1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Officiel meddelelse om Aarhus-katastrofen

Gennem Ritzaus Bureau meddels:
Vedrørende eksplosionskatastrofen i Aarhus foretoges der for tiden en officiel undersøgelse. For ikke at foregribe dennes resultat kan der i øjeblikket ikke bringes yderligere meddelelse om sagen.

Kongeparret kondolerer

Aarhus by modtog i går mange kondolencetelegrammer, deriblandt følgende fra kongeparret:

Dronningen og jeg udtaler vor hjerteligste deltagelse i anledning af den katastrofe, der har ramt byen og dens befolkning.

Christian R.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juli 1944.

1944 – Katastrofen ved Aarhus Havn

Hidtil har man fundet 12 danske civilpersoner dræbt! – flere hundrede blev såret
En eksplosionskatastrofe af næsten ufattelig omfang indtraf i går eftermiddags i Aarhus. Aldrig før er der herhjemme sket en ulykke, der har bragt så frygtelige og omfattende ødelæggelser med sig Død og fordærv blev spredt ud over hele byen, og rædslen blandt byens borgere var ubeskrivelig.
Man var ved 10 Meter Kajen i færd med at indlade ammunition i en lægter. Der var flere hundrede tons ammunition ombord på skibet. Antagelige som fælge af et uheld eksploderede et projektil, hvorved hele ammunitionsladningen sprang i luften. Hele skibet blev kastet op på kajen og sammen med en jerbanevogn og på taget af et éttages lagerrum. Der udbrød brand i den ene ende af lagerbygningen, og da der var ammunition i nærheden, frygtede man en ny voldsom katastrofe. Ved eksplosionen blev i hundredvis af Aarhusianerem hovedsagelig havnearbejdere, der opholdt sig i nærheden af 10 Meter Kajen, kvæstet, og projektiker fra skibet slyngedes i tusindvis over hele Aarhus.
De såredes tal er meget stort, og hospitalerne i Aarhus oplevede eftermiddagen igennem en travlhed uden sidestykke. Ambulancen fo’r tudende gennem gaderne på vej fra katastrofestedet til hospitalerne, hvor båre efter båre med kvæstede i en ustandselig strøm blev bragt ind. Også lastbiler, politibiler, de gule postbiler, kranvogne, ja selv trehjulede cykler måtte tages i brug for at bringe de sårede til behandling hurtigst muligt. Lægerne var overbebyrdet med arbejde til langt ud på aftenen. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. juli 1944.

1944 – Forholdsregler til afvæbning af underverdenen

Forordning om besiddelse af skydevåben og krigsmateriel

Fra officiel tysk side meddeles:

Da underverdenen, som forsøger at forstyrre den offentlige orden i Danmark og at terrorisere befolkningen, på enhver måde søger at skaffe sig våben til gennemførelse af sine forbrydelser, er det blevet nødvendigt at træffe skarpe forholdsregler mod besiddelse af våben.

Det ligger i den samlede danske befolknings interesse, at alle våben bliver afleveret til de kompetente danske eller tyske myndigheder for at undgå at de kommer i gangsternes besiddelse. For aflevering af våbnene ansættes en frist til den 29. april 1944. Enhver, der efter dette tidspunkt endnu findes i besiddelse af våben, stiller sig på lige fod med gangsterne og vil blive straffet efter krigslovens fulde strenghed. Det er pålagt at de tyske retter efter den 29. april 1944 at dømme enhver uberettiget indehaver af våben efter følgende bestemmelser, ifølge hvilke dødsstraf er foreskrevet som den normale straf:

Besiddelse af skydevåben af enhver art, indbefattet jagtvåben, ammunition, håndgranater, sprængmidler og andet krigsmateriel, såvel som dele af sådanne genstande er forbudt. Disse bestemmelser gælder ikke for

  1. Skydevåben og ammunition for hvilke indehaver er i besiddelse af en af tysk myndighed eller en kompetent dansk politimyndighed udfærdiget tilladelse til at besidde våben, for jagtvåbens vedkommende glatløbet våben.
  2. Skydevåben og ammunition, som i tjenesteøjemed bæres med en tysk myndigheds tilladelse.
  3. Våben og andet krigsmateriel, som indehaveren gennem en efter den 29. august 1943 af tysk myndighed udstedt attest har tilladelse til at begolde.
  4. Våben af affektionsværdi, når de ikke har brugsværdi.
  5. Luftbøsser, hvis kaliber ikke overstiger 4,5 m.m.

Den, der i strid med forbuddet besidder genstande af de i første stykke nævnte art, straffes med døden. I lettere tilfælde kan idømmes tugthus eller fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. april 1944.

1943 – Store bevillinger til Sveriges forsvarsvæsen

52,5 mill. kr. til ekstra anskaffelse af ammunition […]

Stockholm, mandag. RB.
På tillægsbevillingsloven foreslås bevilliget 66 mill. kr. på driftsbudgettet, deraf knap 3 mill. kr. til afskrivninger samt 108 mill. kr. på kapitalbudgettet. Størstedelen af disse beløb falder på forsvarsvæsenet. Således foreslås en bevilling på 52,5 mill. kr. til ekstra anskaffelse af ammunition samt 2,5 mill kr. til anskaffelse af cykler til hæren. Af kapitalbudgettet foreslås i alt 95 mill. kr. til driftskapital for krigsmaterielværket og forsvarets fabriksstyrelse, hvilke forslag dog for størstedelen betyder en regulering af forskud. […]

Kilde. Uddrag, Nationaltidende, 19. oktober 1943.