1944 – Civil værnepligt for kvinder?

Forslag af folketingsmedlem fru Gerda Mundt på D.K.B.-mødet i Kolding

Danske Kvinders Beredskab i Kolding havde i går besøg af folketingsmedlem fru Gerda Mundt, der talte for et tætfyldt auditorium på biblioteket.

“D.K.B. har”, sagde taleren, “hjulpet kvinderne til at føle, at de har et ansvar også uden for hjemmene. D.K.B. har forstået at få draget sådanne kvinder ind i interessen for det offentlige arbejdet, arbejdet for samfundet, som aldrig nogensinde har skænket dette arbejde en tanke. Andre kvindeforeninger har nok forstået at få mange kvinder samlet til deres møder og samlet om deres arbejde, men D.K.B. har fået en helt ny og en langt større kreds af kvinder med i dette arbejde. Og nu er det bare, vi skal ønske, at disse kvinder, der en gang er blevet vakt, vil blive ved med at interessere sig for kvindens opgaver – også uden for hjemmet.”

Fru Mundt talte om betydninger af samarbejdet og udtalte, at det, vi trænger til i dag, er al den åndelige kraft, vi kan få. i dag må vi samles om det væsentlige og modarbejde det små, og vi må stadig holde på vort danske lune, for det er der brug for. Lunet kan virke som en slags sikkerhedsventil. “Vor konge f.eks. har ikke mistet sit gode humør. Han har det i behold endnu, det véd jeg med sikkerhed.”

Kvindernes civile værnepligt

“Da der var tale om en ny grundlov, sagde fru Mundt, foreslog jeg, at der blev indføjet en paragraf om en civil værnemagt for kvinder – uden våben. Det er min mening, når kvinderne ønsker ligeberettigelse med kanden, at hun så også må påtage sig de samme pligter. Mændene har en militær værnepligt, og kvindernes civile værnepligt skulle bestå i at lære barne- og sygepleje, samfundskundskab, dyrke sport osv. på en skole, og derefter skulle de på arbejdstjeneste, således at enhver kvinde, når fædrelandet krævede det, havde pligt til at tjene sit land.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944.

1943 – Der er for få “lotter” i Kolding

Der er dog ikke tale om tilbagegang i antallet, men de mange opgaver kræver et meget talstærkt korps

Der er næppe mere nogen, der tager fejl af, hvad der menes med betegnelsen en “lotte”. Det var kun i begyndelsen, da navnet blev aktuelt i forbindelse med den finske vinterkrig, at der kunne ske fejltagelser. Nu er navnet slået fast i vor bevidsthed, således at man må vende sagen om og forklare, at man med en lotte også kan mene en hest.

Officielt hedder korpset jo Danske Kvinders Beredskab eller DKB, og man kan vist uden overdrivelse sige, at de kvinder, der har tilsluttet sig DKB vil være i stand til at løse de mangesidede opgaver, som “lotter” nu engang skal, men desværre har det vist sig at interessen for Lotte-korpsene er i dalen. Rundt omkring fra meldes der om en ikke ringe tilbagegang i antallet af Lotter velsagtens fordi der ikke ser noget, hvorfor de mener, at det er formålsløst at blive stående i korpset. Nogle steder er korpsene endda svundet ind til halvdelen af, hvad de var ved begyndelsen, og overalt tænker man stærkt på at sætte en propagandaaktion i gang.

I denne retning indtager Kolding noget af en særstilling. Efter hvad vi har fået oplyst gennem formanden frk. Eff, og sekretæren, fru Gregersen har der ikke været tale om nogen nedgang i antallet. Det er fortsat ca. 1.300 for hele politikredsens vedkommende, og heraf er de ca. 300 i Kolding by. Det viser, at de Kolding-damer, der har meldt sig til Lottetjenesten, har været trofaste og har været besjælet af den rette ånd, men at der stadig er for lidt, er jo en helt anden side af sagen. Beredskabskvinderne er delt i 2 grupper, af hvilke gruppe 1 omfatter den hjælp, der ydes på sygehuset i påkommende tilfælde, hjælp på sorteringsstation og afvaskningsstation, hjælp i beskyttelsesrum og som telefondamer, medens gruppe 2 omfatter forplejningsholdet, hjemmesygepleje, barnepleje både for spædbørn og større børn og evakueringsholdet. Specielt til evakueringsholdet kunne man ønske noget større tilslutning, og at det kan gøres nødvendigt, at så mange som overhovedet muligt melder sig til denne frivillige tjeneste, har man jo gode eksempler på andre steder fra. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1943.

1943 – Danske Kvinders Beredskab

Samtidig med mærkesalget i morgen i anledning af Luftværnsdagen uddeler D.K.B.-kvinderne en lille fiks tryksag, hvorigennem organisationen henvender sig til de kvinder, som kunne tænkes at ville øve en indsats i det civile luftværns tjeneste, om at slutte sig til D.K.B. Der er brug for kvinder til luftværnstjeneste ved hospitaler, hjemmesygepleje, forplejningstjeneste, spædbørnspleje og opsyn med børn i alle aldre, endvidere som vagter i offentlige tilflugtsrum, telefon- og meldetjeneste o.m.a. Overalt i landet har tusinder af kvinder stillet sig til rådighed for myndighederne genne D.K.B., men det er stadig for få, også i Kolding, og D.K.B. venter derfor, at endnu flere kvinder melder sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1943.

1943 – Brug for mange flere lotter i Kolding

DKB arrangerer nyt instruktionskursus i begyndelsen af marts

Dansk Kvinders Beredskab har i disse dage udsendt en ny agitationsplakat, der skal virke for større tilgang til de danske lotters rækker. Der er brug for mange flere lotter her i byen. Hvor mange kan ikke opgives, fordi det efterhånden er næsten uoverskueligt, på hvor mange områder, kvinderne kan yde en samfundsnytte indsats i en katastrofesituation.

Som bekendt er formålet med Danske Kvinders Beredskab, eller, som det mere populært kaldes, DKJB, at uddanne kvinder der vil stille sig til rådighed for myndighederne ved luftangreb eller andre krigsbegivenheder og i mellemtiden opøve sig til den gerning, de eventuelt vil på. Kort sagt, som navnet også siger, holde sig beredt. Alle kvinder har her fået en opgave udadtil, og der er ingen kvinder, som ikke magter opgaven, når bare hjertelaget er der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943.

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1942 – Beredskabskvinder i alle Koldings oplandskommuner

Arbejdet inden for D.K.B. skrider stadig fremad

Arbejdet inden for Danske Kvinders Beredskab skrider stadig fremad. Som omtalt har D.K.B. i Kolding derfor oprettet et særligt beredskabskontor på Rådhuset, der har åbent en time hver tirsdag.

Der er ikke blot en stor stab af beredskabskvinder i Kolding, men efterhånden har også hver eneste oplandskommune fået sit kvindelige beredskab. Der er nu 23 kredse, og der mangler kun en organisation i Gesten for at få ringen afsluttet, og denne kreds skal formanden for Koldings D.K.B., frk. Elisabeth Eff, ud at oprette straks efter nytår.

Som bekendt er der inden for D.K.B. i Kolding en kreds af damer, der syr børnetøj til depot. Det kniber med at skaffe hvidt tøj, og dersom nogen skulle have noget liggende, bedes man venligst aflevere det til frk. Eff. Skulle der aldrig blive brug for depotet, hvad man jo inderligt må håbe, vil tøjet til sin tid blive uddelt til fattige i Kolding. I oplandskommunerne sys der meget tøj til depot. I Ødsted f.eks. har en kreds af damer udført et utroligt stort arbejde med at fremstille børnetøj og artikler til hjælp til sygeleje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 29. november 1942.

1942 – Viuf Samariterforening og Viuf D.K.B.

havde tirsdag aften indbudt til en stor katastrofeøvelse på Anneksgården i Viuf samt fællesspisning i Viuf Forsamlingshus. Der var mødt mange samariter, både fra Vester Nebel, Almind, Smidstrup og Kolding. Reservekolonnefører Berthelsen, Kolding, ledede øvelserne. Sminkningerne udførtes af Kolding Samariterforenings dygtige sminkør, kulhandler Erik Clausen. Læge Møller, Kolding og læge Jensen, Viuf, overværede øvelserne.

Der arrangeredes bombenedslag, hvor en blev ramt af en bombesplint i hovedet; en anden blev ramt af en bombesplint i ryggen osv. Efter øvelserne indbød D.K.B. i Viuf den talrige forsamling til fællesspisning i forsamlingshuset (gullasch og kaffe). Ved bordet havde flere ordet, læge Møller, Kolding, og læge Jensen, Viuf gav samariterne en velfortjent kritik. Th. Christensen, Viuf, takkede Kolding-samariterne for den gode hjælp, de havde ydet, både nu i aften og mange gange før.

Pastor Koefoed takkede D.K.B. for indbydelsen til den vellykkede fest og for den gode mad, D.K.B. serverede. Berthelsen, Kolding, takkede Th. Christensen og hustru, fordi de havde givet samariterne lov til at holde øvelserne hos dem. Fru Mogensen, Kolding, takkede D.K.B. for det store og gode arbejde, der var ydet i aften. Fru Cæcilie Kristensen, Viuf, takkede for den store tilslutning, og anbefalede mange flere at melde sig ind i D.K.B. og Samariterforeningen for at være parat, om det alvorlige skulle ske. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942.

1942 – Danske Kvinders Beredsskab

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.