1943 – Advarsel

De der i de seneste dage har været udvist særlig aktivitet fra Gestapos side, for om muligt at komme BUDSTIKKEN til livs – må vi på det indtrængende henstille alle vores læsere, om at udvise den størst mulige forsigtighed – giv kun Deres bidrag til folk De kender – Afgiv aldrig nogen oplysning til ukendte personer – stikkerne er på færde overalt. I banegårdens ventehal, ved pølsevognen, på gadehjørner, i butikker, på restaurant og caféer, overalt, hvor der færdes mange mennesker.

Diskuter aldrig højlydt, hvad der kan skade Dem selv eller andre. Har De hørt eller set noget, der angår frihedskampen, da behold Deres viden for Dem selv, såfremt De mener, at det kan skade Dem selv eller andre at meddele det videre. Kun ved korrekt optræden fra Deres side, kan det undgås, at stikkere og forrædere kan få noget at meddele vore undertrykkere. På denne måde hindrer man Gestapo i deres indtrængen i den danske befolkning og dermed gør det vanskeligere for disse, at hæmme den danske modstandsbevægelse!

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, november 1943, nr. 6.

1943 – Anholdelserne i Kolding

Siden den 29. august er en række Koldingensere blevet hentet af den tyske værnemagt. Allerede den 29. om morgenen hentede man den konservative folketingsmand og byrådsmedlem, adjunkt Karl Olsen, Jernbanegade 48, og satte ham under arrest i Pigeskolen. Derpå blev han flytte til Domhusets tyske afdeling, videre til en interneringslejr i Fredericia, og nu befinder han sig efter forlydende i Horserød-lejren, hvor der er blevet god plads, efter at det er lykkedes en del kommunister at flygte derfra.

Arbejdsmand Carl Chr. Andersen, Sneppevej 7, blev anholdt den 2. september og sigtet for sabotage. Han er ikke blevet dømt og opholder sig ligeledes i den tyske afdeling på Domhuset. Arbejdsmand Kaj Lykke Kajser, den tidligere bokser, Toldbodgade 10, blev anholdt den 9. september. Han sigtes ligeledes for medvirken i sabotage. Kajser er ikke blevet dømt og sidder ligeledes på den tyske afdeling af Domhuset. Bankelev Verner Nørgaard, Haderslevvej 25, en søn af forretningsfører Nørgaard, Jydsk Andel, er ved en standret blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værngemagten. Han afsoner sin straf i Kolding. […] Kontorassistent Edith Cecilie Lygam Berthelsen, Piledamsvej 36, er ved en standret ligeledes blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værnemagten. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, september 1943, nr. 5

1943 – Lørdag aften i Kolding

[…]

Om aftenen fortsatte byens borgere demonstrationen på gaderne, der var dog den forskel fra fredag aften, at der kl. 21 ikke var tysk militær på gaderne. De demonstrerende borgere gav deres harme luft, ved på ny at knuse ruder hos de forretninger, der helst vil handle med tyskerne. Der var ved 23 tiden samlet flere tusinde på Torvet, hvor de fordrev tiden med at afsynge norske og danske fædrelandssange. Midt under sangen kom der en tysk militærbil bemandet med soldater, der kørte ned af Jernbanegade, og kort efter hørtes skud fra den nedre ende af Jernbanegade. Dette gav anledning til at politiet på en ret hårdhændet måde ryddede gaderne, og hver gang de drev en gruppe af byens borgere forbi et af de steder, hvor tyskerne har kvarter, blev de beskudt inde fra af tyskerne. [..]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1943 – Fredag aften i Kolding

Ti danskere såret af bajonetstik og revolverskud!

Efter at tysk militær havde overfaldet fredelige danske borgere torsdag aften blev situationen her i Kolding mere og mere truende, for til sidst om fredagen at bryde ud i lys lue. Det begyndte fredag eftermiddag kl. 16.30 tiden med en stor demonstration ved Rugbrødsfabrikken, idet det var gået som en storm gennem byen, at Rugbrødsfabrikken skulle levere brød til det tyske militær i Odense.

Den flere hundrede store demonstration opfordrede bagersvendene til at nedlægge arbejdet, og for at lægge lidt mere tryk på opfordringen, kastede nogle af deltagerne tørv mod bageriets vinduer, som de tog fra en vogn, der netop kørte forbi, en tysk bil der også kom forbi fik sine ruder knust. Demonstrationen fortsatte om aftenen, og byens gader var sorte af mennesker, og spontant blev der sunget fædrelandssange samt Internationale, og man hørte leveråb for Stalin.

Ved 22 tiden fandt en eksplosion sted ved banegården, og her gik de grønne bøller amok, med draget bajonet for de ind på menneskemængden, hvor de stak ned til højre og venstre. De værste medtagne blev kørt til sygehuset. Efter dette tidspunkt for de grønne bøller hærgende gennem byens gader, sparkende og slående til alle sider, der lød også skud enkelte steder.

Der skal siges, at de danske betjente forsøgte at dæmme op for sværmen af de fremstormende tyskere, men også de blev fejet væk.

Kl. 23 farvedes himlen rød af et mægtig flammeskær, og folk stormede til havnen i den glade forventning, at det var Thygesens Generatorfabrik der brændte, men det var en jernbanevogn med halm. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1943 – Den fantastiske flugt fra Domhuset

Gustav Lumbye og Skanderborg-læreren stak af iført tyske uniformer

Gustav Lumbyes flygt fra Domhusets tyske afdeling natten til søndag den 1. aug. sammen med en lærer fra Skanderborg, der sad fængslet for sabotage, vil være alle vore læsere kendt. Allerede søndag morgen ilede den glædelige meddelelse gennem den ganske by med lynets hast, omend i forskellige versioner. De oplysninger, vi er i besiddelse af, er meget sparsomme, men vi erfarer, at flugten skal være sket, efter at den tyske vagt var faldt i søvn, fordi han havde fået sovepulver i sin kaffe. Men det er måske mere sandsynligt, at det er en undskyldning, tyskeren har fundet på.

Lumbye færdedes meget frit på Domhuset og havde en del friheder, således fik han bragt mad derop. Han kom godt ud af det med den tyske vagthavende, så godt åbenbart, at det resulterede i, at en flugt lykkedes. han har sandsynligvis på en eller anden måde fået fat på nøglen til lærerens celle, og derefter er de to stukket af medførende eller iført to tyske uniformer.

Det er den mest fantastiske flugt, der er hørt under besættelsen, og glædeligvis kan vi meddele, at ingen at de to flygtninge er pågrebet. Skanderborg-læreren sad som nævnt fængslet for sabotage, han havde udført i Aarhus. Han blev i sin tid pågrebet, da en trafikelev fra Troldhedebanen tilstod at have stjålet noget sprængstof i Sønder Omme, som var blevet afhændet til læreren.

Samtlige låse i arresten på Domhuset skal være blevet udskiftet. Er man mon bange for, at Lumbye skal vende tilbage for at lukke andre ud?

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 3.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Dansk vovemod efterlyses!

Hvor er det danske vovemod henne?, spørger man så tit sig selv, når man ser, hvor fejt og usselt mange af dem, der kalder sig danske, opfører sig så snart det kan komme til at koste noget virkeligt at være DANSK og være sin DANSKHED bekendt.

De allerfleste af os er enige om, at vi ønsker at se et frit og selvstændigt Danmark efter krigen, og vi håber – ja, vi regner så bestemt med – at det gode, som et sådant Danmark er, vil komme dalende ned fra himlen som en gave fra Danmarks specielle skytsengel! Der er bare det kedelige ved det, at det sker ikke. Hvis Danmark efter krigen skal have en gnist af chance for at genopstå på ærefuld måde uden udenlandsk overherredømme eller formynderskab af enten den ene eller anden art, må vi alle være klar over, at det vil komme til at koste noget.

Vi vil alle sammen så gerne have noget forærende, og vi er glade for ‘Land og Folk’, ‘Frit Danmark’ eller hvad det nu er for et blad vi får ind af døren, men husk, at det ikke er nok, at vi selv læser disse blade. De skal videre til alle danske mænd og kvinder. Vi ved godt, at der er nogle mennesker, der tilintetgør bladene så snart de selv har læst dem. Denne fremgangsmåde er forkastelig, så snart De har låse bladene, skal De give dem videre til bekendte, venner eller andre interesserede, selvfølgelig med den nødvendige forsigtighed. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad; Budstikken for Kolding og omegn, juli 1943, nr. 2.

1943 – Budstikken for Kolding og omegn

I løbet af det sidste år er antallet af illegale blade blevet forøget stærkt, og de store provinsbyer er også kommet med. Formålet med bladet (Budstikken for Kolding og omegn, red.) er, at de oplysninger, der ikke kan fremkomme offentligt, skal komme til befolkningens kendskab af denne vej. Endvidere vil bladet pege på de metoder, der kan anvendes i kampen mod tyskerne og de landsforrædere, der går tyskernes ærinde.

Har De alting rede til regnskabets time? Den sorte liste over landsforrædere i Kolding og omegn!

Allerede nu må vi begynde at forberede os til krigens afslutning, som uvægerligt må ende med Tysklands sammenbrud enten det nu sker på den ene eller anden måde. Det er derfor i dag påkrævet, at vi gør alting klart til et opgør med vore hjemlige nazislyngler – landsforrædere – og medløbere.

”Ham skal jeg nok huske, når krigen engang er forbi”, en replik, som De sikkert har hørt masser af gange, og som De sikkert også selv har udtalt – men gør De læser, nu også noget for, at ”han eller hun” bliver husket på regnskabets dag? Ham landsforræderen, der gik i fjendens sold under den ulykkeligste tid af Danmarks Riges historie.

Der er jo ingen tvivl om, at der i samme sekund som tyskerne er ude af landet, øjeblikkeligt vil blive nedsat en særdomstol til at tage sig af sagerne mod forræderne og besættelsesforbryderne. Selv om meget materiale allerede i dag ligger klar for disse domstole, idet en række gode danske borgere lige fra besættelsens første dag har været flittigt beskæftiget med dette specielle arbejde, så er det dog givet, at mange detaljer nødvendigvis mangler endnu for at få det fuldstændige sande billede af de forskellige forbryders handlinger under besættelsen frem.

Begynd derfor hellere i dag end i morgen med at gøre deres notater om de personer, som De er kommet i forbindelse med, og som de ved har svigtet Danmark i ulykkens time. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, juni 1943, nr. 1.