Tag: Ejnar Kanne

1944 – Branden på Østergaardsvej opklaret

Jacob Krause Leave a comment

Alt taler for, at ilden stammer fra en affaldskasse

Branden i vognmand Kannes møbelmagasin på Østergaardsvej må nu på det nærmeste siges at være opklaret. Driftsbestyrer Eriksens undersøgelse af den elektriske installation har godtgjort, at ilden i hvert fald ikke kan stamme herfra. Da vognmand Kanne overtog bygningen, blev hele det elektriske anlæg sat ud af funktion, således at ingen af ledningerne var strømførende. Kun den ganske korte ledning fra indføringen til hovedsikringen kan der være tale om, og her er det udelukket at ilden kan stamme fra.

Alt tyder imidlertid på, at ilden stammer fra en affaldskasse, der har stået uden for den del af bygningen, som var opført af træ. Forskellige spor viser, at ilden må være opstået her og fra kassen gennem et ituslået vindue er ilden gået ind i bygningen i den ende, hvor de to biler stod. Man støtter denne antagelses dels derpå, at ilden har ladet træværket på den indvendige side af væggen under vinduet så godt som urørt, og dels på et bræt, der stod op mod en af bilerne, og kun er forkullet på oversiden, men urørt på undersiden. Ildens opkomst må så enten skyldes uforsigtighed, ved at et eller andet er blevet kastet ned i kassen, eller at en gnist fra en af naboejendommenes skorstene har fundet vej ned i kassen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. juli 1944.

1944 – Fyldt møbeloplag i Kolding brændt

Jacob Krause Leave a comment

Skaden løber antagelig op i 150.000 kroner

En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.

Betjentene opdagede branden

Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]

Brandårsagen uopklaret

Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1944

1943 – Retssag fra Svanemosen

Jacob Krause Leave a comment

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.