1945 – 2.000 soldater huserer i Bramdrup Skov

De bor i telte og løvhytter og ødelægger skoven

I Kolding Folkeblad kunne man i går læse en annonce, hvoraf det fremgik, at “Bramdrup Skov Restauration lukker i Pinsen på grund af vandmangel, da min brønd og min skov er beslaglagt af tyskerne!”

Bag denne annonce skjuler sig en formelig tysk-ungarsk “besættelse” af hele Bramdrup Skov. Det et tropper, der nordfra er på vej hjem til Tyskland, og som i disse dage bivuakerer i Bramdrup Skov i et antal af langt over 2.000. Lejren frembyder et mærkeligt syn: man føler sig nærmest hensat til en bedre indianerlejr med telte og rygende bål, hvorom lejrens indvåner sidder eller ligger, rygende deres freds- eller det bliver måske snarere kapitulations-piber, de parkerede køretøjer, repræsenteret ved såvel luksus, som lastbiler, motorcykler, almindelige cykler og hestekøretøjer, og andre mere mærkelige og blandede transportmidler, samt indvånernes forskellige påklædninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1945.

1945 – Højen Hule-morderen fanget i Vamdrup?

Passer på signalementet, men opgiver andet navn

Polakken, der 27. marts myrdede arbejdsmand Egon Sørensen, Vejle, da han cyklede på den nye Højen Hulevej, blev i lørdags eftersøgt gennem Folkebladet, der på Vejle Vagtværns foranledning, bragte et signalement af ham tillige med et billede.

Polakken, en Organisation Todt-mand, Illakowicz, mentes at opholde sig i Kolding, da han var sporet både i Viuf, Almind og Bramdrupdam.

Kl. 11 i dag anholdt frihedskæmpere og politi en mand, der svarede til signalementet, udfor ejendommen Vestergade 42 i Vamdrup. Han er polak, overfor Kolding Kriminalpoliti, hvortil han er ført, opgiver han sit navn som Edmond Smuda. Han har ingen legitimationspapirer på sig. I eftermiddag vil han blive ført til Vejle, hvor mange mennesker kender Højen Hule-morderen af udseende.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. maj 1945.

1945 – Er Højen Hule-morderen i Kolding?

Sporet fra Vejle til Bramdrupdam

27. marts blev der begået et råt mord på arbejdsmand Egon Sørensen, Vejle, da han cyklede på den nye Højen Hulevej. Ét slag knuste hans hoved, og morderen afklædte liget.

Vejle Vagtværn véd, hvem morderen er. Det er en polskfødt Organisation Todt-mand, den 25-årige Taddænus Illakowicz, bopæl: Warszawa. Det er oplyst,, at han siden mordet har holdt sig skjult i et sommerhis i Vejle. Regelmæssigt er han kommet sammen med en Vejlenserinde, til hvem han havde forgivet at være amerikansk faldskærmssoldat. Hos hende har han efterladt et klippe nøgler, der tilhørte den myrdede.

Onsdag morgen er han sidst set i Vejle. Han lod sig på det tidspunkt fejre som befrielsessoldat. Folk, der kendte den myrdede, genkendte dennes tøj, som det tøj, Illakowicz havde på. Da politiet ankom, var han forduftet.

Vagværnsassistent Jens Otto Skov, Vejle, har sporet ham og han befinder sig antagelig i Kolding nu. På billedet ses han. Hans signalement er i øvrigt: 170 cm. høj, kraftigt, glat blondt hår, kødfuld næse, mangler så godt som alle overmundstænder, tale gebrokken tysk, kan sandsynligvis enkelte danske gloser, iført blågråt storternet tøj og en noget lysere vest, sort slips.

Da han gik i Bramdrupdam, var han i følge med en meget mørkhåret dame iført lange, grå bukser, brundlig jakke og rødt tørklæde. Det er dog muligt, at de ikke mere er sammen. Taddæus Illakowicz vil rimeligvis sætte sig til modværge, når han føler sig opdaget, og han er sikkert i besiddelse af pistol. Underret frihedskæmpere, politi eller vagtværn, hvis han observeres.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. maj 1945.

1943 – Nyvalgt amtsråd

Det nyvalgte Vejle Amtsråd med stiftamtmand Peder Herschend for bordenden mødtes i dag, i amtsrådssalen på Vejle Rådhus.

Det nyvalgte amtsråd består af gårdejer Rasmus Peter Østergaard-Hansen (født 1904), Vrigsted, gårdejer Jens Kristian Mikkelsen (født 1885), Grejs, gårdejer Kjeld Kjeldsen ( født 1881), Skærlund, gårdejer, kreditforeningsdirektør Jens Bertel Jensen (født 1878), Ringive, amtsvejinspektør Hans Jensen (født 1885), Vejle, amtskontorchef K.R. Petersen-Studnitz (født 1891), Vejle, stiftamtmand Peder Herschend (født 1881), Vejle, gårdejer Hans Bygvraa (født 1889), Bramdrupdam, gårdejer Kresten Søndergaard (født 1889), Børkop, smedemester Therkel Jørgensen (født 1888), Hedensted, blikkenslagermester Christian Knudsen (født 1883), Aagaard, husmand Hans Jacob Hansen (født 1879), Taulov, arbejdsmand Aage Petersen (født 1896), Sdr. Stenderup, og bankbestyrer Laurits Lind Thomsen (født 1884), Give

1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – Erhvervsrådet undersøger rutebilforbindelserne

Den stærkt nedskårne rutebilkørsel har selvfølgelig mange steder virket yderst generende, og det har tilmed vist sig, at en del ruter, navnlig Vejle-Kolding ruten, har køretider, der meget dårligt stemmer med det praktiske livs krav, således at man for eksempel har oplevet det særsyn, at en pakke, der skal sendes fra Kolding til Bramdrupdam, først går med toget over Fredericia til Vejle og derfra med rutebilen omtrent tilbage til Kolding igen.

Erhvervsrådet i Kolding drøftede spørgsmålet på et møde i lørdags, og her vedtoges det at foretage en grundig undersøgelse af rutebilstrafikkens køretider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1942.

1942 – Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken

Vejvæsenet forsøger i dag generatorsneplov.

Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.

Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.