1943 – Også i Kolding er der brunkulsmangel

Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.

Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.

Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – En tyv ude efter fru Nordentofts penge?

Dristigt indbrud på Berring, Larsen & Co.s kontor på Banegårdspladsen

En kontordame hos firmaet Berring, Larsen & Co. ville i aftes ved 20-tiden gå ind på kontoret på Banegårdspladsen, men opdagede da til sin forbavselse, at døren havde været dirket op, og at der havde været tyvebesøg på kontoret. Alle skuffer var trukket ud, og der herskede et syndigt virvar i lokalet. Det var tydeligt, at tyven havde ledt efter nøglen til pengeskabet i skufferne, men heldigvis havde han ikke fundet den, og det var heller ikke lykkedes ham at dirke pengeskabet op. Der var ellers mange penge i skabet, bl.a. den sum, som er indsamlet til fru pastor Nordentoft. Måske har tyven vidst, at direktør Berring lå inde med disse penge. Så vidt man kan se, er det eneste udbytte, tyven har haft, fire halve kasser cigarer, så nu vanker der næppe kundecigarer foreløbig.

Tyveriet må være sket mellem kl. 19, da personalet forlod kontoret, og kl. 20, da kontordamen kom tilbage. Tyven havde været så forsigtig at afbryde telefonerne på kontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. december 1942.

1942 – Med hurtigtog Kolding-Troldhede og retur

Den nye skinnebus på vellykket prøvetur

Den nye skinnebus, som Troldhedebanen har anskaffet, og som vi omtalte i lørdags, var samme dag på en vellykket prøvetur til Troldhede og tilbage igen. Inden vognen afleveredes, ønskede man at lade den vise i praksis, hvad den duede til, når den havde fuldt læs på, dvs. 37 passagerer. Til den ende havde banens bestyrelse indbudt Kolding Havneudvalg og forskellige af banens forbindelser, også postmesteren i Kolding og forstanderne på banens overgangsstationer, kulfirmaerne Berring & Larsens og Kolding Kulkompagnis chefer, så der var fuldt besat i bussen, da den startede i øsende regnvejr lørdag formiddag. Men det klarede op på vejen, og passagererne så det afvekslende landskab i byger og sol netop som det tager sig allerskønnest ud. Bussen klarede sig fuld ud efter alle forventninger. Den tog stigningerne som en mis og viste sig at være et overordentlig bekvemt og hyggeligt køretøj. Endnu finere vil det blive, når verden engang igen kommer til sig selv, så der kan sættes gummihjul under. Da bliver det vist nok det ideelle skinnekøretøj. […]

I Troldhede blev alle de indbudte inviteret af banebestyrelsen til frokost på gæstgivergården ‘Troldhøj’, hvor ingeniør Aagaard fra Scandia, der har leveret vognen, gav en populær beskrivelse af den. […] Henad kl. 17 returnerede det lille fikse lyntog – det bærer også det rigtige lyntogs farve – til Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1940 – Kulden skaber arbejdsløshed

På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.

Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.

Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.

Kilde: Kulde-situationen, Kol. Socialdemokrat, 12. februar 1940