1942 – 2.800 Koldingbørn tuberkulinprøves

Skolelæge frk. Nielsen undersøger alle skolebørnene for tuberkulose

Skolelæge frk. Nielsen har påbegyndt en rationel tuberkulinprøvning af alle skolebørn i Kolding. “Det drejer sig om ca. 2.800 børn”, siger skolelægen til os. “Tuberkulosen er jo i stigning rundt omkring, så jeg synes, at jeg nu – især, da jeg har fået en skolesygeplejerske til hjælp – burde foretage en sådan undersøgelse, og Skoleudvalget har stillet sig yderst velvillig overfor tanken. Vi påbegyndte undersøgelserne for kort tid siden og bliver antagelig færdig en gang efter nytår, i januar måned.”

På spørgsmålet, om børnene ikke er ængstelige for stikket, svarer skolelægen, at børnene ikke bliver stukket. “Det hele er ganske smertefrit. Det er en plasterprøve med tuberkulinsalve på brystet. Plastret sidder en dags tid, og på tredjedagen kan reaktionen afgøres.”

Hvor mange procent reagerer positivt?

“I de førsteklasser, der er undersøgt, har tallet ligget på omkring 10 pct., og det er, hvad der er normalt, og det almindelige andre steder, hvor undersøgelse er foretaget. Fra de små klasser stiger procenten og i de store, således at i Mellemskolen godt en snes procent reagerer positivt.”

Men positivt reaktionen betyder jo ikke, at vedkommende er angrebet?

“Nej, nej, det betyder kun, at barnet på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitte og kan være angrebet, men det kan lige så godt betyde – og gør det oftest – at barnet har overvundet smitten og i stedet erhvervet sig en mulig immunitet eller modstandskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1942.

1942 – Kolding mangler: en folkebørnehave

På det møde, der for nylig holdtes i Odense i Det forebyggende Børneværn, blev det udtalt, at indtil 30 pct. af børnene i børnehaverne var underernærede. Det ligger nær af spørge, om det også er tilfældet i Kolding, men spørgsmålet lader sig af gode grunde ikke besvare her. For det første har Kolding overhovedet ikke en sådan folkebørnehave som de, der var var tale om på mødet, men kun et asyl. Og for det andet er børnene på dette asyl ikke underkastet lægetilsyn. Men spørgsmålet har alligevel interesse for Kolding, og dets mangelfulde besvarelse viser, at Kolding endnu er tilbage, hvad den forebyggende børneforsorg angår. […]

Stor efterspørgsel på børnehavepladser

Kolding mangler en folkebørnehave. Der findes som nævnt i byen et asyl, der er en privat, velgørende institution, og desuden er der en privat børnehave. Begge disse institutioner har deres store berettigelse, men de er ikke tilstrækkelige for en by af Koldings størrelse. Lad os lige påvise hvorfor.

Frk. Maria Mikkelsens Børnehave i Markdanersgade er en ganske privat virksomhed. Den er ikke større, end at børnene kan beskæftiges under frie og hjemlige forhold, og da frk. Mikkelsen og hendes hjælpere i høj grad forstår at tage børn, befinder de små sig glimrende der, og forældrene er glade for at vide børnene under betryggende omsorg er åben. Selve børnehavens størrelse begrænser antallet af børn, der kan optages, men frk. Mikkelsen erklærer selv, at interessen blandt forældrene er meget stor, og det kniber med at få alle dem ind, som man gerne ville have. En folkebørnehave skulle nødigt kunne genere denne udmærkede virksomhed, der er oprettet på privat initiativ […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. september 1942

1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1942 – To års fængsel for barnedrab

Ved det nord- og østsjællandske nævningeting var en 24årig kvinde, Ellen Edith Johansen, tiltalt for manddrab ved en nat i januar 1940, i en ejendom på Frederiksberg i København, at have ombragt hendes nyfødte barn. Liget anbragte hun i en kuffert, som hun siden rejste rundt med i to år. Kufferten blev fundet på et loft i Aarhus i januar 1942.

Først havde politiet anholdt en veninde til den ny dømte barnemorder, men gennem hendes forklaringer lykkedes det politiet at opspore Ellen Johansen, der arbejdede som sporvognsfunktionær i udlandet, hvorfra hun nu er blevet hentet hjem.

Nævningene frifandt Ellen Johansen for manddrab, men kendte hende skyldig i barnedrag efter straffelovens paragraf 238. Ved dommen blev hun idømt to års fængsel, med fradrag af 118 dage, som hun havde siddet varetægtsfængslet.

Kilde: 2 Aars Fængsel for Barnedrab, Fredericia Socialdemokrat (Avisartikel), 25. august 1942

1942 – Fra den svenske presse i juli:

Tusinder af sårede tyskere føres nu til Norge og anbringes på norske sygehuse. Okkupationsmagten har givet ordre til, at nordmænd, der ligger på hospitalerne, skal overflyttes til skoler og andre lokaler, som stilles hospitalsmyndighedernes disposition. Så godt som alle sygehuse i det indre af landet og i Nordnorge er rekvireret for tysk regning. I bekendtgørelser i de norske blade meddeles det, at der ikke kan tages imod patienter indtil videre. Der råder stor mangel på hospitalsudstyr, lægemidler og øvrige remedier til de i hast indrettede provisoriske sygehuse.

Rederiudvalgets stillingtagen til Terbovens opfordring til de norske redere om at underskrive en erklæring om positiv indsats blev et kvart afslag. Redernes skrivelse, hvorom seks af de syv udvalgsmedlemmer var enige – kun præsidenten for det nye rederforbund, skibsreder Stenersen, var af en anden mening – blev overleveret den 24. juni, men det svar, som Rigskommissariatet var blevet lovet inden to dage, kom ikke. I stedet meddeltes, at sagen var udsat på ubestemt tid.

Flere hundrede norske forældre har i skrivelser til ministeren for Arbejdstjeneste og Idræt protesteret imod børnenes indkaldelse til ungdomstjeneste. I indkaldelserne trues med strenge straffe for såvel forældre og børn, såfremt børnene ikke indfinder sig. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 30. juli 1942, nr. 10, 1. årgang.

1942 – En del finske skolebørn får sikkert lov at blive i Danmark

Forholdene i de fleste finske hjem sådan, at man ikke kan modtage børnene.

Der foreligger nu nærmere meddelelse om finske børn i Danmark og Sverige. I går holdtes i Finland en konference til drøftelse af spørgsmålet om de finske børns hjemsendelse til Finland. Lensrepræsentanterne for den finske komité, der varetager forsendelserne til Sverige, samledes i Helsingfors for at afgive rapport til tilstanden i hjemmene, der i løbet af sensommeren skal modtage de skolepligtige børn. Desuden var Mannerheimforbundets komité for de finske børn i Danmark, baron F. Vrede, fru Munsterheim og fru Schildt til stede.

Der synes at være store muligheder for, at en del af de skolepligtige børn får lov at blive hos plejeforældrene endnu noget tid. Lensrepræsentanterne var på mødet enige om, at forholdene i langt den største par af de finske hjem ikke tillod, at børnene kom hjem på det nuværende tidspunkt. Repræsentanterne for de sydlige len, der skulle være bedst stillede, anslog, at kun 25 pct. af hjemmene var i stand til, at byde børnene betryggende forhold. Der er grund til at tro, at ministeriet vil tage et betydeligt hensyn til udtalelserne fra lensrepræsentanterne, der er bedst kendt med forholdene i hjemmene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1942.

1942 – Børnedødeligheden stigende

Første gang i mange år

Statistisk Departement har i går udsendt en opgørelse vedrørende spædbørnsdødeligheden. Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at der for første gang i mange år er en stigning i de mindste børns dødelighed, idet procenten er steget fra 5,0 til 5,5. Der blev i 1940 i hele landet født 70.121 børn, af hvilke 3.517 døde før deres 1 års fødselsdag. I 1941 var der ligeledes i hele landet født 71.273 børn af hvilke 3.919 døde, før de var fyldt 1 år. Skønt spædbørnsdødeligheden i Danmark er ringe, døde der altså i fjor omtrent 4.000 spæde børn. Allerede den kendsgerning fastslår, at fortsat kamp mod spædbørnsdødeligheden er nødvendig.

Grundene til dødelighedens stigning fremgår ikke af statistikken, men man har lov til at antage, at tiderne har deres del af skylden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1942.

1942 – Børnelammelsen atter dukket op i Kolding

En 10 års pige indlagt på sygehuset.

Rundt om fra landet meldes der nu om tilfælde af børnelammelse, og det er da også på denne årstid, sygdommen plejer at blusse op. Bramminge har som meddelt andet steds i bladet, haft et enkelt tilfælde, og på Sjælland er der konstateret flere – alle ret milde – tilfælde. Det første tilfælde i denne sommer er også allerede indtruffet i Kolding, idet en pige på 10 år for nogle dage siden blev indlagt på Kolding Sygehus. Efter hvad man op sygehuset oplyser, er den lille pige hjemmehørende i Kolding. Hun havde ved indlæggelsen lette lammelses-symptomer, men lammelserne har ikke bredt sig i den tid, der er gået siden hendes indlæggelse, og hendes tilfælde karakteriseres som forholdsvis mildt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1942.