1944 – Gratis difteri-vaccination af Koldingensere indtil de 30 år?

De lokale læger har indsendt forslag herom til Byrådet

Efter hvad vi i dag erfarer, har overlægen på den medicinske afdeling på sygehuset, dr. med. Niels Nielsen, den lokale lægeforenings formand, frk. Nielsen, og kredslægen, dr. med. Aksel Hansen, i dag på et møde vedtaget at indsende forslag til Byrådet om indførelse af en betydningsfuld ændring i reglerne for difteri-vaccination i Kolding. Forslaget går ud på indførelse af gratis vaccination i op til 30 års alderen, mens grænsen for gratis vaccination hidtil har været 18 år.

Bemidlede kan eventuelt selv betale

Kredslægen udtaler over for os, at man i forslaget har indsat den pasus, at bemidlede Koldingensere eventuelt selv kan betale vaccinationen, mens det altså skulle være gratis for de øvrige Koldingensere. Hvor grænsen mellem bemidlede og ubemidlede skal trække, vil man overlade til Byrådet at træffe bestemmelse om.

“Det vil jo faktisk”, udtaler kredslægen, “økonomisk ikke komme til at betyde så meget for Byrådets budget. Men man må gå ud fra, at der kan laves en slags akkord i prisen. Man kan vel ikke regne med, at alle Koldingensere i alderen 18-30 år vil lade sig vaccinere, selv om det bliver gratis, men man kan være sikker på, at det vil komme til at betyde en forøget tilgang til lægerne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1944.

1944 – Skærpet eftersyn af tilflugtsrum

I anledning af Statens Civile Luftværns skrivelse af 8. december 1943 angående skærpet eftersyn af tilflugtsrum har man påtænkt en systematisk gennemgang af alle private tilflugtsrum i hele byen, hvorfor man tillader sig at rette henvendelse til byrådet.

Ved de stikprøve-eftersyn, der daglig foretages fra Luftværnskontoret, har det vist sig, at tilflugtsrummene langtfra fyldestgør de fordringer, der efter de gældende bestemmelser stilles til sådanne rum. Efter den skærpelse, der i de senere måneder er indtrådt i luftkrigen, turde det være indlysende, at det må anses af største betydning, at tilflugtsrummene er i så g od stand som overhovedet muligt.

Man har derfor påtænkt en systematisk gennemgang af alle ejendomme i byen, med eftersyn af så vel tilflugtsrum som husudstyr, foretaget med 3 eller 4 hold bestående af 1 tekniker og 1 c.b.’er.

Kilde: Uddrag af brev fra Luftværnskontoret i Kolding angående eftersyn af tilflugtsrum. 7. januar 1944. Borgmesterkonteret.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Byrådet tager afstand fra rudeknusningerne

Alvorlig henstilling til alle ansvarsbevidste borgere

Kolding Byråd har i middags holdt ekstraordinært møde. På dette møde blev det enstemmigt vedtaget at udtale, at Byrådet beklager de rudeknusninger og lignende handlinger, der i den senere tid har fundet sted. Det er tomme demonstrationer, som intet formål tjener.

Byrådet er klar over, at de pågældende handlinger udføres af mere eller mindre ansvarsløse elementer, men så meget større er ansvaret for forældre og andre pårørende, og Rådet henstiller derfor til alle byens ansvarsbevidste borgere efter bedste evne at bidrage til, at der opretholdes ro og orden i byen, bl.a. ved at undlade sammenstimlen på gader og pladser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. august 1943.

1943 – Tyskerne kræver Kolding Havn udvidet betydeligt

Trods sommerferien var Byrådet i Kolding indkaldt til et ekstraordinært møde tirsdag den 20. juli. Mødet var lukket og strengt fortroligt, så end ikke pressens repræsentanter fik lov til at overvære det. Mødet drejede sig om nogle tyske krav, der var blevet fremsat, og borgmesteren, landsretssagfører V. Juhl, aflagde beretning.

Borgmesteren oplyste, at der fra tysk side var krævet en betydelige udvidelse af Kolding Havn. Arbejdet skulle udføres af 1.500 mand tyske specialtropper fra Organisation Todt, der skulle bo i en række barakker, som tyskerne agtede at opføre flere steder i byens udkant. På det udvidede havneterræn var det tyskernes hensigt blandt andet at opføre et skibsværft til bygning af hurtigbåde. Fra Byrådets side blev der svaret “NEJ” til udvidelse af havnen, mens man tilbød tre mindre pladser forskellige steder på havnen. Desuden har Byrådet fremført, at Kolding meget vanskeligt kan brødføde yderligere 1.500 mand. Sagen er nu blevet oversendt til ministeriets afgørelse, og i Kolding lever man i håbet om, at der definitivt bliver sagt NEJ til de tyske krav. Det kan i øvrigt oplyses, at tyskerne for øjeblikket i byens periferi udfører forskellige forarbejder, der stærkt tyder på antiluftskytsstillinger.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 5. august 1943, nr. 10, 2. årgang.

1943 – Borgmester Juhl henstiller, at der ikke spises for meget på kommunens regning

Der indføres en skrappere kontrol med byrådets, udvalgenes og kontorenes repræsentationsudgifter.

Det nye byråds første ordinære møde i aftes varede en halv time. Borgmester V. Juhl indlede med en ret sensationel henstilling til byrådets medlemmer, idet han udtalte:

Det er ikke nogen hemmelighed, at den pengerigelighed, der har været til steder under et gamle byråds periode, har fået os alle til at se således på det, at pengene sidder lidt løst, og med hensyn til repræsentationsudgifterne har der måske ikke været set så nøje på det. Der har været i talt, jeg vil ikke sige skumlet, ude i byen over, at der af byrådet eller dem, der har været værter for, spistes for mange penge op. Jeg vil henstille, at man i byrådet og i udvalgene nøje passer, at der ikke bruges flere penge til den slags formål, end ret og rimeligt er. I dag har jeg skullet anvise en del regninger. En hel del af dem var kun attesteret af en underordnet funktionær. Fremtidig må udvalgsformændene attestere alle regninger. Sorterer det ikke under et udvalg, må chefen for det pågældende kontor eller hans næstkommanderende gøre det. Ellers er det ikke betryggende for mig at anvise regningerne til udbetaling.

Byrådet modtog stiltiende påmindelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943