1942 – Ingen hvede til brød i det kommende år

Reserven er kun 10.000 tons, og det betyder intet brødmæssigt set.

København, lørdag:

Landbrugsministeriet har nu påbegyndt arbejdet med udarbejdelsen af cirkulærer og bekendtgørelser i forbindelse med den nye kornlov. Det kan dog ikke ventes, at der finder nogen udsendelse sted, hverken af cirkulærer eller bekendtgørelser før omkring midte af juli.

I forbindelse hermed rejser sig også spørgsmålet, om de nuværende kornbeholdninger kan slå dette høstår ud. Indberetningerne til ministeriet lader formode, at dette bliver tilfældet, men der er desværre ikke grund til at vente, at vi får over i det nye høstår med reservebeholdninger af brødkorn af nævneværdig betydning – måske kan der bliver tale om, at vi får en reserve på ca. 10.000 tons hvede, hvilket skyldes de gennemførte besparelser. Dette kvantum betyder dog intet brødmæssigt set.

I det hele taget tegner det til, at der ikke blive hvede til brødfremstilling i det kommende år. Det må også ventes, at der allerede i god tid inden efterårssåningen træffes sådanne forberedelser, at tilstrækkelige hvedearealer kan blive tilsået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. juni 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.

1941 – Ingen kaffe og sukker sammen med mælk og fløde!

En protest til Vareforsyningsdirektoratet i anledning af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt i disse dage.

Direktoratet for Vareforsyning har til de forhandlere af mælk og fløde som efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 12. august 1940 vedrørende bybefolkningens forsyning med mælk og fløde har afgivet erklæring om, at de ønsker fortsat at forhandle mælk og fløde, sendt en cirkulæreskrivelse, hvori der gøres opmærksom på, at disse handlende ifølge den samme bekendtgørelse er afskåret fra samtidig at forhandle kaffe og sukker, og de handlende opfordres derfor til at indsende deres beholdninger af rationeringsmærker for disse varer til Fordelingskontoret.

På foranledning heraf har overretssagfører V. Pürschel for Sammenslutningen af den frie mælkehandel i en skrivelse til Direktoratet for Vareforsyning gjort indsigelse mod denne cirkulæreskrivelse.

Der gøres opmærksom på, at der mellem denne forening, politimyndighederne og kriminaldommerne i Storkøbenhavn er truffet aftale om at alle sager vedrørende overtrædelse af Handelsministeriets bekendtgørelse skal bero, indtil de to landsretssager, som på foreningens initiativ er blevet rejst, er afgjort ved Højesteret, hvilket på grund af højesteretssagfører Gamborgs sygdom først vil ske til efteråret […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 10. juli 1941.