1941 – Gode resultater fra L.A.B.s beskæftigelsespropaganda i landkommunerne

Vi har i dag talt med landsretssagfører Viuff for at høre lidt om, hvordan det går med den stort og grundigt tilrettelagte beskæftigelsespropaganda i landkommunerne.

Det tegner godt og meget lovende, svarede landsretssagføreren. Kortene, hvorpå landmændene kunne gøre rede for deres ønsker om arbejdsudførelser inden for skematiske rammer, er nu begyndt at vende tilbage fra flere sogne – således er der kommet ikke mindre end 83 besvarelser tilbage fra Egtved og ca. 30 fra Eltang, og så er det endda kun begyndelsen. Der er dog kommet så mange besvarelser i alt, at vi kunnet begynde at bearbejde det indkomne materiale.

Nogle steder blive spørgeskemaerne udbragt med post, hvorefter de gratis hjemhentes af repræsentanter for det stedlige 3-mands udvalg. Andre steder holdes der møde om sagen, og skemaerne kan udfyldes med det samme, medens sagkundskaben er til stede. Nogle steder har vejmændene påtaget sig at uddele kortene og hjælpe alle med at udfylde dem, og endelig er der nogle steder, hvor sognerådet ligefrem engagerer folk til at gå rundt med kortene og hjælpe beboerne med at fylde dem ud. Man må jo huske på, at det er arbejdsmuligheder, der skal skabes til veje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1941

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Kolding Kommune vil sætte arbejder i gang i den udstrækning, der kan skaffes penge

Arbejdsmands-Forbundets henvendelse til Byrådet fik en gunstig modtagelse.

Til Byrådets møde i aftes havde Dansk Arbejdsmands-Forbunds Kolding afdeling sendt en skrivelse med anmodning om at iværksætte arbejder til aflastning af den arbejdsløshed, der ventes at ville indtræde i det kommende efterår. Ejner Christensen understregede, at arbejdsløsheden måtte ventes at ville stige betydeligt, når der om kort tid vender en stor arbejdsstyrke hjem fra arbejdet i moserne. Han kunne på Socialdemokratiets vegne tilsige arbejdsmændene, at man ville sætte alt det arbejde i gang, som kommunen kunne skaffe penge til og som måtte anses for økonomisk forsvarligt. M. Larsen bemærkede, at hele Byrådet formentlig kunne tilslutte sig disse udtalelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. august 1941.

1941 – Kun ledige arbejdsmænd og kvinder i Kolding

Hvordan ligger arbejdssituationen i Kolding by?

Alle håndværkerene er i sving. Arbejdsløsheden findes næsten udelukkende blandt arbejdsmænd og kvindelige arbejdere; strikkersker, bryggeriarbejdersker, slagteriarbejderske og hønseslagteriarbejdersker i Vamdrup. Af arbejdsløse arbejdsmænd er der omkring 400 og af kvindelige arbejdsløse arbejdersker 170, deraf 25-30 i Vamdrup. Det drejer sig for størstedelen ikke om unge piger, men om lige ældre gifte koner, som har haft en selvstændig fortjeneste.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1941.

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941

1941 – Danske arbejdere i Tyskland

Fra avisen Socialdemokraten meddeles det, at antallet af danske arbejdere i Tyskland i februar 1941 nærmer sig 30.000. Der afgår ugentligt tog fra København, med gennemsnitligt 700 arbejdere, og hver uge, afgår der ligeledes tog fra Jylland, dog med et mindre antal arbejdere.

Statens Udvandrekontor har måtte ansætte ekstra personale, for at kunne følge med til at klare ekspeditionerne.

Siden den 1. juni 1940, og til februar 1941, har de danske arbejdere i Tyskland sendt 10.730.000 kroner hjem til deres familier i Danmark. For tiden søges der arbejdere til bygningsindustrien og alle slags fagarbejdere til metalindustrien, der søges også efter mejerister, husassistenter og kvindelige fabriksarbejdere.

Kilder:
Danske Arbejdere i Tyskland, Fre. Socialdemokrat, s. 2, 18. feb 1941