1942 – Efterforskningen i metalsagen mod Nordisk Solar afsluttet ved retten i Kolding

Afhøringen af konsul Jørgensen, filialbestyrerne fra Aalborg og Esbjerg samt af en Koldingensisk produkthandler.

Ved kriminalretten fortsattes i går efterforskningen i sagen mod Nordisk Solar Co., hvor direktør, konsul Jørgensen er sigtet for ulovligt køb og salg af metaller og for omgåelse af maksimalpriserne på disse. Retsmødet indledtes om formiddagen med afhøring af konsul Jørgensen og firmaets filialbestyrere i Aalborg og Esbjerg, Ejnar Langaa Jensen og Erik Meyer. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og anklagemyndighederne var repræsenteret ved politifuldmægtig Ahrenbrandt. Overretssagfører Johnsen, Viborg, og landsretssagfører Wolf, Kolding, var mødt som privat engagerede forsvarere.

Afhøringen af filialbestyrer Langaa Jensen blev afsluttet ved dette retsmøde, og filialbestyrer Erik Meyer, Esbjerg, forklarede, at han i enkelte tilfælde havde betalt kobber til overpris uden at underrette hovedkontoret. Hos produkthandler Chr. Christensen i Esbjerg havde han købt 1.800 kg. kobber til 2,80 kr. pr. kg. – altså 10 øre pr. kg. mere end maksimalprisen, desuden noget messing og 3.802 kg. bly til 2,58 kr. pr. kg. Han havde endvidere foretaget opkøb hos en produkthandler i Varde, og han fastholdt, at samtlige køb var foretaget på hans eget initiativ.

Kørslen kom med under afregningen

Produkthandler M. Stagis, Toldbodgade, Kolding, som også blev afhørt, forklarede, at han havde leveret firmaet 150 kg. kobber til maksimalpris og 268 kg. bly a 2,88 kr. Blyprisen var ellers 2,50 kr., men overprisen var fremkommet ved, at han også skulle køre for Nordisk Solar Co. Stagis nægtede sig skyldig og sagde, at han ved afregningen tillige fik betaling for forskellige tjenester, han havde ydet firmaet i form af ombytninger af varer og ved kørsel, og at afregningen fandt på denne måde, fordi prokurist Præstø på Nordisk Solar Co. ikke ønskede særskilt regningen udfærdiget for kørsel. […]

Retsmødet varede et par timer, men der kom dog ikke noget egentlig nyt frem. Efterforskningen i sagen er hermed sluttet i Kolding, men det er muligt, den vil komme til fortsat behandling i København.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Solar-sagens 2. dag

Fortsat afhøring af prokurist og filialbestyrere

Lørdagens efterforskningsforhør i “Solar”-sagen fortsattes med afhøringen af prokurist Præstø. Det første af dagens forhold drejede sig om et vareparti, modtaget 24.-25. april og indeholdende bl.a. en tinspiral, der senere solgtes med tab til D.D.M.M. Sigtede erkendte her, at der var givet en overpris på 540 kr. […] Den 6. marts blev der modtaget et parti kobber fra Viborg, som betaltes med 6,75 kr. pr. kg. Overprisen skulle her være 1.289 kr.

Et brevkort med en mærkelig datering

I dette forhold fremkom politifuldmægtigen med et brevkort, afsendt “efter begæring af Solar” i marts måned, men dateret den 3. januar, dagen før maksimalprisbestemmelsens offentliggørelse og meddelende afsendelsen af diverse kolli med kobber.

Politifuldm.: “Kan de forklare hvad det kort betyder?”

Præstø: “Nej, det var et parti til Aalborg.”

Politifuldm.: “Der ser unægtelig meget mærkeligt ud med det kort i sagen, dateret netop dagen før maksimalprisernes ikrafttræden og afsendt i marts.”

Dommeren: “Det må De unægtelig have noget kendskab til, hr. Præstø. Lad os nu høre, hvad kendskab, De har til dette forhold.”

Præstø: “Kun det rent kontormæssige.”

Konsul Jørgensen: “Jeg ville have krævet, at firmaet i Aalborg skulle have opfyldt sin leveringsaftale – helt hent i juni, om det skulle være – hvis det ikke var leveret rettidigt efter tidligere aftale.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942.

1941 – Det nyoprettede krisepoliti foretager første anholdelse

På den “sorte børs” solgtes kaffe og tobak til overpris.

Det særlige krisepoliti, der nu som vi omtalte i lørdags – nu er oprettet i Kolding med politifuldmægtig Arenbrandt som chef, har allerede nu kunnet notere det første resultat. Politiet har i nogen tid været klar over, at Kolding – som tilfældet er i en række andre byer – havde sin “sorte børs”, hvor varer forhandledes uden hensyn til gældende rationerings- og maksimalprisbestemmelser, og i går kunne politiet efter anmeldelse foretage den første anholdelse. Den anholdte er en mand, som – efter hvad vi erfarer – sigtes for at have solgt kaffe til overpris og uden om rationeringen, og desuden skal han have solgt tobak til store priser. Den pågældende blev fornylig idømt 30 dages hæfte for overtrædelse af andre krisebestemmelser. Politifuldmægtig Arenbrandt fremstillede i middags anholdte for kriminaldommer Strøbech i et lukket retsmøde, hvor der afsagde fængslingskendelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. november 1941.

1941 – Erhvervsrådet i Kolding har konstitueret sig

Købmand Carl Petersen valgt til formand og direktør Hardorff til næstformand.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes konstituerende møde. Ved det forberedende møde vedtages det, at rådet skulle bestå af 25 medlemmer, nemlig følgende: borgmester Knud Hansen, LRS. Juhl, fabrikant Beirholm, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og redaktør S. M. Jensen (Byrådet), elektriker N. A. Johnsen og Hjalmar Pihlman (Arbejdernes Fællesorganisation), Købm. Birk (Dansk Arbejde), brandinspektør Bach og grosserer Christiansen (Industriforeningen), direktør Hardorff, købmand Carl Petersen og købmand Kelstrup (Handelsforeningen), restauratør Juhl Hansen (Hotel- og restauratørforeningen), grosserer Conrad Andersen (Turistforeningen), øjenlæge Kjølbye (Museet), kriminaldommer Strøbech (L.A.B.), konsul Stenderup (Arbejdsgivere på Kolding Havn), tømrerm. Bondesen (Arbejdsgiverforeningen), læge Schoustrup Thomsen (Lægeforeningen), overretsagf. Hertz (Juridisk Forening), forpagter Lunden (Landbrugsforeningen) og landsretssagfører Lynæs (Grundejerforeningen).

Ved det forberedende møde var det tanken at bankerne og pressen skulle have hver 1 repræsentant, men for pressen er der siden truffet anden bestemmelse og bankerne har ikke ønsket at være repræsenteret. Denne bank-vedtagelse er ikke på linje med den stilling f.eks. bankerne i Horsens har indtaget. Hvad i øvrigt meningen er med beslutningen i Kolding, må ved fremtiden afsløre. […]

På mødet gennemgik man et udkast til vedtægterne, og efter at der var foretaget forskellige ændringer vedtoges forslaget enstemmigt. I vedtægterne fastsattes det, at Forretningsudvalget skal bestå af 5 medlemmer, deraf 2 fra Byrådet. Endvidere skal Erhvervsrådets formand og næstformand være medlem af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal holde møder mindst hver 14. dag, og Erhvervsrådet mindst en gang i kvartalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.