1942 – Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste

Direktør Otto Jung i det tyske Handelskammer

I Det tyske Handelskammer i Danmark har den tyske wehrwirtschaftsführer, direktør Otto Jung, holdt foredrag om Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste. Handelskammerets præsident, grosserer Danielsen, bød velkommen til direktør Jung, der tidligere har holdt foredrag her i landet, bl.a. om de nye råstoffer. Direktør Jung sagde bl.a.

Europas økonomi henvist til sig selv

Aldrig har Europas økonomi været så stærkt henvist til sig selv som i dette øjeblik og i de kommende måneder. For at bedømme dette forhold rigtigt, er det nødvendigt at forstå de vidundere, som tysk økonomi har præsteret i disse år. Siden 1933 har man i Tyskland indset, at landets rigdom alene beror på folkets arbejde, der er folkets stolthed; og retten til arbejde er en hellig ret. Med arbejdsglæden er livsglæden og livsbekræftelsen vendt tilbage til det tyske folk. Arbejdet skal ikke tjene erhvervene og disse ikke kapitalen; men denne skal tjene erhvervene, og disse igen det arbejdende folk.

Reichmarken den mest bombesikre af alle valutaer

Dette tyske system lader sig imidlertid uden videre hverken eksportere eller kopiere; medens Tyskland har forstået at afvikle bureaukratiet i erhvervslivet, ser man for eksempel i Amerika en mere og mere udbredt bureaukratisering af dette. Hovedsiderne i tysk økonomi er kontrollen med priser og lønninger; og det er lykkedes at gøre den tyske Reichsmark til den mest bombesikre valuta i verden. Man har hertil i høj grad taget skattepolitikken i brug og søgt i videst mulige omfang at beslaglægge den købekraft, der bliver tilovers, når det nødvendigste forbrug er dækket.

Når Tyskland har været i stand til at skabe de uhyre mængder krigsfornødninger, vil det også til sin tid være i stand til at fremstille uhyre mængder fredstids-fornødenheder. Tyskland har under krigen på de fleste råstof-områder kunnet sætte produktionen væsentligt op, medens man på den anden side i Amerika ser en nedgang i produktionen på mange områder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. december 1942

1942 – 3 kvinder kunne udføre samme arbejde som 27

Arbejdsøkonomerne, der vil forenkle bevægelserne under udførelse af arbejdet

Europas første kursus for arbejdsøkonomi er oprettet i København. Det er de to unge ingeniører Mogens Jacobsen og Jørgen Vang-Lauridsen, der har til hensigt at påvise, at man ikke blot kan være uøkonomisk med sine penge, men i lige så høj grad med sine bevægelser – særligt på den daglige arbejdsplads, hvor man både af vane og ukendskab ofte bruger langt mere kraft og energi, end der egentlig er brug for. Denne rationalisering har først og fremmest fundet sted inden for fabriksarbejdet, men ingeniørerne er ikke mindre interesseret i landbrugets arbejde og mener, at der her ligger et stort virkefelt og venter på dem. […]

Husmoderen ødsler sin energi. Denne arbejdsbesparelse kan altså gælde på mange områder?

Ja, som det går i industrien, går det også i hjemmet. Husmoderen, der tilbagelægger flere skridt og bukker sig flere gange end en industriarbejder, ødsler ofte med sin energi, fordi heller ikke hendes arbejdsplads er tilstrækkelig praktisk. Tænk på, hvor mange gange hun må bukke sig, blot hun skal hænge tøj til tørring, og hvor let det hele ville være, hvis hun havde en slags vogn på hjul, hvorpå hun kunne transportere tøjkurven. Mange ting i løkkenet kunne hun udføre siddende såfremt hun f.eks. havde en køkkenstol til at skrue op og ned. Det sparer på kræfterne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942

1942 – Farligt at udelukke gifte kvinder fra erhvervene

“Så får vi igen den fortvivlede jagt på mændene” – Lektor frøken Carstens ved kvindemødet i Kolding i går

I den foredragsrække, som Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding har arrangeret, talte lektor, frøken Carstens i går eftermiddags i Bibliotekssalen om ‘Kvinden i erhvervslivet’.

Frøken Carstens belyste på en fornøjelig og letfattelig måde problemet gennem en række historiske tidsbilleder for, som hun sagde, at kunne tage livet af de argumenter, der ofte fremføres mod kvindens deltagelse i erhvervslivet, og som især går ud på, at “kvindens plads er i hjemmet, for sådan har det altid været”. Spørgsmålet er , om det er kvinderne, som nu trænger mændene ud i erhvervslivet, eller sandheden ikke snarere er, at kvinderne engang er blevet tvunget ud og nu søger at vinde deres ret tilbage.

Hvor mændene laver mand og passer børn

Mens vi herhjemme betragter det som en selvfølge, at det er kvinden, som laver mad og passer børnene, mens manden tjener til familiens underhold, er det f.eks. hos folkene på Samoaøerne i Stillehavet ganske omvendt, og derfor er det lidt komisk, når man i vor tid kan læse i aviserne, at nu gælder det om at få kvindens arbejde indenfor de rammer, naturen har givet.

Frøken Carstens skildrede middelalderens bondesamfund, hvor kvindens opgave var langt mere omfattende og alsidige end i dag. Hun måtte ikke blot lave mad, bage, sy klæder, brygge øl, men også sørge for børnenes undervisning og agere læge, når situationen krævede det. Hun var faktisk langt mere økonomisk uafhængig end vor tids husmoder, fordi penge betød så lidt. […]

Jagt på mændene

Frøken Carstens vendte sig til slut stærkt mod de rester, der vil udelukke gifte kvinder fra erhvervene. Det vil, sagde hun, betyde et yderligere præg af midlertidighed over kvindens erhverv og dermed en sammenhobning om de dårligst betalte fag, og så har vi igen den fortvivlede jagt på mændene, som vi kendte så godt i forrige generation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1942

1942 – 10.000 færre ledige end på samme tid i fjor

Men det er 1.200 flere ledige end den foregående måned.

Der var pr. 1. september 21.470 arbejdsløshedsforsikrede ledige med en ledighedsperiode på syv dage og derover. Sammenlignet med juli har der været en stigning i antallet på ca. 1.200 på samme tidspunkt i fjor var der på samme tid. Arbejdsløshedsprocenten for august bliver 4,8 mod 3,8 ved udgangen af juli. Af en oversigt over ledigheden i de enkelte hovederhvervsgrupper fremgår, at ledigheden i august har været minimal indenfor grupperne jordarbejde, bygningsindustri og landbrug, men også i de øvrige erhvervsgrupper, bortset fra søtransport har ledigheden kun været ringe, og i de senere måneder har den ligget endnu lavere end i 1941. Der foreligger endvidere oplysning om, at der pr. 1 september var 10.5076 arbejdsløshedsforsikrede og 1.830 personligt tilmeldte, i alt 12.406 beskæftiget ved nødhjælpsarbejder og beskæftigelsesforanstaltninger […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1942.

1942 – Ikke én bygningshåndværker ledig i Kolding

Arbejdsløsheden er betydeligt lavere end på samme tid i fjor.

Beskæftigelses-situationen er stadig trods tidens mange vanskeligheder overraskende god. Arbejdsløshedstallet ligger et par hundrede lavere end på samme tid i fjor, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret. Det var fra nogle sider frygtet, at man i sommer skulle havne i den modsatte grøft, således at der skulle blive mangel på arbejdskraft, men dette har ikke været tilfældet. Der har f.eks. ikke været vanskeligheder med at skaffe de mange mand, der skulle til hørruskningen, og det ser også ud til, at der vil være nok til det øvrige landbrugsarbejde, som kommer.

Der er som altid en del arbejdsmænd og kvinder ledige, men i det store og hele er beskæftigelsen god. Det må således fremhæves, at der trods den store mangel på byggematerialer ikke er en eneste ledig håndværker inden for byggefagene.

Kilde: Kolding Avis, 30. august 1942.

1942 – Intet forlig om den ulovlige strejke

Hvis arbejdet ikke genoptages inden fredag, afsiges der voldgiftskendelse.

Der holdtes, som omtalt, i går et fællesmøde i København i anledning af arbejdsmændenes ulovlige arbejdsnedlæggelse på Mejeriernes Maskinfabriks støberi. i fællesmødet deltog fra maskinfabrikken direktør Markus Hansen, driftsleder Sørensen og støbemester, civilingeniør Jochumsen, medens de strejkende arbejderes tillidsmand og fagforeningens næstformand, Jensen, sammen med københavnske fagrepræsentanter repræsenterede modparten. Fra frabrikkens side blev det krævet, at der straks skulle afsendes et telegram til de strejkende om at genoptage arbejdet, men fra den anden side hævdedes det, at et sådant påbud ville være frugtesløst, da man allerede havde søgt at formå de strejkende til at genoptage arbejdet. Mødet hævedes derefter. Hvis arbejdet ikke er genoptaget senest fredag, vil voldgiftsretten omgående afsige kendelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1942.

1942 – Fra den svenske presse i juli:

Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.

Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.

Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, 1. årgang.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.