Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:
- Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
- Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
- Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.