Tag: Arbejde

1944 – Sikringen af arbejdskraften til landbruget

Jacob Krause Leave a comment

Forhandlingen i Ministeriet i går

København, torsdag. VP.

Allerede onsdag eftermiddag mødtes Arbejdsministeriet og Landboforeningernes repræsentanter til en forhandling om sikring af landbrugets arbejdskraft til sommer. For landboforeningerne mødte formandsskabet, repræsenteret ved landstingsmand Hauch og gdr. Jacob Tvedegaard samt sekretær Rottensten. Departementschef Høyrup gav på Ministeriets vegne udtryk for, at man fuldt ud er klar over den vanskelige situation, landbruget er stillet i, og Ministeriet vil gøre, hvad det formår, for at hjælpe. Departementschefen kunne dog ikke love at sætte loven om sikring af landbrugets arbejdskraft i kraft på ny. Forinden måtte han i hvert fald søge lidt orientering hos de folk, der havde medbestemmelsesret, da loven i sin tid blev vedtaget.

Med hensyn til overholdelsen af den bestående arbejdsformidlingslov, der skal hindre entreprenører i at suge landbrugets arbejdskraft til sig, lovede Arbejdsministeriet at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre en effektiv efterlevelse af loven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1944.

1943 – Sikringen af arbejdskraften

Jacob Krause Leave a comment

Et cirkulære lidt i den rigtige retning

Arbejdsminister Kjærbøl har nu ladet høre fra sig i anledning af de mange henvendelser angående sikring af landbrugets arbejdskraft. Ministeren har udsendt et cirkulære i henhold til given bemyndigelse, og efter dette cirkulærer standses nu en række offentlige arbejder indtil 15. september i år. Det gælder vejarbejder med tilskud fra 50 mill. Fonden arbejder efter landvindingsloven og andre arbejder, der udføres med tilskud fra beskæftigelsesloven, for så vidt disse arbejder finder sted i landkommuner. Undtagen fra hovedreglen er arbejder som udføres med tilskud fra det offentlige for at fremme den indenlandske brændselsproduktion, stødoptagning, anlæg af veje til moser og brunkulslejer o. lign.

Efter cirkulærer har de anvisende myndigheder f.eks. ingen adgang til af forhindre, at det fra de offentlige arbejder ledigblevne mandskab går til andre arbejdspladser end landbruget, og på forhånd næres der nogen tvivl om værdien af de nu trufne foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1943.

1943 – Efterretningsstof

Billy Sørensen Leave a comment

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg(dæknavn Bernhard) og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 10. marts 1943. Her bringes et uddrag.

Kære ven

…

Jeg fik forleden en seddel hvorpå der stod.

Dansk Pige myrdet af Tyskerne!
Natten mellem søndag d. 28/2 og mandag den 1/3 blev en 20 årig dansk kvinde Aase Sørensen, Vendersgade Fredericia skudt af tyskerne i Borgerskolens Gymnastiksal. Det blev forbudt hendes pårørende at sætte dødsannonce i avisen, da mordet forlanges betragtet som selvmord.

En mandag aften d. 8/3 blev en tysker slået ned af en dansker i kongensgade, tyskeren fik en hjernerystelse og blev båret ind i den nærmeste cafe, danskeren undslap.

På sydsiden af Fanø er der i de sidste par uger blevet opstillet 3 meget høje stilladser antagelig lyttetårne.

Todts folk er meget forbavset over at cementen er meget længere om at hærde her end andre steder, således er en betonstilling på ved søbadeanstalten her på 10 dag som gummi at føle på. En bunkers i Sæding har samme sygdom, der påstås at blot lyden af en kanonskud kan få den til at styrte sammen. … Det mindste uheld med materiel eller lignende, så råber tyskerne sabotage.

I Vorbasse (Flittinge) er opstillet lytteposter.

Godt Nyt kan ventes! Hils omkring dig
Hilsen Bernhard

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 566-567, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste

Jacob Krause Leave a comment

Direktør Otto Jung i det tyske Handelskammer

I Det tyske Handelskammer i Danmark har den tyske wehrwirtschaftsführer, direktør Otto Jung, holdt foredrag om Tysklands erhvervskraft i Europas tjeneste. Handelskammerets præsident, grosserer Danielsen, bød velkommen til direktør Jung, der tidligere har holdt foredrag her i landet, bl.a. om de nye råstoffer. Direktør Jung sagde bl.a.

Europas økonomi henvist til sig selv

Aldrig har Europas økonomi været så stærkt henvist til sig selv som i dette øjeblik og i de kommende måneder. For at bedømme dette forhold rigtigt, er det nødvendigt at forstå de vidundere, som tysk økonomi har præsteret i disse år. Siden 1933 har man i Tyskland indset, at landets rigdom alene beror på folkets arbejde, der er folkets stolthed; og retten til arbejde er en hellig ret. Med arbejdsglæden er livsglæden og livsbekræftelsen vendt tilbage til det tyske folk. Arbejdet skal ikke tjene erhvervene og disse ikke kapitalen; men denne skal tjene erhvervene, og disse igen det arbejdende folk.

Reichmarken den mest bombesikre af alle valutaer

Dette tyske system lader sig imidlertid uden videre hverken eksportere eller kopiere; medens Tyskland har forstået at afvikle bureaukratiet i erhvervslivet, ser man for eksempel i Amerika en mere og mere udbredt bureaukratisering af dette. Hovedsiderne i tysk økonomi er kontrollen med priser og lønninger; og det er lykkedes at gøre den tyske Reichsmark til den mest bombesikre valuta i verden. Man har hertil i høj grad taget skattepolitikken i brug og søgt i videst mulige omfang at beslaglægge den købekraft, der bliver tilovers, når det nødvendigste forbrug er dækket.

Når Tyskland har været i stand til at skabe de uhyre mængder krigsfornødninger, vil det også til sin tid være i stand til at fremstille uhyre mængder fredstids-fornødenheder. Tyskland har under krigen på de fleste råstof-områder kunnet sætte produktionen væsentligt op, medens man på den anden side i Amerika ser en nedgang i produktionen på mange områder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. december 1942

1942 – 3 kvinder kunne udføre samme arbejde som 27

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsøkonomerne, der vil forenkle bevægelserne under udførelse af arbejdet

Europas første kursus for arbejdsøkonomi er oprettet i København. Det er de to unge ingeniører Mogens Jacobsen og Jørgen Vang-Lauridsen, der har til hensigt at påvise, at man ikke blot kan være uøkonomisk med sine penge, men i lige så høj grad med sine bevægelser – særligt på den daglige arbejdsplads, hvor man både af vane og ukendskab ofte bruger langt mere kraft og energi, end der egentlig er brug for. Denne rationalisering har først og fremmest fundet sted inden for fabriksarbejdet, men ingeniørerne er ikke mindre interesseret i landbrugets arbejde og mener, at der her ligger et stort virkefelt og venter på dem. […]

Husmoderen ødsler sin energi. Denne arbejdsbesparelse kan altså gælde på mange områder?

Ja, som det går i industrien, går det også i hjemmet. Husmoderen, der tilbagelægger flere skridt og bukker sig flere gange end en industriarbejder, ødsler ofte med sin energi, fordi heller ikke hendes arbejdsplads er tilstrækkelig praktisk. Tænk på, hvor mange gange hun må bukke sig, blot hun skal hænge tøj til tørring, og hvor let det hele ville være, hvis hun havde en slags vogn på hjul, hvorpå hun kunne transportere tøjkurven. Mange ting i løkkenet kunne hun udføre siddende såfremt hun f.eks. havde en køkkenstol til at skrue op og ned. Det sparer på kræfterne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942

1942 – Farligt at udelukke gifte kvinder fra erhvervene

Jacob Krause Leave a comment

“Så får vi igen den fortvivlede jagt på mændene” – Lektor frøken Carstens ved kvindemødet i Kolding i går

I den foredragsrække, som Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding har arrangeret, talte lektor, frøken Carstens i går eftermiddags i Bibliotekssalen om ‘Kvinden i erhvervslivet’.

Frøken Carstens belyste på en fornøjelig og letfattelig måde problemet gennem en række historiske tidsbilleder for, som hun sagde, at kunne tage livet af de argumenter, der ofte fremføres mod kvindens deltagelse i erhvervslivet, og som især går ud på, at “kvindens plads er i hjemmet, for sådan har det altid været”. Spørgsmålet er , om det er kvinderne, som nu trænger mændene ud i erhvervslivet, eller sandheden ikke snarere er, at kvinderne engang er blevet tvunget ud og nu søger at vinde deres ret tilbage.

Hvor mændene laver mand og passer børn

Mens vi herhjemme betragter det som en selvfølge, at det er kvinden, som laver mad og passer børnene, mens manden tjener til familiens underhold, er det f.eks. hos folkene på Samoaøerne i Stillehavet ganske omvendt, og derfor er det lidt komisk, når man i vor tid kan læse i aviserne, at nu gælder det om at få kvindens arbejde indenfor de rammer, naturen har givet.

Frøken Carstens skildrede middelalderens bondesamfund, hvor kvindens opgave var langt mere omfattende og alsidige end i dag. Hun måtte ikke blot lave mad, bage, sy klæder, brygge øl, men også sørge for børnenes undervisning og agere læge, når situationen krævede det. Hun var faktisk langt mere økonomisk uafhængig end vor tids husmoder, fordi penge betød så lidt. […]

Jagt på mændene

Frøken Carstens vendte sig til slut stærkt mod de rester, der vil udelukke gifte kvinder fra erhvervene. Det vil, sagde hun, betyde et yderligere præg af midlertidighed over kvindens erhverv og dermed en sammenhobning om de dårligst betalte fag, og så har vi igen den fortvivlede jagt på mændene, som vi kendte så godt i forrige generation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1942

1942 – 10.000 færre ledige end på samme tid i fjor

Jacob Krause Leave a comment

Men det er 1.200 flere ledige end den foregående måned.

Der var pr. 1. september 21.470 arbejdsløshedsforsikrede ledige med en ledighedsperiode på syv dage og derover. Sammenlignet med juli har der været en stigning i antallet på ca. 1.200 på samme tidspunkt i fjor var der på samme tid. Arbejdsløshedsprocenten for august bliver 4,8 mod 3,8 ved udgangen af juli. Af en oversigt over ledigheden i de enkelte hovederhvervsgrupper fremgår, at ledigheden i august har været minimal indenfor grupperne jordarbejde, bygningsindustri og landbrug, men også i de øvrige erhvervsgrupper, bortset fra søtransport har ledigheden kun været ringe, og i de senere måneder har den ligget endnu lavere end i 1941. Der foreligger endvidere oplysning om, at der pr. 1 september var 10.5076 arbejdsløshedsforsikrede og 1.830 personligt tilmeldte, i alt 12.406 beskæftiget ved nødhjælpsarbejder og beskæftigelsesforanstaltninger […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1942.

1942 – Ikke én bygningshåndværker ledig i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløsheden er betydeligt lavere end på samme tid i fjor.

Beskæftigelses-situationen er stadig trods tidens mange vanskeligheder overraskende god. Arbejdsløshedstallet ligger et par hundrede lavere end på samme tid i fjor, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret. Det var fra nogle sider frygtet, at man i sommer skulle havne i den modsatte grøft, således at der skulle blive mangel på arbejdskraft, men dette har ikke været tilfældet. Der har f.eks. ikke været vanskeligheder med at skaffe de mange mand, der skulle til hørruskningen, og det ser også ud til, at der vil være nok til det øvrige landbrugsarbejde, som kommer.

Der er som altid en del arbejdsmænd og kvinder ledige, men i det store og hele er beskæftigelsen god. Det må således fremhæves, at der trods den store mangel på byggematerialer ikke er en eneste ledig håndværker inden for byggefagene.

Kilde: Kolding Avis, 30. august 1942.