Endnu vanskelige oplagrings- og transportforhold
Under hensyn til de vanskelige oplagrings- og transportforhold i Landsministeriet ved tillægsbekendtgørelse af dags dato forbudt landmænd at aflevere og de autoriserede handlende at modtage afleveringspligtigt brødkorn i tiden 11. september til 31. oktober 1944
Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 10. september 1944.
Juleindsamlingen gav et par tusinde kroner mere end i fjor
Ca. 400 mindrebemidlede Koldingensere modtog i går morges med posten et lille trykt kort, som de de sidste uger har ventet med spænding: kortet, der gav adgang til en af juletræskomitéens pakker med først og fremmest en god, stor julesteg!
Og i går eftermiddags fandt selve uddelingen så sted fra Børnebespisningens lokaler. Sammen med en række indbudte samledes Julekomitéen en halv times tid før uddelingen for at tage resultatet af i første række formandens, tømrermester Hans Ludvig Hansens og hans trofaste medhjælper, landsretssagfører Halvor Petersens anstrengelser gennem mere end én måned i øjesyn.
Ved en æbleskive og et glas vin aflagde formanden en kort beretning over den sidste måneds indsamlings-begivenheder. Der var i alt indkommet ca. 11.000 kr., eller 2.000 kr. mere end i fjor. Festen på Trocadero havde givet 597 kr., på Astoria 512, bøssen på Torvet 1.600, to anonyme givere havde skænket henholdsvis 2.000 og 800 kr. Nisserne havde på gaderne indraslet 2.069 kr., og de fire banker havde givet 275 kr. Af pengene var en stor del brugt til indkøb af oksestegene til kurvene. Der var købt 400 stege, skænket et stort parti nyrer, hjerter og ben fra slagteriet, 300 rugbrød fra Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, et større antal franskbrød og 400 pakker kaffesurrogater fra Oscar Christensen, fabrikant Grue og Fællesforeningen. Det beløb, der var blevet tilovers, var blevet fordelt med 2.000 kr. til syge og trængende, 25 til Svendehjemmet, Slumsøstrene og Arbejde adler, 30 kr. til sygehusets jul, 100 kr. til Frelsens Hær og 25 kr. til børnehjemmet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1943.
Kortene, hvorpå der udleveres ekstra sukker og hvedemel
København, RB.
Handelsministeriet ar nu fastsat de nærmere bestemmelser om de ekstrarationer af sukker og hvedemel, der gives i julemåneden. Således giver ringmærke “N”, der findes på sukkerkortet for oktober kvartal, ved aflevering “ti” i tiden fra 1.-31. december at løbe 1 kg. sukker. Mærket kan om ønskes deles i 4 dele, der er betegnet “N1, N2, N3 og N4”, og hvert afsnit kan da anvendes ved køb af 250 g. sukker.
Ved indkøb af ekstrarationerne af hvedemel anvendes ringmærke “O”, der ligeledes findes på sukkerkortet for oktober kvartal. Ved aflevering af hele O-mærket kan man i tiden fra 1.-31. december købe 500 gram hvedemel eller 600 gram franskbrød. Mærket har altså ganske samme gyldighed som 2 franskbrødsmærker, således at der også kan købes hvedebrød, kryddere, wienerbrød m.v. på det. O-mærket kan imidlertid ligeledes deles i 4 dele, betegnede “O 5-8”. […]
Med henblik på den situation, at en pensionær, en medhjælper m.v. forlader en husstand i løbet af december måned, f.eks. på flere dages juleferie, er det udtrykkelig fastsat, at ekstrarationen kun betragtes som tillæg til rationen for december måned og ikke for hele oktober kvartal. Det vil altså sige, at man ved udregning af, hvor mange mærker, den, der forlader en husstand, skal have udleveret fra husstandens leder, må tage hensyn til, med mindre anden aftale træffes, at december måneds ration for hvedemel og sukker er forhøjet med ekstrarationen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1943.
Efter et års fraværelse dukkede de “rigtige” rundstykker og de lige så “rigtige” franskbrød med hvedemel i morges op i de koldingensiske bagerbutikker – dog kun tiltænkt kunder, der i forvejen havde bestilt.
Var der så mange, der havde bestil de lækre ting?, spurgte vi i morges på Saxildhus.
“Det tør vi svagt antyde. Vi har på denne første dag haft et meget stort salg af franskbrød og rundstykker, og det er vor overbevisning, at så godt som alle vore faste kunder har fejret dagen med et rundstykke eller en skive rigtigt gammeldags franskbrød”.
“Også hos os”, udtaler man hos konditor Klaaborg, “har vi kunnet mærke dagen med et meget stort salg af forudbestilte rundstykker og franskbrød, mere end vi egentlig havde ventet”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1943.
Bygfranskbrød på de særlige mærker, eller rugsigtebrød, der dog også fås på rugbrødsmærker.
De rationeringsmærker, der træder i kraft i anledning af, at der fra 1. september ikke længere udstedes franskbrødsmærker, bliver de på rationeringskortet for juli kvartal som brød nr. 3,4,5,6 og 7 betegnede, og deres benævnelse bliver rugsigtebrødsmærker. Hvert rugsigtebrødsmærke giver adgang til køb af 500 gr. rugsigtebrød, landbrød og lignende brød eller tilsvarende vægtmængde småbrød af samme dej såsom rundstykker, horn, wienerboller, kryddere og tvebakker eller 500 gr. bygfranskbrød fremstillet af bygsigtemel eller 400 gr. rugsigtemel eller 400 gr. bygsigtemel.
Rugbrødsmærkerne giver adgang til køb af de sædvanlige mængder groft og lyst rugbrød, men kan endvidere benyttes til køb af de samme sorter brød og sigtemel, som kan købes mod aflevering af rugsigtebrødsmærkerne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.
Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?
Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:
Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:
“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]
Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.
Reserven er kun 10.000 tons, og det betyder intet brødmæssigt set.
København, lørdag:
Landbrugsministeriet har nu påbegyndt arbejdet med udarbejdelsen af cirkulærer og bekendtgørelser i forbindelse med den nye kornlov. Det kan dog ikke ventes, at der finder nogen udsendelse sted, hverken af cirkulærer eller bekendtgørelser før omkring midte af juli.
I forbindelse hermed rejser sig også spørgsmålet, om de nuværende kornbeholdninger kan slå dette høstår ud. Indberetningerne til ministeriet lader formode, at dette bliver tilfældet, men der er desværre ikke grund til at vente, at vi får over i det nye høstår med reservebeholdninger af brødkorn af nævneværdig betydning – måske kan der bliver tale om, at vi får en reserve på ca. 10.000 tons hvede, hvilket skyldes de gennemførte besparelser. Dette kvantum betyder dog intet brødmæssigt set.
I det hele taget tegner det til, at der ikke blive hvede til brødfremstilling i det kommende år. Det må også ventes, at der allerede i god tid inden efterårssåningen træffes sådanne forberedelser, at tilstrækkelige hvedearealer kan blive tilsået. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. juni 1942.
20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.
Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.
20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød
Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.
Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]
Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942