt imens man på en grund tilhørende fabrikken og beliggende højere oppe på Agtrupvej opfører en villa til ejeren af den ejendom, der skal rumme de husvilde. Støberiarbejdet er allerede påbegyndt. Så omstændigt er det i vore dage at komme i gang med et byggeri.

Alle materialer – inklusive 900 tdr. cement – til stede

Selve fabriksudvidelsen bliver en bygning på 22×39 meter i tre etager. Byggenævnets tilladelse foreligger, og alle de fornødne materialer er tildelt bygherren, herunder ikke mindre end 900 tdr. cement. Hele byggeriet er anslået at ville koste ca. 300.000 kroner. Vi har haft en samtale med fabrikan Erik Volkert, der fortæller om udvidelsen og hvad der har begrundet den.

“Vi har været nødt til at foretage denne udvidelse, da pladsmanglen efterhånden er blevet ret følelig. Udvidelsen var planlagt og forberedt allerede af min far, konsul H. Volkert, men den er senere yderligere udbygget og udvidet – tilrettelæggelsen skyldes dog i det store og hele ham. Byggeriet skulle ellers være påbegyndt lige efter Påske.

Ingen søjler – og egeparket

I den nye bygning vil væveriet få plads på 1. sal. Dette anselige lokale bliver ejendommeligt derved, at der ingen søjler bliver i det store rum, og derved, at gulvet bliver belagt med egeparket. Det lyder ualmindeligt flot og dyrt, og naturligvis koster det penge, men det er ikke meget dyrere end klinker, men udskilligt behageligere for vore arbejdere at gå på. I stuen skal der være appretur, vaskeri og valkeri, og endelig i kælderen færdigvarer. Det bliver de største og de bedste lokaler på fabrikken, vi med denne nybygning får. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Ny virksomhed til Kolding

Gennem erhvervschefens medvirken

Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.

Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943