1943 – Fredenshåb bombet

Igen er krigen kommet meget tæt på. På Stubdrup Mark, ude i Harte Sogn, er gården Fredenshåb blevet ramt af bomber fra en engelsk flyver. Hele stuehuset og hovedbygningen er brændt op, laden er også ramt af ødelæggelserne.

Gårdejeren Hans Hviid og hans familie slap med livet i behold. Det er uvist hvorfor de engelske flyvere bombede gården.

Et engelsk fly er nedstyrtet ved Skovridergården i Sønder Stenderup Sogn. Efter nedstyrtet opdagede skovridderen en engelsk navigatør Jack Kenneth Corke, som han har afleveret til politiet. Flyveren blev angiveligt skudt ned af tyskerne. Politiet har efterfølgende ledt efter flere besætningsmedlemmer. Det er uvist om flyveren i Sønder Stenderup har noget af gøre med bombningen af Fredenshåb.

Kilde: Hartebogen, side 173

1943 – Pludselig hørte vi flylarm og skud

Efter nytår skulle vi have gulvet i havestuen slebet af og poleret op. Vi havde fine bonede parketgulve. Om aftenen den 17. januar 1943 gik fruen og jeg og ryddede møbler ud, da maleren skulle komme næste dag. Pludselig hørte vi flylarm og skud. Lyset blev slukket i en fart, for mørklægningsgardinerne var ikke trukket ned. Få sekunder senere stoppede motorlarmen, og vi hørte braget, da flyet styrtede ned i nærheden. Alle gik ud i gården, og et øjeblik efter kom en person hurtigt gående ind i gården. Det var 1. piloten, som var kommet ned i faldskærm i nærheden af gården. Han ville vide, hvor langt der var til Sverige, men da skovrideren fortalte, at han både skulle over Storebælt og Øresund, opgav han at prøve. I øvrigt lå der et lag nysne, så han ville være alt for let at spore.

Han gik med ind og fik lidt mad og kaffe, inden han blev hentet af det danske politi efter ca. 2 timer. At det varede så længe, skyldtes skovriderens uvilje mod at ringe til politiet. Der var ekstra klokke på telefonen, og jeg undrede mig over, at vi ikke hørte den. Der gik nok tre kvarter, hvorefter skovrideren kom ind i stuen og sagde til piloten: »Jeg kan ikke ringe. Vil du ikke prøve, om du kan klare det?« Den den unge pilot mente ikke, han havde en chance, ukendt som han var med forholdene, sneen ville jo røbe, hvor han gik hen. Ca. en halv time efter opringningen kom 2 tyske soldater og en dansk vejviser og hentede ham.

Tjenestepige Annelise Jensen om nedstyrtet engelsk flyvemaskine i januar 1943

Kilde: “Mit år som enepige på Skovriddergården i Sdr. Stenderup”, Erindringer af Anneline Jensen (1995) trykt i Koldingbogen 1995

1942 – Kraftigt tysk luftangreb på Canterbury

Den tyske værnemagts beretning for søndag

Førerhovedkvarteret (RB.)

Den tyske værnemagts overkommando meddeler:

Ved Tuapse lykkedes det at bryde ind i flere fjendtlige stillinger. Fjendtlige modangreb afvistes. Ud for Tuapse blev et russisk handelsskib på 3.000 tons sænket ved bombetræffere. Vest for Terek stormede vore angrebstropper på fremragende måde, støttet af luftvåbnet, fjendens stillinger og kastede ham langt tilbage over flere flodløb. I det Kaspiske hav blev atter 9 større transport- og fragtskibe, deriblandt 3 tankskibe skudt i brand eller sænket.

Syd for Stalingrad genoptog fjenden fuldstændig forgæves sine modangreb. Et forsøg på at sætte over Volga nord for byen med flere batiloner strandede fuldstændigt. En antal store både sænkedes. Størstedelen af de fjendtlige styrker tilintetgjordes eller toges til fange. Fjendens artilleristillinger øst for Volga bekæmpedes med bomber og maskingeværer. Nord for Astrakhan blev 13 transporttog ramt af bomber. Et olietog gik op i luer. […]

I kampen om Storbritannien foretog luftvåbnet i går og i nat i flere bølger gengældelsesangreb mod byen Canterbury. Bomberne, der til dels blev nedkastet fra ringe højde, forvoldte ret store ødelæggelser ved spræng- og brandvirkning. Jagere fra eskorten nedskød 3 britiske jagermaskiner. Andre bombemaskiner bombarderede militære mål forskellige steder i Sydøstengland, deriblandt i Dover.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. november 1942.

1942 – Endnu et bombenedslag i Vejle

Endnu en bombe har i nat ramte Vejle, en engelsk Wellington flyver kom ind over udkanten af Vejle og kastede en bombe ned, ødelæggelserne er blandt andet gået ud over Nordbanestationen i Grejsdalen. Der er endnu uvist hvor omfattende skaderne er denne gang.

Mindst en blev dræbt og tyve såret ved bombe angrebet i går.

Kilde: Mål: Gestapos hoved-kvarter, 4. okt. 2012, Vejle Folkeblad, vafo.dk, set august 2019

1942 – Christmas Møller bliver leder af Den Frie Danske Udenlandsbevægelse

Om kort tid vil han aflægge besøg i Amerika

[…]

Danish Council sammentræder på onsdag og ventes da at ville udse Christmas Møller til leder af den frie danske bevægelse. Når dette ikke er sket tidligere, beror det på Christmas Møllers eget ønske om at tage sagen roligt og gøre sig kendt med forholdene, inden han officielt tog ansvaret for bevægelsens ledelse. Inden for bevægelsen hersker der ingen delte meninger om Christmas Møllers selvskrevne plads som leder og overhovedet ingen politiske skillelinjer. Han vælges ganske simpelt som den mest erfarne politiker og diplomat og den mest repræsentative talsmand for Danmark inden for Englandsdanskernes kreds. I øvrigt er han allerede formand for Arbejdsudvalget.

Christmas Møller er fornylig vendt tilbage fra studierejse i det nordlige England, hvorunder han har besøgt fabrikker og talt til de danske sømænd i Newcastle samt holdt møder for danskere andre steder. Om kort tid vil Christmas Møller tage på besøg i De Forende Stater.

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Syd for nedre Kuban og i den nordvestlige del af Kaukasus-bjergene trænger vore tropper videre frem i resultatrige angreb. Ud for Sortehavskysten blev tre kystfartøjer sænket og en større transportdamper alvorligt beskadiget ved luftangreb. I den store Don-bues nordøstlige sløjfe blev fjenden slået tilintetgørende og floden overalt nået. Rensningen af terrænet for sprængte styrker er endnu i gang. Dermed er hele Don-bækkenet fast i tyskernes og deres forbundsfællers hånd. Tyske bombe- og styrtbombemaskiner angreb på ny jernbaneanlæg og forsyningstrafikken i området bag den fjendtlige front.

Øst for Vjasma og ved Rshev står tropper af alle våbenarter i vedvarende hårde afværgekampe. Også i går strandrede talrige fjendtlige angreb. Fjenden blev flere steder kastet tilbage ved modangreb. I det nordlige frontafsnit tilabevistes flere steder fjendtlige angreb og styrker, der stod rede til angreb, blev tilintetgjort ved koncentrisk ild. […]

Ved enkelte togter om dagen og om natten ind over Vest- og Nordtyskland og de besatte vesteuropæiske områder, blev fire britiske maskiner skudt ned. Tyske bombemaskiner bombaderede i nat krigsvigtige mål i Midt- og Østengland med spræng- og brandbomber.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1942.

1942 – 15 nordmænd skudt for forsøg på flugt

Skaffet sig motorbåd, to maskingeværer og store mængder ammunition for at sejle til England.

17 norske statsborgere er ved dom afsagt af SS- og politiret Nord dømt til døden den 9. maj, mens en fik 10 års fængsel. De havde aftalt at rejse fra Norge til England. Til dette formål havde de købt en motorbåd med brændstof samt forskellig udrustning. De blev arresteret før afrejsen.

Ved samme dom blev 6 af de dømte endvidere yderligere en gang dømt til døden, fordi de havde skaffet sig to maskingeværer med store mængder ammunition. Desuden er tre norske statsborgere dømt til 15 års tugthus og tre til 10 års tugthus for at have hjulpet de Englandsfarere, der er dømt til døden. Endelig blev en norsk statsborger dømt til 15 års tugthus fordi han ved at sælge sin både havde muliggjort rejsen. Våbnene og motorkutteren blev inddraget.

Som følge af ansøgning om benådning har rigskommissær Terboven den 20. maj ændre dødstraffen for de to norske statsborgere til livsvarigt tugthus, fordi disse to ikke var fyldt 20 år, da overtrædelsen fandt sted, og fordi de ikke var delagtige i opbevaringen af våbnene. Ansøgning om benådning for de 15 andre dødsdømte blev afslået ud fra principielle overvejer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1942