1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Fiskeeksportør Th. Petersen mener, at den nye virksomhed kan beskæftige 50-100 mand. Kogeriet ventes i gang i oktober.

I den senere tid har det københavnske firma Mytilus anbragt tre muslingekogerier, et i Strib, et i Horsens og et i Holbæk. Interessen for muslinger er overordenlig stor, og også på Kolding Fjord er der jo blevet fisket ikke så få tusinde muslinger. Efter hvad ‘Jydske Tidende’ nu erfarer, vil Kolding også få sit muslingekogeri, der skal ligge på fiskeeksportør Th. Petersens plads på havnen. Byggearbejdet er allerede i fuld gang, og det menes, at der vil kunne beskæftiges mellem 50-100 arbejdere i kogeriet. Hvor stort omfang, virksomheden tager, kan man endnu intet sige om, idet dette naturligvis afhænger af tilførsel og afsætning.

Fiskeeksportøren oplyser over for os, at man venter selve kogeriet i gang i oktober. Det er lidt for sent, og oprindelig skulle fabrikken også have været færdig, men forskellige formaliteter trak desværre sagen i langdrag. Imidlertid begynder eksporten af rå muslinger allerede i september, hvis da vejrforholdene tillader det. Virksomheden vil komme til at koste ca. 130-140.000 kr. at sætte i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1942.

1942 – Kødlager skal sikre hjemmeforbruget

Aftale med Tyskland om kunstgødning, tobak og syntetisk gummi.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

De sædvanlige kvartalsforhandlinger i de dansk-tyske regeringsudvalg har fundet sted i dagende 26. juni til 3. juli. Der foretoges beregninger med hensyn til det forventede omfang af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter i juli kvartal. Ligesom ved tidligere lejligheder har grundlaget for disse beregninger været, at de til dækning af hjemmemarkedets normale behov (for smørs vedkommen de de danske rationer) beregnede kvanta skal dækkes først, således at der til eksport kommer, hvad herefter bliver tilovers.

Hvis der fra tid til anden skulle opstår knaphed på svine- eller oksekød, hænger der derfor ikke sammen med eksporten, men har sin forklaring i, at tilførslerne til markederne i visse uger kan være utilstrækkelige til fuldt at dække det normale forbrug. man vil bestræbe sig for, at disse udsving i fremtiden bliver mindst mulig følelig, og yderligere gennem henlæggelser af et vist lager, der kan sættes ind, hvis tilførslerne til markederne midlertidigt skulle svigte, tilstræbe størst mulig regelmæssighed i butikkernes forsyninger.

I samtidig blev forskellige spørgsmål vedrørende Danmarks tilførsler behandlet. I det kommende gødningsår vil Danmark kunne vente at få tilført samme mængder salpeter og kalkkvælkstofgødnning som i fjor og herudover en vis mængde fosdater. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1942 – Der skrabes muslinger i Kolding Fjord

Arbejdsløse fiskere skaber sig en ekstrafortjeneste.

Nogle arbejdsløse fiskere begyndte for kort tid siden, velsagtens uhukommende det store muslingefiskeri i Limfjorden, at skrabe muslinger i Kolding Fjord, og over et halvt hundrede fiskere tjener nu daglig 20-30 kr. ved dette arbejde. Fiskeeksportørerne Th. Petersen og P. Christensen har organiseret en eksport sydpå af muslinger, som betales med 4 øre or. kg. Fiskeriet foregår foreløbig fra pram på lavt mand ved hjælp af grebe; men man mener at kunne få et meget større muslingeskraberi i gang ved hjælp af trawl. Hidtil har man holdt sig inde på lavt vand; men ved hjælp af trawl skulle det være muligt at gå ud på dybt vand i Bæltet, hvor man venter at finde større muslinger. Også ved Hejlsminde menes det, at et sådant fiskeri skulle kunne komme i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland

Kun 15 pct. med de øvrige skandinaviske lande og 5 pct. med andre lande.

De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift åbnede i går eftermiddags deres 55. delegeret møde på Fyns Forsamlingshus i Odense. Formanden, forstander Johs. Petersen-Dalum, bød velkommen og aflagde beretning om foreningens virksomhed og landbruget i 1941. Landboforeningernes medlemstal var i løbet af året gået frem fra 13.584 til 13.847 og fællesledelsernes medlemstal var steget til 23.270 mod 21.144 sidste år. Landboforeningernes husholdskredse omfattede 2.563 medlemmer mod 2.340 året forud. Siden 6. maj havde der ikke været tilfælde af mund- og klovesyge på Fyn og siden den 18. juni ikke i hele landet, og man stod godt rustet over for denne farsot i fremtiden.

Under en omtale af produktions- og afsætningsforholdene for landbrugsprodukter i de tre første kvartaler af 1941 oplyste forstander Petersen-Dalum, at omtrent 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland, og af de resterende 20 pct. andrager samhandelen med de skandinaviske lande ca. 15 pct. I forhold til i fjor viste eksporten af mejeri- og slagteriprodukter en nedgang til ca. halvdelen, medens nedgangen i eksporten i slagtekvæg og heste var knap så stor. For produkterne havde der i det forløbne år været en større eller mindre prisopgang, men de foretagne noteringsforhøjelser havde ikke på nogen måde kunnet opveje nedgangen i produktionen og eksporten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. november 1941.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.