1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Kolding Kommune har et driftsoverskud på 107.000 kr. for året 1940-41

Der var en merindtægt på 488.000 kr., der dog væsentlig opsluges af de større udgifter på socialvæsenet. Elektricitetsværket var den bedste forretning, men værket har ingen fornyelsesfond, og den politik kan ikke føres videre.

I Byrådets møde i aftes forelå kommunens regnskab for 1940-41. Det viser, som allerede meddelt i ‘Kolding Social-Demokrat’, et overskud på 107.000 kr. eller nøjagtig udtrykt 107.052 kr. 49 øre i forhold til overslaget udover de 200.000 kr., der i helhold til overslaget var udskrevet til dækning af et eventuelt underskud. Merudgiften har andraget 462.095 kr. 69 øre, og på forskellige poster har der været en mindre udgift på 127.176 kr. 46 øre, således at de samlede udgifter er steget med 334.919 kr. 23. øre. Forskellige indtægtsposter har givet 488.098 kr. 83 øre mere end budgetteret, og andre indtægtsposter har givet 46.127 kr. 11 øre mindre end budgetteret, således at merindtægten i alt andrager 441.971 kr. 72 øre. Dette beløb minus 334.919 kr. 23 øre giver et overskud på 107.052 kr. 49 øre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Kolding Havn har klaret sig pænt – trods isvinter og importnedgang

Et faktisk driftsoverskud på 216.00 kr. og nyarbejder til 95.000 kr.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå regnskab og beretning for Kolding Havn for sidste regnskabsår 1940-41. Borgmesteren oplyste, at regnskabet balancerer med 781.195 kr. og udviser et driftsoverskud på 191.354 kr. der er foretaget afskrivning med 136.703, hvilket beløb ligger 25.506 kr. over afdragene på gæld, således at det faktiske driftsoverskud til trods for isvinteren udgør 216.860 kr.

I årets løb er der foruden de normale vedligeholdelsesarbejder udført følgende nye arbejder: forarbejder vedrørende forbedringer af sejlløbet i Kolding Fjord 6.270 kr., indretning af tilflugtsrum 12.702 kr., opførelse af tørveskur 51.651 kr., tilbagetrukket bolværk ved Kolding Å 4.470 kr., sporanlæg i Caspar Müllers Gade 20.414 kr. I alt 95.510 kr.

Udgifterne til nyanlæg blev afholdt uden optagelse af lån. Havnens nettoformue er steget med 191.354 kr. til 4.638.389 kr. I regnskabsåret 1940-41 blev havnen afløbet af 27 fartøjer over 1.000 netto register tons, 404 fartøjer under 1.000 N.R.T., men 100 N.R.T. og 1.186 fartøjer under 100 N.R.T. I alt 1.617 fartøjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1941.

1941 – Midlerne til erhvervsrådet sikret

En erhvervschef søges til 1. januar.

På det stiftende møde i Kolding Erhvervsråd blev det vedtaget at søge den nødvendige kapital sikret, inden man ansatte en erhvervschef. I omstående annonce søger erhvervsrådet nu en erhvervschef med tiltrædelse pr. 1. januar, og under formanden, købmand Carl Petersens sygdom bekræfter landsretssagfører Juhl på vor henvendelse, at de midler, der skulle skaffes ad privat vej, nu er sikret. Kolding Handelsstand har vist megen forståelse og velvilje, siger landsretssagføreren. Endnu savnes tilsagn fra Byrådet om kommunens andel, men da der fra flere sider inden for Byrådet er givet løfte herom, kan man vist regne med, at denne side af sagen går i orden.

Hvad kræves der af en erhvervschef?, spørger vi.

I flere byer som Vejle og Viborg har man antaget unge mænd med handelsvidenskabelig uddannelse, men en sådan er ingen betingelse. Der kræves en dygtig mand med god uddannelse og praktisk kendskab til forretningsliv. Institutionen er endnu så ny, at den ikke er inde i faste rammer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. november 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Opførelsen af ‘Blok B’ ved Domhuset vedtaget

Socialdemokraterne besluttede mod de borgerliges stemmer at bygge til 346.000 kr.

Efter en timelang diskussion vedtog socialdemokraterne i Kolding Byråd i aftes mod de borgerliges stemmer at bygge et etagehus ved Domhuset til 346.000 kr. som fortsættelse af ‘Socialt Boligbyggeri’.

På dagsordenen stod “Eventuel beslutning om opførelse af en husblok ved Domhuset”, og borgmester Knud Hansen forelagde sagen, som tidligere har været til behandling i Byrådet, idet han oplyste, af udgifterne ville beløbe sig til 346.000 kr. Håndværkernes tilbud stod ved magt, og man havde beregnet den årlige udgift til 19.537 kr. og den årlige indtægt til 19.575 kr. Ejendommen skulle indeholde 15 to-værelses lejligheder til en årlig leje af 750 kr. og 9 tre-værelses á 925 kr. Både han og Socialudvalgsformand Ejnar Christensen anbefaldede opførelsen med den sædvanlige motivering, at der ellers ville blive bolignød. Landsretssagfører Juhl erklærede hertil, at han ligesom ved den foregående behandling af sagen kunne udtale, at hans gruppe ikke ville være med. Byggeriet var ikke opført på Finansplanen, og hvis socialdemokraterne alligevel ville vedtage det, ville den borgerlige gruppe gå til ministeriet. […]

Borgmesteren svarede vredt, at landsretssafører Juhl ikke kunne hjælpe de husvilde ved at henvise til Finansplanen […]

Omsider blev der afstemning, og det gik, som det var ventet, nemlig som det er gået, så længe socialdemokraterne har haft flertallet. De første deres krig igennem med 11 stemmer mod 10. Spørgsmålet bliver så nu, hvor meget Finansplanen betyder i sagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. november 1941.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.