Tag: anholdelser

1943 – De internerede danske soldater løslades

Jacob Krause Leave a comment

Frigivelsen begynder i de nærmeste dage

Officielt meddeles:

Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror- og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har bidraget til skærpelsen af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne forholdsregler er bleven udskilt af det offentlige liv og hindret i fortsat af forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af det ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i det nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelsen vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943

1943 – 120 anholdelser i København i aftes

Jacob Krause Leave a comment

For ulovlig sammenstimlen

Under nogen sammenstimlen og gadeuorden i aftes på Rådhuspladsen i København og nu i dennes omegn anholdt politiet 120 personer, der ikke havde adlydt politiets anordninger. Ingen af disse blev løsladt. Der vil i dag ved Byretten blive afsagt domme over de anholdte. For ulovlig sammenstimlen kan ifølge politiforeningen straffen stige til to års fængsel.

Mellem de tilbageholdte befandt sig nogle drenge under 15 år. Disse, som ikke kan fremstilles i retten, blev ikke hjemsendt for deres egen personlige sikkerheds skyld, ligesom politiet tog i betragtning, at sporvognene var ophørt at køre. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Stor benzin- og olieaffære i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Der er foretaget 7 anholdelser

For godt et måneds tid siden kom kriminalpolitiet i Kolding under vejr med en større benzin-svindelhistorie, idet man fandt det mistænkeligt, at en af Koldings vognmænd, der forgæves havde søgt om generatortilladelse til sin personvogn, var i stand til med sin bil at foretage mange og lange ture ud i landet med sin bil på benzin. Vognmanden, der tidligere har været indblandet i to benzinrationeringsmærkesager, indrømmede, at han havde kørt 27.000 kilometer på benzin, erhvervet for mærker, han havde købt hos en anden vognmand. Man fængslede derefter vognmanden – det var omkring den 1. juni – og anholdt også vognmand nr. 2, der til at begynde med nægtede alt. Også han fængsledes, og man anholdte derefter hans bogholder – og først da gik der hul på bylden. Det viste sig da, at der i stor stil gennem sidstnævnte vognmand var foregået en udveksling af råoliemærker mod benzinmærker. Da han alligevel havde fået en del benzinmærker til rådighed, havde han afhændet dem til to Kolding-vognmænd, der til deres drosker havde stort brug for benzinen. I alt drejer det som adskillige tusinde liter benzin, der på den måde er tilfyldt de to droskeejere.

Til vognmanden er der også kommet forskellige sælgere af råoliemærker, f.eks. fiskere, stenfiskere og vognmænd, der har haft råolie tilovers af deres tildelinger, og andre sælgere har opkøbt råoliemærker på den sorte børs og solgt dem videre til ham. Vognmanden, der har to store transportbiler og en personbil, hvortil han også får udleveret benzin, har især specialiseret sig i kørsel på det sydlige udland. Han har til hver tur fået tildelt benzin, men hans vogne blev også drevet ved andre brændselsmidler, og de gik bedst ved råolie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943.

1943 – Fire unge mænd dømt ved tysk krigsret for stadionbrand i Aarhus

Jacob Krause Leave a comment

Straffene afsones i dansk fængsel

Den 27. marts nedbrændte tennishallen på Aarhus Stadion, og det danske politis undersøgelser viste, at det drejede sig om brandstiftelsen over for den tyske værnemagt, som benyttede tennishallen. Som gerningsmænd blev anholdt 4 ganske unge mennesker, to lærlinge, Hans Reinhold Petersen, født 6. juni 1926, og Willi Hans Clausen, født 4. januar 1924, skoleelev Svend Rye Jensen, født 15. februar 1926, og en ung arbejder, Harry Ib Brønnum Jensen, født 10. juni 1925. De havde sammen planlagt attentatet mod tennishallen, som af den tyske værnemagt blev benyttet til sovesal for soldater. Hans Petersen og Willi Clausen foretog selve brandstiftelsen, medens de to andre i sidste øjeblik fik betænkeligheder. Tennishallen med alle de sengesteder, der var i den, nedbrændte totalt. […]

Dom ved tysk krigsret

Som følge af, at sabotagebranden på stadion var rettet direkte mod tysk værnemagts ejendom og tilsigtede at forvolde den tyske værnemagt skade, har en tysk krigsret behandlet sagen. Ved dommen blev Willi Clausen, om hvem det er oplyst, at han i begyndelsen af marts 1942 på Aarhus Banegård har tilegnet sig en skrivemaskine fra den tyske værnemagt, dømt til tugthus i 8 år og 4 måneder, Hans Petersen idømtes fængsel i 3 år, de to andre, Svend Rye Jensen og Harry Brønnum Jensen, der altså ikke havde deltaget i selve brandstiftelsen, idømtes hver 1 år og 6 måneders fængsel. Det meddeles yderligere, at man fra tysk side under hensyn til, at alle de dømte er purunge mennesker, er gået med til, at straffuldbyrdelsen sker i en dansk straffeanstalt, således at der altså ikke bliver tale om, at de dømte overføres til tysk tugthus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Mange luftalarmer i aftes

Jacob Krause Leave a comment

I København forefaldt et dødsfald af hjerteslag i beskyttelsesrum

Foruden København havde en lang række byer i aftes luftalarm, således Aalborg, Brønderslev, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Sæby og Frederikshavn, Esbjerg (to alarmer), Borris, Aarhus, Odder, Gammel Ry, Grenå, Ebeltoft, Randers, Hammel og Langå, samt på Sjælland; Helsingør, Korsør og Vordingborg.

Radioen var afbrudt fra kl. 19-21.44. Københavns luftalarm varede fra kl. ca. 20 til 20.50. Alarmen forløb meget stilfærdigt. Der var godt en halv snes ambulancerykninger til folk, der havde fået et chok, var væltet med cyklen eller var løbet på hinanden i mørket. Det var dog alt sammen uden større betydning, og de fleste kunne atter føres til deres hjem efter at være forbundet. Kun i et beskyttelsesrum i Riegensgade, skete der noget alvorligt, idet en 76-årig dame, fru Alvilda Frandsen, blev syg ved afvarslingen og måtte indlægges på Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil var hun død, ramt af et hjerteslag. I Sundparken faldt en ældre dame ned og pådrog sig kvæstelser.

Biografteatrene forsatte efter alarmen forestillingerne nogenlunde normalt og teatrene fik, hvor det var nødvendigt, tilladelse til at spille igennem til kl. 23. Der foretoges i den indre by enkelte anholdelser af folk, som nægtede at gå i beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.

1943 – Faldskærmsjægernes hjælpere dømt

Jacob Krause Leave a comment

Den 18. januar blev der ved byretten afsagt dom over en række personer, der på forskellig vis havde assisteret danskere, der fra England var kommet hertil som faldskærmsjægere. Disse faldskærmsjægere er:

  • Poul Hermann Johannes Johannesen, tog gift ved anholdelsen i Vinkelager.
  • Max Johannes Mikkelsen, anholdt ved Høje Skodsborg og trods politiets løfte udleveret forleden til tyskerne og sendt til Tyskland, hvor han idømtes dødsstraf, men efter kraftig dansk protest blev benådet med livsvarigt tugthus.
  • Kjeld Mogens Aage Hammer, nu vendt tilbage til England sammen med Borch Johansen.
  • Christian Michael Rottbøll, myrdet af kriminalassistent Øst og hans kollega i øresundsgade og
    Knud Erik Pedersen.

Da pressen har fået forbud mod omtale af denne sag, offentliggør vi nedenfor de anklagedes navne og straf samt de gerninger, de er dømt for:

  • Stud.jur. Erik Christian Windslow Olsen, f. 2/9-19, 1 år og 3 mdr. for fra 29/12-41 til sin anholdelse den 14/9 på forskellig måde at have hjulpet Hammer, bl.a. ved at skaffe husly hos sigtede Eegholm i begyndelsen af januar 1942.
  • Stud.jur. Erik And. Vilh. Møller Eegholm, f. 9/3-20. 2 år for i begyndelsen af januar 42 i 3-4 døgn på sin bopæl i Andreas Bjørnsgade 21 at have huset Hammer.
  • Bent Kongslev Paludan Müller, f. 21/5-18. 3 år for fra engang i februar 42 til sin anholdelse d. 14/9 at have hjulpet Hammer bl.a. ved fra 1/9-14/9 at have huset denne på sin bopæl, Frederiksborgvej 12B og ved i juli samme sted at have huset Johannesen.
  • Stud.jur. Kai Axel Conradsen, f. 5/12-19. 3 år for 3-4 gange i juni eller juli at have tilladt Hammer og Johannesen at benytte deres radiosender på sit værelse, Snoggardsvej 15, Vangede.
  • Læge Esther Amundsen, f. 11/2-06. 1 år og 6 mdr. for i midten af maj at have skaffet Rottbøll logi hos broder, arrestanten Johs. Amundsen og i midt i august at have skaffet nævnte Rottbøll logi hos sin fætter, Johan Balslev.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.

1943 – Efterlysninger og anholdelser i ‘Frit Danmark’-sagen

Jacob Krause Leave a comment

Professor Ole Chievitz, biblioteksdirektør Døssing og landsretssagfører Prytz sidder i arrest. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich er flygtet.

Officielt meddeles:

Som det blev oplyst i den officielle meddelelse af 11. december 1942, er der skredet ind over for en illegal organisation ‘Frit Danmark’. Denne organisation var stiftet fra kommunistisk side og tilstræbte gennem det illegale blad ‘Frit Danmark’ at vinde befolkningen for ulovlige formål. Dette blad indeholdt således bl.a. en række opfordringer til sabotage. Udgifterne til bladets fremstilling og forsendelse blev fortrinsvis afholdt fra kommunistisk side, men for at få så store kredse af befolkningen som muligt i tale, var bladet holdt i en form, der tilsyneladende ikke var kommunistisk præget, og på samme måde havde ledelsen forstået at få personer, der ikke er kommunistisk indstillet, til at interessere sig for bladet og til i samarbejde med kommunisterne at deltage i det illegale arbejde.

Foruden professor Ole Chevitz, om hvis anholdelse og forklaring over for det danske politi der blev givet oplysning i den ovennævnte meddelelse, blev også biblioteksdirektør Thomas Marius Døssing og landsretssagfører Rud. Prytz anholdt i forbindelse med denne sag. De befinder sig nu i danske varetægtsarrest og vil, ligesom de øvrige i sagen implicerede, blive draget til ansvar ved dansk domstol. […]

Den iværksatte undersøgelse har yderligere godtgjort, at professor Mogens Fog og redaktør Ole Killerich på betydende måde har deltaget i ‘Frit Danmarks’ illegale arbejde og i intim forbindelse med Danmarks illegale kommunistiske parti har fremmet ‘Frit Danmarks’ formål. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich har ved at flygte unddraget sig ansvaret.

Belønning for oplysninger

For oplysninger, der kan føre til pågribelse af de to sidstnævnte personer, udsættes en belønning på 5.000 kr. for hver. Meddelelse kan gives til statsadvokaten for særlige anliggender på Politigården eller til nærmeste politimyndighed.

Professor Mogens Ludolf Fog, født på Frederiksberg den 9. juni 1904, signaliseres således: Ca. 173 cm. høj, slank, markeret ansigt, sort hår, iført gråmeleret jakkesæt, sort overfrakke, grøn, blød hat, brune handsker, svære brune sko.

Redaktør Ole Gerhard Kiilerich Svendsen, født i København 190. juni 1907, signaliseres således: 175-178 cm. høj, alm. bygning, glat lyst hår med skilning, iført brunt, svært tweet-jakkesæt, blød hat.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1942 – Nu sættes terroren ind!

Jacob Krause Leave a comment

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.