1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.

1942 – Fadderskaberne for finske børn

Der er foreløbig tegnet 15-16 fadderskaber for de finske børn i Kolding. I Vejle er man nået op på ca. 30 fadderskaber, og således tegnes der over hele landet fadderskaber for at yde en tiltrængt hjælp til Finlands små. Et fadderskab koster 420 kroner om året, men det kan udmærket lade sig gøre at indbetale beløbet månedsvis, eller man kan slå sig sammen og være flere om et fadderskab. Den finske konsul i Kolding, konsul Stenderup, modtager gerne henvendelser i den anledning og ordner den slags fadderskaber. Sverige har tegnet sig for hjem til. 6.000 børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1942.

1941 – Overbelægning på næsten alle opdragelseshjem

Navnlig på hjemmene for ganske unge mennesker. Staten og kommunerne må fremskaffe flere hjem, siger overinspektøren for Børneforsorgen, folketingsmand Oluf J. Skjerbæk.

Som rådsformand Garde i Landsnævnet for Børneforsorg fornylig har oplyst, fjernes der under de unormale forhold flere børn fra deres hjem end sædvanligt. Dette bekræftes af overinspektøren for Børneforsorgen, hvis daglige leder, folketingsmand Oluf J. Skjerbæk, i disse dage har udarbejdet sin årsberetning om de danske opdragelseshjem i 1940-41. Overinspektør Skjerbæk fastslår, at belægningsforholdene i de anerkendte opdragelseshjem allerede i flere måneder har været således, at der mange steder er overbelægning; det gælder bl.a. adskillige børnehjem for spæde børn, men det gælder ikke mindst optagelseshjemmene for elever over 14-15 års alderen. Desværre har det vist sig vanskeligt at få nye hjem åbnet, idet man fra foreningernes og private side ikke for tiden har lyst til at binde an med opgaven, og overinspektør Skjerbæk fremhæver derfor, at staten og kommunerne må træde til. Der er brug for adskilligt flere optagelseshjem. Pladsmanglen forværres, som de unormale tilstande vedvarer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. december 1941.

1941 – De første Finlandsbørn ankommen

Der ventes 7-800 inden jul.

En lille skare finske børn, 44 i alt, kom søndag formiddag til København med Malmøfærgen. Straks efter ankomsten tog børnene til Cementfabrikkernes Rekreationshjem ved Hundige Strand, og om et par dage rejser de videre til deres plejehjem. Det er børn fra funktionærer og arbejdere under de finske cementfabrikker, og her er altså tale om en art kollegahjælp. Sammen med børnene ankom baron Wrede, der er formand for det udvalg, som tager sig af de finske børns ophold i Danmark. I en samtale med Politiken udtaler baron Wrede Finlands varme tak for Danmarks hjælp. Indtil jul vil der i alt ankomme 7-800 børn, størstedelen fra 2 til 6 år. Efter bestemmelsen skulle de blive i Danmark i et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1941.

1941 – 984 børn til den første Børnebespisnings-dag

88 børn flere end i fjor, men vanskelighed med at skaffe varer.

I går begyndte Børnebespisningen i Kolding igen, og straks den første dag mærkede man, hvor hårdt påkrævet denne institution er. Der mødte 622 børn i lokalet på Pigeskolen. Det var 75 flere end den første dag i fjor. Og på Sdr. Vang Skole kom der 362, hvilket var 13 flere end sidste år. Vi havde i går middags lejlighed til at se, hvorledes børnene kastede sig over maden på Pigeskolen. Økonoma, fru Petersen havde to mægtige kedler fyldt med bygvandsgrød, og de blev tømt. Først mødte bestyrerinde, frk. Dahl fra Asylet med 59 små drenge og piger. Kun seks af asylets børn var gået hjem til middag. Mens de små endnu sad ved bordet kom de første hold skolebørn for at hente mindre søskende, og enkelte mødre kom selv med nogle små børn som også blev bespist. Fru Petersen havde kogt grød af 28 kg. byggryn og havde endvidere anvendt 30 liter sødmælk og 30 liter skummet mælk samt 10 kg. melis. Næsten alle børnene spiste to eller tre portioner. Det var ikke ualmindeligt at se 6-7 års drenge sætte fire, fem store portioner grød til livs. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.

1941 – Meget arbejde udført af Dansk Kvindesamfund

Planer om et fadderskab i Vejen for et finsk barn.

Dansk Kvindesamfunds Vejen-kreds har holdt generalforsamling på Hansens Hotel. Formanden fru fabrikant Willadsen, bød forsamlingen velkommen. Til dirigent valgtes fru Bundsgaard, Askov. Kredsen har stået i nært samarbejde med andre foreninger om at løse samfundsnyttige formål. Siden den 9. april har den efter bedste evne stået Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste bi. De forskellige sammenslutninger fandt hinanden i et godt samarbejde, og de mange forskelligartede opgaver er blevet løst på bedste måde.

Formanden omtalte den foretagne tøjindsamling, der havde givet et godt resultat, så godt, at man endnu ved det fornylig holdte sykursus for ubemidlede havde et reservehold, der var kommet deltageren til gode. Sammen med andre foreninger og institutioner havde man drøftet planen om oprettelsen af en fritidsklub, hvor de unge kunne have et tilholdssted. Meningerne herom var meget delte, og man har til fordel for afholdelse af Julemessen ladet et påtænkt arrangement udgå. Julemessens overskud, ca. 250., blev anvendt til indkøb af beklædningsgenstande til ubemidlede. […] Formanden oplæste henvendelsen fra Finlandshjælpen og efterlyste medlemmernes mening om oprettelse af fadderskab for et finsk barn.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.

1941 – Møde i DNSAP’s kvindegruppe

Kvindegruppen for DNSAP i Sdr. Bjært afholdtes forleden medlemsmøde, hvor det først blev meddelt at gruppen havde anskaffet sig en vugge, nu skal der anskaffes alt nødvendigt “spædbarnsudstyr”, derefter er det tiltænkt, at vuggenskal fungere som vandrevugge.

Herefter kom nogle parti organisationiske meddelelser, og et enkelt af gruppens medlemmer, lovede de andre et kursus i “henkogning”. Medlemmerne medbragte os en del brugte ting, det meningen med disse, at efter en reparation, skal de tilgå “tøjkammeret”. Til sidst, blev mødet afsluttet ved at der blev taget afsked med et medlem, som skulle rejse til “Landsarbejdstjenestens Arbejdslejr for Kvinder”.

Kilde:
Fædrelandet (avis), 6. november 1941, side 9