1944 – En hel familie såret af luftskyts-splinter

Faderen livsfarlig kvæstet, moderen får ben amputeret.

Under skydning af antiluftskytset i København i går middags slog en granat ned i haven ved cigarhandler Edvin Robert Flygenrings sommerhus i Maglegaards Allé 121 i Søborg. Herved blev hele familien der opholdt sig i haven, såret af granatsplinter.

Den 45-årige cigarhandler Flygenring blev ramt i brystet, og hans 41-årige hustru, fru Emma Flygenring, blev såret i venstre ben. Endvidere blev deres tre sønner, nemlig den 10-årige Willy, den 16-årige John og den 18-årige Erik, mere eller mindre såret. I ambulancer bragtes forældrene tim Amtssygehuset, medens sønnerne bragte til Bispebjerg Hospital, hvor de straks kom på operationsbordet. Her viste det sig, at den 18-årige Erik kun havde pådraget sig nogle rifter og efter at være forbundet kunne han forlade hospitalet.

Cigarhandler Flygenring er livsfarligt såret, og han måtte i aftes have blodtilførsel. Også hustruen er hårdt kvæstet, og har fået det ene ben amputeret. Den 16-årige John er såret i højre skulder, højre ben og venstre arm. Den 10-årige Willy har et lettere sår i den ene skulder.

Fru Flygenring havde netop advarende kaldt på son mand og sine sønner, og opfordret dem til at komme inden døre, da eksplosionen skete. Granatsplinterne gennemhullede sommerhuset og anrettede store ødelæggelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1944.

1944 – Frygtelig ulykke med dødelig udgang ved Christiansfeld

I går eftermiddags hændte der en trist ulykke, der havde døden til følge i Tyrstrup nord for Christiansfeld. Landmand Chr. Schultz’ lille 4-årige pige havde besøg af en jævnaldrende legekammerat, Flemming Laursen, søn af musik Hans Laursen. Børnene var ude at lege, men pludselig hørte fru Schultz et barn skrige. Hun skyndte sig ud for at se, hvad der var i vejen, og hun fandt den lille Flemming liggende med et stor gabene sår i hovedet, hvor blodet strømmede ud.

Fru Schultz bar omgående drengen til sit hjem, der ligger i nærheden og fik tilkaldt læge Pugdahl og en ambulance, men kort efter lægens ankomst døde drengen.

Ulykken er sket ved, at en vognstang for en enspændervogn faldt ned over drengen, og stangens jernpig har kunst drengens hoved. De unge forældre er ramt meget hårdt, da Flemming var deres eneste søn.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. april 1944.

1944 – Ernst Jensens orkester på Sanatoriet

Også børnene på Julemærkesanatoriet fejrede i går fastelavnen. Det var mindst lige så fornøjeligt som for de børn, der i går fyldte byens gader. Sygeplejerskerne havde haft travlt med at lave dragter og pynte børnene, og på slaget 4 marcherede alle sanatoriets børn ind i den store sal til tonerne fra kapelmester Ernst Jensens orkester. Orkestret, der har vundet sig en usædvanlig smuk position blandt ‘Trocadero’s publikum, vandt også ganske børnenes hjerte ved deres fornøjelige musik. Nogle drenge opførte en morsom lille sketch, og eftermiddagen sluttede med en time med børnedanse, hvor sygeplejerskerne svang de små, der ikke var optaget af at betragte orkestret med alle dets mærkelige instrumenter. Til slut takkede overlægen Mårtensson kapelmesteren og musikerne for den velvilje og beredvillighed, de havde udvist, og børnene udtrykte deres tak og glæde gennem et kraftigt hurraråb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Et stadig stigende antal børn må fjernes fra hjemmet

Næsten dobbelt så mange som for tre år siden. Tal, der taler, fra en børneforsorgs-statistik

At børnekriminaliteten i de senere år har været i stigen, er ikke nogen hemmelighed. Alligevel understreges forholdene særlig grelt i den statistiske beretning, som Landsnævnet for Børneforsorg i disse dage har udsendt. Beretningen indeholder en dyberegående undersøgelse af fjernelsesgrundene for de børn, der i de sidste par år er blevet fjernet fra deres hjem i henhold til forsorgsloven. I 1940 blev ca. 1 af hver 1.000 børn i Danmark fjernet fra hjemmet, enten på grund af uheldige forhold i hjemmet. Men i 1942 blev 1,8 promille fjernet, en stigning på ca. 75 pct.

Drenge begår andre forbrydelser end piger
Der er – ligesom tidligere – fjernet forholdsvis flere børn i hovedstaden end i provinsen. I 1942 fjernedes således 0,32 pct. af samtlige børn under 18 år i hovedstaden mod 0,26 pct. i købstæderne og 0,10 pct. på landet. De større børn fjernes mest på grund af deres opførsel, mens de mindre overvejende fjernes på grund af uheldige omgivelser. Ligesom i tidligere år fjernes der langt flere drenge end piger på grund af barnets eget forhold, og forskellen er endog blevet forøget noget. Den almindeligste forseelse for drengene var tyveri, mens den almindeligste grund til fjernelse for pigernes vedkommende var seksuelle overtrædelser, i nogle tilfælde erhvervsmæssig utugt. Vagabondering og skulkning fra skole var lige almindeligt hos drenge og piger […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 23. januar 1944

1944 – Indvielsen af den nye børnehave i Kolding

Den har kostet 80.000 kr., men så er den også tip-top

I formiddags indviedes Kolding Kommunes nye store børnehave på Haderslevvej i den store, hvide villa overfor Kristkirken. I over et år har en væsentlig ombygning af villaens indre fundet sted, og først i dag har de sidste håndværkere forladt valpladsen efter at have lagt sidste hånd på værket.

Og man må sige, at der er blevet gjort noget ud af denne børnehave. Den er indrettet efter alle kunstens regler – den har også været dyr, alt i alt regner man med, at omkostninger ved køb og ombygninger beløber sig til en 80.000 kr. – men resultatet er derefter. Her er alt, hvad der hører til en børnehave, alt hvad tænkes kan, der kan gøre tilværelsen så lys, let og munter for de små, som muligt.

Mange små finesser

Arkitekt Sigurd Madsen har forestået ombygningen. I samråd med børnehavens leder, frk. Warming, og snedkermester Dybkjær, har han formået at gøre den gamle villa lys og indbydende, og hver eneste krog er udnyttet på bedste måde, til alles tilfredshed. hver ledig plads er udnyttet til skabe eller små “hyggekroge” eller til en lille “købmandshandel”, og selv de store kælderrum er blevet indlemmet som daglige brugslokaler. Her er indrettet en stor og rummelig garderobe, hvor hvert barn i stedet for at have sit navneskilt på den anviste plads har fået et lille mærke klistret på, f.eks. forestillende et lille blad, en lille hund eller noget andet morsomt. Det samme lille mærke går igen også ovenpå, hvor der på barnets bestemt skuffe igen er anbragt samme mærke, som i øvrigt også findes på den enkeltes stoleryg.

I et tilstødende kælderrum er indrettet et stort badeværelse med lange kummer, hvor hvert barn har sit eget. Her er det meningen, børnene skal ordne sig – ikke om morgenen, når de kommer, men før hvert måltid, og når det ellers synes nødvendigt.

Et paradis for de små

I stueetagen ligger selve børnehaven. Den består af to store rum, der er blevet slået ned, og i stedet er der i den ene en stor foldedør, der i påkommende tilfælde kan udgøre det for en mur. Disse to store rummelige lokaler er holdt i en ganske lys pastelfarve og har muntre terracottafarvede gardiner. Men inventaret er det, man imponeres over. Frk. Warming er frøbeluddannet, og gennem flere års ledelse af en stor børnehave i Bogense har hun en god erfaring for, hvordan en børnehaves inventar skal se ud, når det skal være bedst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1944.

1944 – En førerplads, Kolding gerne skulle beholde

Børnebespisningen i Kolding begynder i morgen, torsdag efter juleferien atter bespisningen af de 7-800 børn fra småkårshjem, som daglig kommer for at få et måltid varm mad.

Vinteren strænges og jo mere tiltrængt bliver det daglige varme måltid mad. Hvor sygdom og anden nød har til huse, kan det knibe at skaffe børnene tilstrækkelig mad, særlig af god, sund og varm mad, som serveres i børnebespisningens lokaler. Det er ingen luksus, men det er nærende mad, børnene får, og der skal mange penge til, 2.300 kr. daglig.

Gennem 46 år er bespisningen opretholdt udelukkende ved frivillige bidrag, hvilket ikke har sidestykke noget sted i landet. Denne særstilling med hensyn til godgørenhed og hjælpsomhed skulle Kolding gerne vedblivende kunne indtage, og derfor har børnebespisningens bestyrelse – som det sås i går – på ny henvendt sig til byens borgere, og i øvrigt alle, der forstår betydningen af dette gode arbejdes opretholdelse om at støtte sagen.

Det administreres billig og ved at give 28 øre, kan man sikre et barn et måltid varm mad. 2 kr. giver varm mad til et barn i 7 dage, 5 kr. i 18 dage, 10 kr. i 35 dage, og 35 kr. varm mad til et barn hele vinteren igennem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1944.

1943 – Krigstiden skaber pladsmangel på vuggestuen

Lange ventetider både i Kolding og andet steds. 34 pladser til en by med 26.000 indbyggere

Det er ikke noget, at der er mangel på vuggestuer. Siden 1935-36 er behøvet for vuggestuer stadig steget, og selv om der i hovedstaden og rundt i mange af landets større provinsbyer er blevet bygget mangen en stor, moderne indrettet vuggestue med plads til op til 150 børn, er behovet dog i de sidste krigsår blevet så stort, at det er blevet bydende nødvendigt, at spørgsmålet om oprettelse af nye vuggestuer kommer på tale på steder, hvor man direkte eller indirekte kan hjælpe med til at fremme denne for ovre mange arbejdende hjem så alvorlige sag.

Foreningen til Børnenes Vel oprettede her i Kolding for godt 30 år siden en vuggestue med plads til 34 børn, og denne vuggestue har nu, efter en udvidelse i 1937 plads til 34 børn. Når man tager i betragtning, at Kolding i dag er en by på 26.000 indbyggere, vil det være tydeligt for enhver, at det er et ganske uforholdsmæssigt lille antal børn, der får adgang til vuggestueophold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1943.