1944 – Koldings 49. flyvervarsel

Den varede 2½ time og medførte stor gene for mange mennesker

Flyvervarslingen i aftes var en af de lange. Hele 2½ time varede den, så alene af den grund vil den 49. flyvervarsling, Kolding har haft under krigen, blive huset. Alarmen blev givet kl. 19.44 på et tidspunkt, hvor mange Koldingensere var på vej til møder eller private sammenkomster, og de offentlige beskyttelsesrum blev herved hurtigt fyldt. Dansk Kvindesamfund skulle have haft foredragsmøde, men på grund af alarmen måtte det opgives af den gode grund, at aftenens taler, dommer Strøbech, ikke var nået frem, inden alarmen satte ind. Alligevel ser et morgenblad sig i dag i stand til at bringe et længere referat af dommerens foredrag! De få, der var nået frem til mødet inden alarmen kom, hyggede sig med kaffe og havde i øvrigt en fornøjelig aften sammen.

Både Biografen og Kosmorama var i fuld gang med den første aftenforestilling. Lyset blev tændt, og de, der havde pligter, forlod teatret, men derefter fortsatte man forestillingerne. Da alarmen ikke var afblæst efter den ordinære spilletids udløb, fortsatte man underholdningen med andre film, således at biografgængerne fik dobbelt udbytte af deres billet.

Først kl. 22.25 blæstes faren ovre, og nogen tid efter kom lyset igen i gaderne. Under alarmen havde der af og til været stærk overflyvning, men der er ikke meldt skader, i hvert fald ikke eksplosionsskader inden for Koldings Luftværnsdistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 2024

1943 – 1.000 kr. i bøde for opgivelse af for stort brændselsforbrug

En næringsdrivende i Kolding mødte i formiddags i kriminalretten, hvor dommer Strøbech foreholdt ham tiltale for urigtige opgivelser til Vareforsyningsdirektoratet. Han havde i 1940 erklæret, at hans kulforbrug i 1939 havde været 100 tons og 35 tons briketter. I en senere erklæring var kulforbruget sat til 90 tons, hvorefter sagen blev nærmere undersøgt, og det viste sig, at det virkelige forbrug var 65 tons kul og 6 tons cinders. Manden erklærede, at forskellen i hans to erklæringer angående kulforbruget skyldtes, at han ikke havde den første erklærling liggende. Han mente at have opgivet forbruget rigtigt efter bedste skøn, men han havde ikke skelnet mellem indenlandsk og udenlandsk brændsel, og opgivelserne var sket efter oplysninger fra varmemesteren og revisoren.

Dommeren: “hvad så med fejlen med de 35 tons briketter, som viste sig at være 7 tons cinders”.

Ja, det er naturligvis forkert, men vi har brugt briketter hele tiden.

Dommeren: “Vil De afgøre sagen med en bøde på 1.000 kr. – Det er meget billigt.”

De kviede manden sig ved, men da dommeren forklarede ham, at ved dom kunne det aldeles ikke blive billigere, sagde han: Så ta’r jeg den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1943.

1943 – Fedttyv grebet på fersk gerning i formiddags

Nægtede til han førtes til cellen – så kom det

I formiddags bemærkede bogholder Torpe på Andelsslagteriet i Kolding, da han i arbejdernes frokostpause var på vej nedad trappen, at en mand stak en kasse fedt med 25 kg. dækket af en sæk, til side ind i et lagerrum. Han lagde mærke til manden og indgav politianmeldelse. Slagteriarbejderen blev straks hentet til afhøring hos overbetjent Jensen i kriminalpolitiet, og endnu inden rapporten var færdig, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i kriminalretten, hvor dommeren nikkede genkendende til ham, da dommeren i sin tid har givet ham en betinget dom på 70 dages fængsel for meddelagtighed i salg af dæktyverier.

Han nægtede med dyb og inderlig forargelse i stemmen, at han kunne finde på noget så tarveligt som at stjæle fra slagteriet – det havde han endnu aldrig gjort i de 13-14 år, han havde været ansat på slagteriet. Han vedblev højt og helligt at bedyre sin uskyld, også efter at dommer Strøbech havde opretholdt anholdelsen over ham og beskikket LRS. Lynæs som forsvarer for ham – han gik endog så vidt, at han appellerede fængslingskendelsen til landsretten.

Så blev han ført tilbage til arresten, men han var ikke nået mange trin ned ad trappen på vej hertil, da han fik andre tanker og tilstod, at det alligevel var ham, der havde stjålet fedtet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.

1943 – Jens Thomsens løgsag for retten i går

Forvalteren skulle have fordelen ved forbrugerprisen

I går eftermiddags kom den anden af krisesagerne mod brødrene Thomsen for Kolding Kriminalret, idet der foretoges en subsidiær afhøring af folketingsmand Jens Thomsen som tiltalt for at have taget overpris for zittauerløg. Dommersædet beklædtes af dommer Strøbech og for anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Schlichtkrull.

Folketingsmand Jens Thomsen blev foreholdt anklageskriftet, der gik ud på, at han i marts i fjor havde solgt et parti løg, der var angivet til at veje 575 kg., men kun vejede 552½ kg. til Anders Sørensen, Vestergaard, Silkeborg. For løgene var beregnet 70 øre pr. kg. (maksimalpris for forbrugere), men der måtte efter Prisudvalgets mening kun tages 55 øre pr. kg. for 1. sortering og 28 øre for 3. sortering. Partiet var leveret som 1. sortering, men Ankenævnet i Silkeborg havde bedømt 78,5 kg. af det som 3. sortering og 8 kg. som usælgelige.

Jens Thomsen nægtede sig skyldig og forklarede, at løgende var solgt at hans forvalter, Jens Friis Jensen. Denne havde fået overladt et parti til salg til forbrugerne og skulle selv have den merfortjeneste, der kunne blive tale om, idet han skulle afregne til Jens Thomsen til engrospris. Forskellen skulle forvalteren have som betaling for sin ulejlighed ved at sælge løgnene i mindre partier. Forvalteren averterede løgene til salg og kom derved i forbindelse med Silkeborgmanden. Jens Thomsen bestred at denne var grossist, da han havde en grøntforretning. Vestergaard havde reklameret over partiet, og forvalteren havde da tilbudt at tage det tilbage til omsortering. Det ville Vestergaard ikke, og han fik da tilbud om blot at returnere partiet, så forvalteren betale fragten. Men Vestergaard ville have et større afslag i prisen (løgene var sendt pr. efterkrav) og truede med politi. Ved at melde sagen har Vestergaard selv fået en bøde for at have givet overpris. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1943.

1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.