1942 – Tysk rigsminister dr. Todt dræbt ved en flyveulykke

Manden, der byggede autostradaerne, gjorde vestvolden færdig på rekordtid, opbyggede luftforsvarszonen og organiserede hærens forsyning med våben og ammunition. Begravelse på statens bekostning.
Berlin, søndag
Soldatermæssig pligtopfyldelse er rigsminister Todt i dag under gennemførelse af sine militære opgaver styrtet ned med en flyvemaskine og omkommet. Føreren har bestemt, at der skal finde statsbegravelse sted for dr. Todt. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 9. februar 1942

1939 – Siegfried-linjen forlænges langs Hollands grænse

Amsterdam, (Reuter)
Handelsbladets korrespondent i Berlin meddeler, at udvidelsen af Sigefried-linjen over for den hollandske grænse fortsættes med feberagtig hast. Korrespondenten citerer Provinsbladet ‘Erkelcnzer Kreisblatt’, som hævder, at denne udvidelse er en nødvendighed, fordi Føreren har befalet det, og fordi hele Tysklands vestgrænse må sikres mod enhver overraskelse.

Tyske ingeniørtropper og Arbejdstjenesten under dr. Todt siges at være sat ind i dette arbejde, der, som Handelsblad skriver, antages at være en forholdsregel mod en invasion i Tyskland gennem Holland og Belgien. Hundreder af cementerede maskingeværreder og kanonlavetter skal allerede være i stilling.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 14. november 1939