Tag: byrådsmøde

1944 – To nye aldersrenteboliger ved Agtrupvej

Jacob Krause Leave a comment

For salgssummen for bue-ejendommen

Kolding Byråds første møde i det nye år holdes på mandag. Dagsordenen omfatter 19 punkter, men synes i øvrigt ikke at byde på større overraskelser. Der er en indstilling fra Socialudvalget om opførelse af aldersrenteboliger. Det drejer sig om opførelse af de to projekterede fløje til aldersrenteboligen ved Agtrupvej. Fløjene skal gå ned over den gamle dyrskueplads, og til opførelsen råder man over det beløb, der blev frigjort ved salget af ejendommen på byen, ca. 120.000 kr. De to nye fløje kan dog naturligvis ikke bygges for dette beløb, så resten må dækkes ved lån.

Endvidere skal man drøfte et par luftværnsspørgsmål og personaleforholdene på De gamles Hjem samt bevillingen til de i går omtalte nye vandværksboringer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. januar 1944.

1943 – Borgmester Juhl henstiller, at der ikke spises for meget på kommunens regning

Jacob Krause Leave a comment

Der indføres en skrappere kontrol med byrådets, udvalgenes og kontorenes repræsentationsudgifter.

Det nye byråds første ordinære møde i aftes varede en halv time. Borgmester V. Juhl indlede med en ret sensationel henstilling til byrådets medlemmer, idet han udtalte:

Det er ikke nogen hemmelighed, at den pengerigelighed, der har været til steder under et gamle byråds periode, har fået os alle til at se således på det, at pengene sidder lidt løst, og med hensyn til repræsentationsudgifterne har der måske ikke været set så nøje på det. Der har været i talt, jeg vil ikke sige skumlet, ude i byen over, at der af byrådet eller dem, der har været værter for, spistes for mange penge op. Jeg vil henstille, at man i byrådet og i udvalgene nøje passer, at der ikke bruges flere penge til den slags formål, end ret og rimeligt er. I dag har jeg skullet anvise en del regninger. En hel del af dem var kun attesteret af en underordnet funktionær. Fremtidig må udvalgsformændene attestere alle regninger. Sorterer det ikke under et udvalg, må chefen for det pågældende kontor eller hans næstkommanderende gøre det. Ellers er det ikke betryggende for mig at anvise regningerne til udbetaling.

Byrådet modtog stiltiende påmindelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Planerne om kommunal børnehave i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Seks af byens kvindeforeninger har anmodet Kolding byråd om at oprette en kommunal børnehave i den sydlige bydel. Det er Dansk Kvindesamfund, Husmoderforeningen, Den Konservative Kvindekreds, Kvindeligt Arbejderforening og Socialdemokratisk Kvindeudvalg.

I byrådsmødet i aftes forelagde fru Lind planerne:

“Mange mødre har henvendt sig til kvindeorganisationerne og spurgt, om der ikke kunne oprettes endnu en børnehave i Kolding. Børneasylet kan rumme 80 børn, men for øjeblikket er der 100, og desuden må mange anbringes rundt om i tilfældige hjem. Vi kommer ikke med planer eller forslag af nogen art. I Aabenraa for eksempel har man en kommunal børnehave, der har kostet 80.000 kr. og har plads til 64 børn. 50 pct. af inventar og indbo kan fås i statstilskud, ligeledes 30 pct. af de årlige driftsomkostninger. Endelig har vi lov til at regne med bidrag fra mødrene. Foruden at skaffe pengene bliver det vanskeligt at finde en egnet beliggenhed. Vi véd ikke, om vi skal bygge, købe eller leje, men opgaven må løses snarest muligt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1943 – Havnen køber kran til 243.000 kr.

Jacob Krause Leave a comment

Den skal bygges ved dampskibspakhuset til sommer

Kolding Byråds offentlige møde i aftes omfattede, som nævnt, kun et reelt punkt nemlig et enstemmigt forslag fra Havneudvalget om anskaffelse af en kran. Alligevel varede byrådsmødet en halv times tid, da socialdemokraterne først skulle motivere deres kovending – tidligere har de nemlig af hensyn til beskæftigelsen været mod mekanisk losning.

Fraværende var Juhl, Winding, fru Lind og Søren M. Jensen.

Borgmesteren redegjorde udførligt for kranspørgsmålet. Man var enedes om en 2½ tons kran, der skulle bygges af Aarhus Maskinfabrik og anbringes ved havnens sydside, mellem dampskibspakhuset og Phønix’ plads. Kranen skulle løbe på et spor, der bliver 80 meter langt, og kunne losse såvel massevarer som stykgods, idet der ved dampskibspakhuset tænkes opført en rampe til stykgodslosning. Den samlede udgift bliver 243.000 kr., og da havnen har godt 300.000 kr. i banken, kan kranen købes, uden at der skal optages lån. D.F.D.S. vil næppe benytte kranen, men den skal være til rådighed for alle importører.

Larsen fremhævede, at socialdemokraterne nu ikke alene fik med til, men anbefalede kranen, da man indså, at havnen uden mekaniske lossegrejer, ville blive distanceret af nabobyerne og helt miste sin omsætning. Særlig fremhævede han de allerede eksisterende kraners betydning for brunkulsudskibningen. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – 10 lejligheder til husvilde – i tre stenhuse og to træhuse

Jacob Krause Leave a comment

Borgmesteren stadig en uforsonlig modstander af træhusene, der tænkes bygget ved Eksercermarken.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Boligudvalget den ønskede indstilling angående opførelse af små, billige ejendomme til husvilde. Winding redegjorde for indstillingen, der fik ud på at opføre:

  • To dobbelte, murede huse med fire lejligheder på en kommunen tilhørende grund i Læssøegades forlængelse.
  • Et dobbelt, muret hus med to lejligheder i Borgmestervangen.
  • To dobbelte træhuse med fire lejligheder på Skovvejen ved Nørremarksvejen (Ved Eksercerpladen). Vedr. træhusene havde H. Petersen og Aage Elling forbeholdt sig deres stilling.

Winding tilføjede, at man håbede at kunne tage træhusene i brug til efteråret. Den samlede udgift ansloges til 85.000 kr. for alle 10 lejligheder. […]

Borgmesteren og Hans Petersen viste sig at være uforsonlige modstandere af træhusene, medens Elling nærmest var utilfreds med placeringen. Flere andre kunne også tænke sig et mere centralt sted til dem, og det blev fremført, at der burde indrettes W.C.er i de lejligheder, der byggedes ved gader og kloaker. Der var betænkeligheder ved vanskelighederne ved at skaffe vand ved Eksercermarken, og flere medlemmer kunne også ønske træhusene bygget enkeltvis i stedet for sammen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Små, billige træhuse i Koldings udkanter?

Jacob Krause Leave a comment

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Jacob Krause Leave a comment

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1942 – Kolding Byråd: Byggeriet på Domhusparken

Jacob Krause Leave a comment

Juhl fortørnet over, at ministeriet ikke har svaret ham, men, “da sagen er afgjort”, vil han være loyal.

Byrådet vedtog i aftes med Socialdemokratiets stemmer at optage statslån til fortsættelse af byggeriet på Domhusparken, idet Indenrigsministeriets tilladelse jo nu foreligger. Larsen og P. Andersen fra fraværende på grund af sygdom, men skønt Juhl var fortørnet over, at Indenrigsministeriet ikke havde svaret ham på hans protest mod byggeriet, sagde han, at hans gruppe ikke ville stemme imod for ikke at benytte sig af den situation, at Socialdemokratiet ikke var flertal i Byrådet. Juhl tog – som han selv udtrykte det – englevinger på.

Byggeriet skal i gang snarest muligt.

Sagen om byggeriet ved Domhuset behandledes i mødet i aftes i to tempi. Først spurgte Juhl under “beretning fra stående udvalg” om, hvad borgmesteren havde svaret som erklæring til Indenrigsministeriet i anledning af borgergruppens klage over, at flertallet havde besluttet at bygge. Ministeriet havde nemlig ikke svaret ham, oplyste han. Borgmesteren lod papirerne hente og læste så svarskrivelsen til ministeriet op. Det fremgik heraf, at borgmesteren efter samråd med flertallet havde gjort opmærksomhed på, at det ikke var helt rigtigt, når Juhl i sin klage til ministeriet havde søgt at give det udseende af, at boligerne i Domhusparken var dårligt rentable. Lejen dér er jo ikke større end lejen i det private spekulationsbyggeri.

Finansplanen indeholder intet om, at flertallets ret til at træffe beslutninger er sat ud af kraft, således, som Juhl-erne havde søgt at give udtryk for, og byggeri er hårdt tiltrængt nu, hvor det private byggeri er gået næsten helt i stå, og der plejer normalt at blive opført omkring 190 lejligheder årligt. Det er for det år, vi går ind i , kun anmeldt 27 lejligheder, hvoraf de 16 er fra Andelsboligforeningen, og boligsituationen kan derfor blive katastrofal, hvis ikke kommunen bygger.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.