1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – Hvis katastrofen kommer

Da står en velorganiseret sanitetstjeneste med veluddannet mandskab rede til at yde en effektiv hjælp.

Der er egentlig kun sagt lidt om sanitetstjenesten, når talen har været om byens luftbeskyttelse, og så er forholdet jo i virkeligheden det, at denne gren at beskyttelse er uhyre vigtig. Selv synes sanitetsfolkene, at deres mission er den vigtigste, og det må vel siges at være rigtigt, selv om naturligvis intet led i luftbeskyttelses-tjenesten er uundværlig. For at få belyst, hvorledes sanitetstjenesten i Kolding er udbygget, har vi haft en samtale med dens chef, læge Junge Pedersen. Hans souschef er læge Evald Hansen, og de residerer begge under hver luftalarm i kommandostationen på Almenskolen. En tredje læge, E. Rossen, er chef for det søndre distrikt, og han har sin plads i kommandostationen i Borgen.

Et sanitetskorps på 80 medlemmer

Hvor stort et mandskab omfatter sanitetstjenesten her i byen, læge Junge Pedersen?

“Omkring 60 Røde Kors- og Arbejder-samaritter. Dertil kommer en snes mennesker – hovedsagelig kvinder – hvis opgave det er at gøre tjeneste i sorteringsstationer, der etableres, såfremt sygehusets kapacitet ved en katastrofe skulle blive overskredet, og i afvaskningsstationerne, som kun vil blive taget i brug, hvis der finder anvendelse af gas sted.”

Hvor mange læger er disponible?

“Under en almindelig luftalarm møder kun sanitetstjenestens chef og souschefen samt chefen i det søndre distrikt, men indtræffer der noget alvorligt, vil de fleste af byens læger kunne træde i funktion. Nogle må selvsagt blive tilbage og stå til rådighed for almindelige patienter i byen.”

Man har vel også en stab af sygeplejersker?

“Ja, det drejer sig væsentligt om diakonisser og enkelte private samt en del kvindelige samaritter. Sygehusets sygeplejersker har jo deres rigtige arbejde at passe.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. april 1942.

1942 – Almenskolens jubilæumsfond blev stiftet i aftes

Til støtte for dygtige og flittige elever uden økonomiske midler til at fortsætte studierne.

Kolding Højere Almenskolens Jubilæumsfond og Foreningen Kolding højere Almenskolens Venner er nu en kendsgerning. Fondet og foreningen, der hører nøje sammen, stiftedes i aftes på et møde i Almenskolens sal, hvor ca. 150 mennesker var kommen til stede. På mødet tegnedes 129 medlemmer til foreningen og ca. 700 kr. til fondet. I forvejen var der tegnet 300 kr. plus 5.000 kr., som en større virksomhed i byen har givet tilsagn om, så starten må siges at være lovende. Det tog ikke mindre end to timer at få lovene vedtaget, og endnu en time gik, inden resultatet af valget til foreningens bestyrelse forelå. Der var ikke ret mange sætninger i lovforslagene, som ikke blev revideret under gennemgangen. […]

Mødet indledes af skolekommissionens formand, folketingsmand M. Larsen, der omtalte 1942 som et dobbelt mærkeår for Almenskolen: 400 års jubilæum og det år, da ombygningen af skolen skulle være færdig. Tiden er ikke til glædesfester; men vi mener ikke, at jubilæet skal gå upåagtet hen. Hvert år dimitterer skolen 25-30 unge studenter. En del af dem vil gerne fortsætte studiet på universitetet eller polyteknisk læreanstalt. Ofte er det meget velbegavede studenter, som ikke er i stand til at læse videre på grund af forældrenes økonomiske forhold. Rektor Fogh har da fået den idé i jubilæumsåret at oprettet en fond og en forening, der skal støtte sådanne elever. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1942.

1942 – 340.000 kr. til gadegennembrud Rendebanen-Torvegade

Et led i skabelsen af en gennemkørselsvej syd-nord gennem Kolding. Der forestår ekspropriation af 6-7 ejendomme.

Fra vejfondene vil Kolding Kommune få 85 pct. af udgifterne til det tidligere omtale gadegennembrud fra Rendebanen til Torvegade. Beløbet udgør 344.000 kr., og overslagssummen lyder på 405.000 kr. Arbejdet er jo et led i skabelsen af en gennemkørselsvej gennem Kolding syd-nord, og det nye gennembrud sker i fortsættelse af den nye Haderslevvej, og op mod Torvegade vil den komme til at svinge lidt over nord Damgaards Hjørne, således at der ad åre eventuelt kan fortsættes, som det har været på tale, med en diagonalvej op mellem Sct. Nicolai Kirke og Almenskolen gennem ejendommene dér og ud til Låsbygade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1942.

1942 – Vi skal have en ny forening til hjælp for fattige Kolding-studenter

Et foreløbig udvalg har taget initiativet, og ved et møde om kort tid dannes foreningen.

Vi kan godt være enige om, at vi har foreninger nok i landet, også i Kolding. Men der mangler alligevel en, som utvivlsom vil blive en kendsgerning i løbet af kort tid. hvad den skal have som opgave, forklares gennem en skrivelse, som i de nærmeste dage udsendes til en større kreds af borgere i byen og på egnen, og som lyder således:

Engang i løbet af 1942 kan Kolding højere Almenskole fejre sin 400-årige beståen, idet skolen for første gang dukker op i historien i et dokument fra 1542. I 1942 håber vi tillige at kunne fejre ombygningen af skolen i en fuldt færdig skolebygning.

Nu er det naturligvis ubeskedent at jubilaren selv, udspurgt, fremkommer med ønsker om en jubilæumsgave; men det gør skolen ikke desto mindre, for den har et meget brændende ønske. Det er en fond til understøttelse af skolens dimittender, der, til trods for fremragende evner, ingen mulighed har for at gennemføre et studium, fordi de kommer fra små hjem. At der er trang til et sådant fond, fremgår af følgende kendsgerning: Af de 412 elever, der i øjeblikket er i skolens mellemklasse og realklasse, er 65 pct. sådan stillet, at de har friplads, og af de 105 elever, der er i gymnasiet, har 31 pct. friplads. En ting er givet, at har en elev friplads i skolen, er vedkommendes forældre således stillet, at det er umuligt for dem i væsentlig grad at støtte dem under et studium, men grænsen for friplads er sat således, at man dristigt tør ud ud fra, at der blandt dem, der betaler kontingent til skolen, også er mange, der må opgive et studium af samme grund.

Denne fond, som skolen ønsker, tænkes skabt gennem gaver, og det tænkes administreret af en forening af skolens venner, som tænkes dannet samtidigt. Kontingentet i denne forening, som søges dannet på bredt grundlag med et lavt minimumskontingent, skulle udelukkedes bruges til supplering af fondets årlige renteudbytte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Luftværnsdagen fik en fin start

Luftværnsdagen i dag har fået en overmåde fin start. Vejret har artet sig vel, og lige fra morgenstunden har over 100 sælgere været på tæerne for at sælge luftværnsemblemet. Allerede kl. 7.15 havde den første sælger solgt sine 100 mærker og måtte hente ny forsyning, og man har indtryk af, at folk tager med velvilje mod sælgerne.

Udstillingen på biblioteket har også i dagens løb været besøgt af mange mennesker, og på Almenskolen har D.K.B. travlt med at tilberede maden til de 150 mennesker, man venter til spisning i aften.

Kl. 16. i eftermiddag bliver der Luftværns-kavalkade gennem byens gader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. oktober 1941.

1941 – Indkvarterings og andre ydelser til tyskerne

Brev af 29. august 1941 til Indenrigsministeriet.

Under henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 4. juni d.a. (2 kt. j.nr.9024/1941) angaaende indkvartings og andre ydelser, der er stillet til raadighed for den tyske værnemagt i tiden indtil 1. Juni 1941, fremseendes hoslagt det med Ministeriets Skrivelse fulgte Skema i udfyldt Stand, og idet man iøvrigt tillader sig at meddele:

ad.A. Den kommunale Pigeskole. Hele bygningen med gymnastiksal, gaardsplads, læskure, toilettet samt inventar er overlagt det tyske militær, og foruden de udgifter, der er opført paa skemaet – der betragtes som en ren lejeafgift – vil kommunen til sin tid faa betydelige udgifter til istandsættelse som følge af indkvarteringerne. Man bemærker saaledes, at gymnastiksalen anvendes til postkontor, og der uden tvivl vil være nødvendiget helt at forny gulvet. Gaardspladsen benyttes – foruden til almindelig færdsel – til parkering og eksersits og maa efter aflevering lægges helt om. I de almindelige udgifter har man medtaget pedellen, fordi pedellen ved skolen er fast ansat og ikke kan overføres til andre skoler, hvor der i forvejen er ansat pedeller, og desuden besørger fyringen, udvendig renholdelse af skolekomplekset og forestaa tilsynet med bygningerne m.v.

ad.B. Kolding højere Almenskole. Den paagældende bygning var projekteret ombygget, dog med bibeholdelse af gymnastiksalen. Angaaende Udgift til Istandsættelse af denne Sal efter indkvarteringen er der truffet overenskomst med militæret om betaling af kr. 2.717, hvilket beløb ikke her er medtaget.

ad.E. Arealer ved Domshuet. Det paagældende Areal er delt i to Dele, hvoraf det ene og største anvendtes til Sportsplads med to Fodboldsbaner af normal Størrelse, og det andet til græsning. … (Sportspladsen) er af militæret bebygget med barakker til Heste og Krigsmateriel, det mindre anvendes til ridebane. Efter aflevering tilsin tid vil kommunen faa betydelige udgifter ved igen at gøre arealerne i en stand, saa de kan tjene deres tidligere formaal.

ad.F. Arealer paa Hanven. Disse arealer er delvig bebygget ved militærets foranstaltning. …

Foruden de i fortegnelsen anførte ydelser har værnemagten siden 1. november 1941 til raadighed et areal paa ca. 11.000 2m af den Kolding Kommune tilhørende ejendom Dyrehavegaard, …, hvilket Areal er bebygget med Mandskabsbarakker og Kontorbarakker. … Arealet … egner sig til udparcellering til byggegrunde …

Det bemærkes, at arealet ved sket bebyggelse med opførelse af fundamenter til bygninger, samt anlæg af veje og kloak, er saaledes omformet, at det næppe nogensinde mere kan anvendes som landbrugsareal, hvorfor man maa forbeholde sig at kræve erstatning for Forringelse ved Arealets Aflevering.

Kilde: Brev til til Indenrigsministeriet, 29. august 1941, Beslaglagte Ejendomme i Kolding 1940-1945, Kolding Borgmesterkontor, opbevares på Kolding Stadsarkiv