1944 – Forordning fra den højere SS- og politifører i Danmark vedrørende politimæssig undtagelsestilstand

  1. Der indføres med øjeblikkelig virkning politimæssig undtagelsestilstand i Danmark
  2. Det danske politi og C.B.-organisationerne med undtagelse af C.B.U. er opløst med øjeblikkelig virkning.
  3. Indtil en omorganisering af det danske politi har fundet sted, overtages opretholdelsen af den offentlige ro og sikkerhed af den tyske besættelsesmagt.
  4. Ulovlig våbenbesiddelse straffes med øjeblikkelig skydning.
  5. Handlinger, som går ud på at forhindre de til genoprettelsen af den offentlige ro og orden trufne forholdsregler, straffes strengt – i visse tilfælde med døden.
  6. De indgreb, det er blevet nødvendigt at foretage inden for det danske politi, vil blive ophævet, så snart den normale sikkerhedstilstand er genoprettet i København og provinsen.

København, den 19. september 1944.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944.

1944 – 151 Politi-C.B’ere overføres til andre korps

Efter bestemmelsen om CB-politiets ophævelse af mandskabets overflytning til andre tjenestegrene har der i Kolding været ført forskellige forhandlinger ang. de 151 mands anvendelse på anden måde. Der er nu udarbejdet en plan, hvorefter en del af mandskabet bibeholdes ved Kommandocentralen og en del overføres til teknisk tjeneste og brandtjenesten. Planen er indsendt til ministeriets godkendelse, og i løbet af en uges tid venter man, at denne foreligger. Hele styrkens overgang til anden tjeneste skal som bekendt være afsluttet inden 15. ds., men man regner også med, at det kun vil tage ca. 1½ dag at få det ordnet, når planens godkendelse foreligger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. september 1944

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1943 – Drøje udsigter for C.B.erne

De aner ikke. når de kan blive afløst af yngre årgange

Vi kaldte dem føl til at begynde med. Det var et navn, der slog godt an og slet ikke var ment som et smædenavn, nærmest vel som lidt af et kælenavn. Ordet føl kunne godt fortsat være blevet en populær betegnelse for et populært folkefærd, men nu har de fra mange sider frabedt sig dette øgenavn. Og det må man respektere. De hedde altså CB-betjente, og det er jo nok lidt mere kantet – men sådan skal det altså være. Vi må imidlertid alle have den største respekt for denne uniformerede del af vore medborgere, som udfører et stort og værdifuldt, uegennyttigt, omend ikke helt frivilligt arbejde – til gavn for de lovlige og ordnede forhold i vort land.

Mange har ligefrem medlidenhed med mange af disse CB-betjente, som nu har været “indkaldt”, eller i hvert fald stået til rådighed, i samfulde tre år. For mange af dem har denne civile militærtjeneste været en stor økonomisk byrde, idet de har måttet se deres sædvanlige indtægter beskåret med betydelige beløb. Vi har spurgt politikommissær Kleberg, om der ikke var nogen udsigt til, at CB’erne kunne blive afløst af de yngre årgange.

“Det er der desværre ikke”, svarer politikommissæren. “CB’erne har værnepligt i 10 år ifl. lov nr. 336 af 25. juni 1940 – og de 10 år gælder fra den efter sessionen (hvor de blev kasseret eller forbigået) følgende 1. januar. CB’erne må møde uanset, om det griber ind i deres borgerlige virksomhed. Under normale forhold skal uddannelsen foregår uden for den normale arbejdstid, men vi har alt andet end normale tider for øjeblikket. At hjemsende nogle af de nuværende årgange og uddanne nye er en smuk tanke”, fortsætter politikommissæren, “men det ville medføre et uforholdsmæssigt stort uddannelsesarbejde. Nu foreligger der endelige faste rammer med mandskab, der er inde i tingene og ved, hvad det hele går ud på”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1943.