1944 – Mindehøjtideligheden for de faldne fra den 29. august

Mindestensafsløringer på gravene, der var smykket med kranse og blomster

På Falsled Kirkegaard på Fyn blev der i går afsløret en smuk mindesten over menig 145 af 4. bataljon, Arne Peter Christensen, Falsled, der faldt på sin post i Odense i fjor den 29. august. Mindesten er rejst af Arne Christensens soldaterkammerater, og afsløringen foregik ved en smuk mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor ca. 100 mennesker var til stede. Oberst Bruun, Odense, foretog afsløringen.

På Korsør Kirkegård blev der på initiativ af Korsør Marineforening opsat en mindesten på underkvartermester Chr. Thomsens grav. Underkvartermesteren faldt i Korsør den 29. august 1943. I anledning af årsdagen var der desuden nedlagt mange kranse og blomster på graven.

På Løvel Kirkegård ved Viborg foregik en højtidelighed ved landmand Ivan Jacobsens grav. Oberstløjtnant Thiede, Viborg, nedlagde kransen fra den danske hær, fra regimentet og fra Ivan Jacobsens kompagnichef. Ivan Jacobsen, der kun blev 20 år, faldt den 29. august i fjor i Nyborg. Viceborgmester, redaktør T. Wellejus, nedlade på garnisonsbyens vegne en krans på graven, og endvidere blev der nedlagt en krans fra sognet af fhv. sognerådsformand N. P. Thougaard.

På Aalborg Kirkegaard afholdtes en mindehøjtidelighed ved oversergent Kaj Ove Norvins grav. Norvin faldt under træfningen ved Livgardens Kaserne i København den 29. august i fjor.

Endelig nedlagde oberstløjtnant Lawaetz i anledning af årsdagen for kaptajn C. L. Wesenbergs død en krans fra Krigsministeriet ved mindestenen på den faldnes grav på Nyborg Kirkegaard.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1942 – Kongen er træt og har højere feber

Besvær med at tale og spise, fordi underkæben er øm

Der er til Kongens sygeleje indkommet et stort tal af blomsterbuketter og hilsner samt telegrammer, hvor der gives udtryk for alle gode ønsker om Kongens snarlige helbredelse. Også i residenspalæet, hvor der er fremlagt lister, har man indtegnet sig.

Skuldrene tog af for faldet

Sagkyndige, som har undersøgt stedet, hvor Kongen blev slynget af hesten, undrede sig over, at Kongen slap så forholdsvis godt fra sit fald, der kunne være blevet katastrofalt. Hesten løb nemlig fremad i vild fart, standsede brat og slyngede Kongen ind mod stenkanten, men nu ved man, skriver Politiken, at det er Kongens skuldre, der er i nogen grad har taget stødet af, idet de har ramt jorden før hovedet slog mod stensætningen. Hele skulderpartiet er hævet og delvis stift, og begge skuldre, men mest den venstre, er temmelige ømme. Det er dog intet tegn på brud noget sted. Kongen har, erklæres det, noget besvær med at tale og spise, idet hans underkæbe er både stram og øm efter slaget, men det vil foretage sig efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. oktober.

1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.

1942 – Fru Clay Pedersen blev hyldet fra mange sider

En smuk og mindeværdig borgerfest i aftes.

Festen for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen, i Industriforeningen i aftes blev lidt i retning af en borgerfest. Som den i øvrigt måtte blive det i betragtning af det store arbejde, den firsårige har lagt inden for arbejdet med kvindesagen og de foreninger, der har tilknytning til dette felt. Teatersalen var festligt pyntet med bøgeløv og mange blomsterbuketter, og langsiden, hvor hædersgæsten havde sin plads, var dækket af foreningens fane, flankeret af det danske og det engelske flag, der var hængt op på væggen.

Efter at fru Clay Pedersen under bifaldstilkendegivelser fra den fyldte sal var nået gennem salen hen til sin plads, ført af næstformanden, frk. Thiedemann, tog på festkomitéens vegne fru Gaardhøje ordet for på Dansk Kvindesamfunds vegne at byde frk. Clay Pedersen og hendes mand hjertelig velkommen, et velkommen, der ligeledes gjaldt alle de mange gæster, der var kommen. Navnlig lød der en tak til de udenbys gæster, der var kommet til stede. Det blev dereter overdraget fru Køster at lede aftenens program, og der indlededes med ‘For dig, o Herre’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Statsminister Th. Staunings bisættelse

Hele folket og vore nabolande repræsenteret ved den af staten arrangerede mindehøjtidelighed.

Søndag eftermiddag bisattes statsminister Th. Stauning fra Forum i nærværelse af kongen og hans to sønner, af 8-10.000 repræsentanter for det danske folks forskellige grene og af repræsentanter for Sveriges og Finlands regeringer samt for en lang række fremmede nationer.

Højtideligheden var arrangeret af staten, og det hele arrangement var præget af stor stilfuldhed og enkelthed. Midt på tribunen stod båren, dækket af et væld af forårets skønneste blomster og flankeret af tre floromvundne fagforeningsfaner, deriblandt den første socialdemokratiske fane, der var med i “slaget” på Fælleden i 70’erne i forrige århundrede. Bag båren løftede sig den sortbetrukne talerstol, og bag denne igen dannede vældige draperier i sort og hvidt en højtidsfuld og alvorlig ramme om højtideligheden.

Langs tribunen stod en lang række laurbærtræer, bag hvilke 100 fagforeningsfaner havde opstilling. I øvrigt var der vældige rum kun udsmykket med dannebrogsflag og med en kæmpemæssig sorthvid løber fra hovedindgangen til tribunen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1941.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942