1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Luftværnsdage i Kolding søndag og mandag

Øvelser og udstilling, bl.a. med en arbejdende børnehave.

Der er – som bekendt – afsat en “dag”, søndag den 1. juni, til Luftværnsdag over hele landet. De forskellige byer har fået frie hænder til at træffe arrangementer og dispositioner til at gøre propaganda for dagen, og i Kolding har man valgt at gøre det på den måde, at man om søndagen, den 31. maj, vil lade alle de forskellige grene inden for luftværnets arbejdsfelt vise tikke blot, hvordan der arbejdes, men også gennem en udstilling anskueliggøre, hvordan de forskellige arbejdsredskaber etc. præsenterer sig ved et nærmere eftersyn.

Det er Kolding Luftværnsforening, der forestår de øvelser og de udstillinger, man får at se, og der bliver gratis adgang for alle. Det gøres alt sammen for at skabe oplysning og propaganda om luftværnsforeningens arbejde og opgaver, så publikum kan få et indblik i, hvad der udrettes af foreningen. Og hvis man så påskønner det, kan man yde sit bidrag til mærkesagerne, der træder i funktion om mandagen og på gaderne vil sælge luftværnsmærket.

Luftværnsdagens udstilling bliver søndag den 31. maj kl. 14-21 i Forskolen, og alle fire tjenestegrene har noget, de vil vise publikum. Danske Kvinders Beredskab (frk. Eff, assisteret af frk. Ryge og mange andre) vil ganske vist ikke på denne dag møde op med det store bespisningsarrangement, det har man tidligere forvisset sig om, virkede godt. I stedet for bliver der en pølsevogn, og til pølserne kan der serveres brød uden mærker. Også på anden vis vil man få et indblik i D.K.B.s arbejde, således får man et spædbørnshold at se – det må unægtelig blive det yngste hold deltagere, der nogensinde har medvirket ved en luftværnsudstilling – et lidt større børnehold bliver der også, det bliver småbørn i alderen fra 2-4 år under tilsyn af frøken Dahl fra Børneasylet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942

1942 – Tag et feriebarn

En appel fra viceskoleinspektør Østrup

Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.

Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]

Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Finnebørnene glemmer at tale finsk

Og føler sig fuldstændig hjemme i Danmark

I denne uge kommer der finske børn til Kalundborg og omegn. Kalundborg Folkeblad har haft en samtale med den finskfødte fru telegrafbestyrer Christiansen, Jyderup, der har ikke mindre end tre små finnedrenge i pleje og er meget glad for dem.

Det var jo lidt sløje – tynde og forkølede – da de kom for 3 uger siden, siger fru Christiansen, men de rettede sig meget hurtigt og har allerede taget godt på. De er søde, taknemmelig og nemme at have med at gøre, og m.h.t. sproget er det aldeles forbløffende, så hurtigt de lærer det. Alle de børn, der har været i Jyderup siden jul, taler nu fuldstændig rent dansk og har så hurtigt glemt deres eget sprog, at det falder dem meget vanskeligt at tale finsk med de nyankomne børn, hvorimod de hurtigt får lært dem at tale dansk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1942

1942 – 110.494 børn blev i år bespist i Kolding Børnebespisning

Vi omtalte i går de to afslutningsfeter for Børnebespisningen i Kolding, henholdsvis på Sdr. Vang Skolen i forgårs og på Pigeskolen i går. Af formandens, Frands Sørensens tale fremgik det, at det var det 45. år med børnebespisning, idet institutionen blev stiftet i 1897 og siden har været opretholdt udelukkende ved frivillige bidrag.

Der har i været bespisning i 143 dage, det var jo en lang og streng vinter, og på Pigeskolen har der spist 76.772 børn i den forløbne sæson mod 63.786, hvilket er 12.986 flere. På de to skoler tilsammen har der spist 110.494 mod 106.350 sidste år, altså 4.144 flere.

Af menuen kan det nævnes, at der 21 gange har været serveret øllebrød, vandgrød og kærnemælkssuppe, 19 gange sødsupper, 10 gange hvidkålssupper, 6 gange skipperkål, 5 gange gule ærter, 3 gange frikadeller og 1 gang risengrød – foruden mange andre rare og dejlige retter. Maden er desværre på grund af dyrtiden steget fra 28 øre til ca. 30 øre pr. portion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942