1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1942 – Er kommunen ikke interesseret i teglværks-arbejdernes beskæftigelse?

Fabrikant Jeppe Juhl om årsagerne til, at Hollænders Teglværk ligger stille.

Der er ved at være knaphed på mursten, og da Hollænders Teglværk har ligget helt stille siden sidste efterår, har vi spurgt ejeren af dette teglværk, fabrikant Jeppe Juhl, om hvorledes det forholder sig med materialerne.

“Det er meget vanskeligt at skaffe mursten”, svarer hr. Juhl, der er formand for Sydøstjydske Teglværkers Salgskontor. Dette kontor omfatter både I. A. Hansens Teglværker, Hollænders Teglværk. “Der kan ikke nær fremskaffes alle de sten, der kan sælges. Og det gør naturligvis ikke forholdet bedre, at min virksomhed, Hollænders Teglværk, har måttet ligge stille så længe. Hagenør Teglværk sælger for en stor del til Fredericia, så der er i øjeblikket kun I. A. Hansens Teglværk til at tilfredsstille behovet her i Kolding”.

Hvorfor ligger Hollænders Teglværk så stille?

“Vi mangler ler. Jeg har henvendt mig til kommunen og forhandlet med borgmester Knud Hansen om at få lov til at købe ler på en grund, som kommunen ejer ved Tvedvej. Men kommunen forlanger mere for leret, som blot skal graves af, end den i sin tid har givet for hele arealet, til trods for, at jorden jo ingenlunde vil være ringere, tværtimod, når leret er gravet af”.

Også mangel på drænrør

“Kommunen forlanger en pris for leret, der svarer til 2½ kr. pr. 1.000 sten, dertil kommer så afgravning og kørsel, så leret vil komme til at stå os i 6-7 kr. pr. 1.000 sten, og det kan produktionen ikke bære, da der er maksimalpris på sten.

Det er beklageligt af flere grunde. For det første går det ud over de 25-30 mand, som teglværket normalt beskæftiger, og for det andet bevirker denne standsning, at der bliver mangel på sten i Kolding til næste år, og det vil ligeledes til efteråret blive vanskeligt at skaffe drænrør, som er af stor betydning for landbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. juni 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, årgang 1.

1942 – L.A.B.s arbejde

Spildindsamlingen har givet 35.000 kr. i arbejdsløn.

L.A.B. i Kolding har udsendt en beretning over arbejdet i det forløbne år. Det hedder heri bl.a., at der for tiden indsamles ca. 9 tons vådt spild pr. uge i Kolding, og der er hidtil udbetalt ca. 35.000 kroner i arbejdsløn. I det forløbne år er der produceret ca. 300 rummeter stød (arbejdsløn 4.200 kr.) Der indsamledes ca. 40 tons blade til Fællesforeningen (arbejdsløn ca. 15.000 kr.) Med hegnsrydning er der foreløbig beskæftiget ca. 25 arbejdsløse. Kontoret har indtil nu bearbejdet spørgekort fra 460 ejendomme i 15 kommuner.

Spørgekortene er tilbagesendt Tremandsudvalget med opgørelse af, hvad de indeholder af beskæftigelsesmulighed. Det drejer sig om følgende antal arbejdsdage for de nævnte arbejder: vandløbsregulering 3.984 arbejdsdage, dræning 21.246, mose- og engafvanding 2.142, planering af afgravede moser 1.090, kultivering 140, kalkning 842, kunstig afvanding 1.062, overrisling 47, vejanlæg (nyopdyrket areal) 469, bygning af ajlebeholdere 1.550, bygning af møddingssteder 680, bygning af siloer 493, læplantning 425, rydning af krat og hegn 4.513, opsamling og opgravning af sten 151, kloakering 723, vandforsyningsanlæg 448, ombygning 5.624, reparation af bygninger 4.680, brandfrie staldlofter 588, nybygninger 2.505, optagning af træstød 1.514. Det bliver i alt en sum af 54.916 arbejdsdage, og de anslåede arbejdsomkostninger 1.667.316 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Danmarks først ambulante arbejdsbørs er rykket ud

I samarbejde med håndværkernes og arbejdernes organisationer i stationsbyerne i Holbæk Amt opsøger Dansk Arbejde og erhvervskontoret i Holbæk produktionsmulighederne på stedet.

Dansk Arbejdes Arbejdsbørs på hovedkontoret i København har siden krigens udbrud haft ca. 12.000 ekspeditioner og dermed fastslået sin uundværlige medvirken til at skabe kontakt mellem køber og sælger, idé og kapital og mellem ledig produktionskapacitet og nye muligheder. Siden marts måned 1940 blev der oprettet arbejdsbørser ved Dansk Arbejdes ca. 100 afdelinger landet over, hvor der fornuftigvis i byer med erhvervsråd som oftest kom et godt og frugtbringende samarbejde i stand mellem Dansk Arbejde og erhvervsrådene. Da man på Holbæk Erhvervskontor i stigende grad mærkede interessen for Arbejdsbørsen ude i landdistrikterne i det store og driftige opland, opstod den tanke i den lokale Dansk Arbejde afdeling, hvis formand er direktør, jernstøber Carl Hansen, at man burde søge nye veje og agitationen, og resultatet blev Danmarks første ambulante arbejdsbørs, som har haft en vellykket start i stationsbyerne Jyderup og Tølløse og fortsætter møderækken ude i amtet straks i det nye år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. december 1941.