1944 – Storangreb på London

Flere hundrede tyske bombemaskiner sat ind i angrebet

Berlin, RB. Internationale Information meddeler:

Natten til 4. februar og i de tidlige morgentimer i går angreb flere hundrede tyske bombemaskiner London og mål i Sydøstengland.

Under begge angreb satte det britiske forsvar alle midler ind. Ballonspærringer, udstrakte, tætte ildbælter fra luftværnsbatterier og mange natjagere søgte at trænge de tyske bombemaskinestyrker bort fra deres mål. Intensiviteten af det britiske luftforsvar skyldes utvivlsom de ødelæggende storangreb den 25. og 29. januar. Ved behændig angrebstaktik, lykkedes det de tyske flyvestyrker at nå de udpegede mål også denne gang. De nedkastede tusinder af brand- og sprængbomber, der anrettede stor skade. Da de tyske maskiner fløj bort, lå der over hele angrebsområdet en tæt røgsky, der blev oplyst af ildskæret fra de brændende kvarterer. Fra de to angreb er 14 maskiner ikke vendt tilbage til deres støttepunkter. Dette tab må anses for ringe i betragtning af det antal maskiner, der var sat ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1944

1944 – Transport-flåde samlet i England

Tyskerne overbevist om, at de allierede i overskuelig fremtid vil forsøge landgang i stor stil et eller andet sted i Europa

Berlin, RB.

Internationale Information meddeler:

Fra britisk og amerikansk side lægger man åbenbart vægt på at fremkalde det indtryk, at storangrebet mod Europas kyster er umiddelbart forestående.

De kompetente tyske instanser beskæftiger sig selvfølgelig vedvarende med invasionsproblemet. Man konstaterer, at de i Sydengland samlede amerikansk-britiske stridskræfter forstærkes i tiltagende grad, at der koncentreres landgangsfartøjer i mange britiske havne, at der er samlet en transportflåde på flere hundredtusinde BRT, og endelig, at amerikanerne og briterne til trods for erfaringerne ved Dieppe og andre blodige fiaskoer i overskuelig fremtid vil foretage et forsøg på en landgangsoperation et eller andet sted i Europa. I sagkyndige kredse er man endog af den mening, at den invasionshær, der står rede i Sydengland, måske af politiske grunde kan blive tvunget til at slå tidligere løs, end det forekommer formålstjenligt ud fra militære overvejelser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1944.

1943 – En redegørelse for begivenhederne, der førte til undtagelsestilstand

Det konstateres, at situationens videre udvikling vil afhænge af danskerne selv.

Berlin, onsdag. R.B.

Om de sidste begivenheder i Danmark, der førte til proklamering af undtagelsestilstanden, er yderligere følgende enkeltheder bleven bekendt:

Antallet af sabotagetilfælde i Danmark var i de sidste uger før proklameringen af undtagelsestilstanden bleven forøget på betænkelig måde. Danske og britiske faldskærmsudspringere var bleven sendt til Danmark for at være behjælpelig ved organiseringen af sabotagehandlingerne.

Propagandabølge fra England

Samtidig satte der fra England en stærk propagandabølge ind. I de større byer i Danmark, såsom Aalborg, Aarhus, Odense og endog i København, fandt der strejker sted. Skønt de tyske soldaters optræden fra alle sider, endog fra dansk side, var bleven betegnet som mønsterværdig, blev disse i stadig hyppigere grad korporligt generet af uansvarlige provokatører, så at de ved disse lejligheder så sig nødsaget til at sætte sig til modværge med våben.

Det er klar påvist, at englænderne står bag denne sabotagebølge og ophidselsen af den danske befolkning. I en meddelelse fra Londons Radio den 29. august bekræftes dette udtrykkelig med fælgende ord: “Det kan være, at den danske revolution er den første revolution i en omhyggeligt planlagt serie af oprør i det besatte Europa, for hvilke oprør tid og sted er fastsat af den allierede overkommando.” Endvidere havde den britiske radiokommentator Patrick Lacy i Londons Radio ganske åbent udtalt: “Sabotagen i Danmark er i det sidste års tid stadig steget, og dette er sket ved hjælp af britiske faldskærmsudspringere.” Endvidere skriver Londonbladet ‘Star’ i anledning af den kendsgerning, at aktionen er strandet: “man er u mange kredse i London af den mening, at den danske revolte måske er startet for tidligt.” […]

Den resterende danske hær opløst og afvæbnet

Hvad angår den faktiske situation i Danmarks, så er den resterende danske hær oplæst og bleven afvæbnet. Størstedelen af de danske krigsfartøjer blev sikret (sichergestellt). Modstand som viste sig hist og her, blev brudt let og med mindste tab. Kongen og kronprinsen befinder sig på deres slotte. I mellemtiden er arbejdet overalt i Danmark blevet genoptaget. i hele landet herser der ro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 Goebbels om Tyskland krigs-mål

Tyskland opbygger langsomt, men sikkert et nyt angrebsvåben

Fjendens attentat på vor krigsmoral vil strande på vor faste vilje, ligesom hans stormløb strander på vor fronts tapperhed, skriver Rigsminister Dr. Goebbels i dag i Völkischer Beobachter. De allierede forsøger, heddet det videre i denne artikel, der har overskriften ‘Moralen som krigsførende faktor’, gennem et endnu aldrig set stormløb med våben og moralske trusler at berøve det tyske folk de positioner, som Tyskland i første halvdel af denne vældige verdenskamp opnåede som forudsætning for sejren. Kun således kan man forklare sig de vældige materielslag på Østfronten og englændernes stadig fornyede hårde og forbitrede offensiver på Sicilien, samt deres luftterror mod selve Tyskland. Tysklands fjender søger hermed at opnå afgørende gennembrud gennem fronterne og samtidig at undergrave det tyske folks moral. Man tror at kunne tvinge Tyskland i knæ ved et koncentrisk massefremstød fra alle sider og tiltvinge sig den endelige sejr ved sådanne langvarige, besværlige og blodige operationer. Herunder spiller selvfølgelig nervekrigen en afgørende rolle, en nervekrig, som man i dag navnlig oplever på luftkrigens område.

Således som den britiske regering i 1940 – under meget ugunstigere politiske og militære forudsætninger – traf den beslutning at give luftkrogen en afgørende vending ved at opbygge sit eget, nye angrebsvåben, har Tyskland for længe siden truffet den samme beslutning. Den begynder langsomt, men sikkert at blive virkeliggjort, selv om der om forberedelserne og datoen for dens praktiske gennemførelse endnu ikke kan tales offentligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1943.

1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Opfordrede til sabotage

En 24årig københavnsk gymnasiast er blevet idømt tre måneders fængsel, for at have fremstillet 250 mærkater, som opfordrede til sabotage, samt for at have omdelt 50 af mærkaterne i en gade i København.

Til den nazistiske partiavis har leder af Storkøbenhavns husvagtordning, politikommissær Skibby, udtalt sig om en stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, og avisen lader forstå, at “man kan vente, at briterne nedkaste camouflerede brandstifter-opfindelser over København“.

Kilder:
Gymnasiast opfordrer til sabotage, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943
stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943

1943 – Fredenshåb bombet

Igen er krigen kommet meget tæt på. På Stubdrup Mark, ude i Harte Sogn, er gården Fredenshåb blevet ramt af bomber fra en engelsk flyver. Hele stuehuset og hovedbygningen er brændt op, laden er også ramt af ødelæggelserne.

Gårdejeren Hans Hviid og hans familie slap med livet i behold. Det er uvist hvorfor de engelske flyvere bombede gården.

Et engelsk fly er nedstyrtet ved Skovridergården i Sønder Stenderup Sogn. Efter nedstyrtet opdagede skovridderen en engelsk navigatør Jack Kenneth Corke, som han har afleveret til politiet. Flyveren blev angiveligt skudt ned af tyskerne. Politiet har efterfølgende ledt efter flere besætningsmedlemmer. Det er uvist om flyveren i Sønder Stenderup har noget af gøre med bombningen af Fredenshåb.

Kilde: Hartebogen, side 173

1943 – Pludselig hørte vi flylarm og skud

Efter nytår skulle vi have gulvet i havestuen slebet af og poleret op. Vi havde fine bonede parketgulve. Om aftenen den 17. januar 1943 gik fruen og jeg og ryddede møbler ud, da maleren skulle komme næste dag. Pludselig hørte vi flylarm og skud. Lyset blev slukket i en fart, for mørklægningsgardinerne var ikke trukket ned. Få sekunder senere stoppede motorlarmen, og vi hørte braget, da flyet styrtede ned i nærheden. Alle gik ud i gården, og et øjeblik efter kom en person hurtigt gående ind i gården. Det var 1. piloten, som var kommet ned i faldskærm i nærheden af gården. Han ville vide, hvor langt der var til Sverige, men da skovrideren fortalte, at han både skulle over Storebælt og Øresund, opgav han at prøve. I øvrigt lå der et lag nysne, så han ville være alt for let at spore.

Han gik med ind og fik lidt mad og kaffe, inden han blev hentet af det danske politi efter ca. 2 timer. At det varede så længe, skyldtes skovriderens uvilje mod at ringe til politiet. Der var ekstra klokke på telefonen, og jeg undrede mig over, at vi ikke hørte den. Der gik nok tre kvarter, hvorefter skovrideren kom ind i stuen og sagde til piloten: »Jeg kan ikke ringe. Vil du ikke prøve, om du kan klare det?« Den den unge pilot mente ikke, han havde en chance, ukendt som han var med forholdene, sneen ville jo røbe, hvor han gik hen. Ca. en halv time efter opringningen kom 2 tyske soldater og en dansk vejviser og hentede ham.

Tjenestepige Annelise Jensen om nedstyrtet engelsk flyvemaskine i januar 1943

Kilde: “Mit år som enepige på Skovriddergården i Sdr. Stenderup”, Erindringer af Anneline Jensen (1995) trykt i Koldingbogen 1995