1943 – Kapital søges til skibsværft i Kolding

200.000 kr. af en ønske aktiekapitel på 250.000 kr. er allerede tegnet.

I Berlingske Tidende findes en annonce fra ‘Selskabet til Erhvervsfremme’, der har undersøgt og kan anbefale et projekt fra Kolding Erhvervsråd om stiftelse af et træskibsværft i Kolding som aktieselskab, modtager tilsagn om tegning af aktier (á 1.000 kr.).

Aktiekapitalen er ansat til 250.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er fast tegnet underhånden. Erhvervsrådet i Kolding har i nogen tid arbejdet med sagen, men ikke ønsket den omtalt, før planerne virkelig kunne føres ud i livet. Når der nu kun mangler 50.000 kr. til at aktiekapitalen er tegnet, må man sikkert kunne regne med planernes realisation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. april 1943.

1942 – Erhvervsrådet undersøger rutebilforbindelserne

Den stærkt nedskårne rutebilkørsel har selvfølgelig mange steder virket yderst generende, og det har tilmed vist sig, at en del ruter, navnlig Vejle-Kolding ruten, har køretider, der meget dårligt stemmer med det praktiske livs krav, således at man for eksempel har oplevet det særsyn, at en pakke, der skal sendes fra Kolding til Bramdrupdam, først går med toget over Fredericia til Vejle og derfra med rutebilen omtrent tilbage til Kolding igen.

Erhvervsrådet i Kolding drøftede spørgsmålet på et møde i lørdags, og her vedtoges det at foretage en grundig undersøgelse af rutebilstrafikkens køretider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1942.

1942 – Kolding Erhvervskontor fik i dag sin officielle indvielse

Kolding By som en stor forretning med erhvervschefen som handelsrejsende.

For en indbudt kreds blev Kolding Erhvervskontor, beliggende i den hyggelige gamle ejendom på Østergade, hvor guldsmed Spetzler tidligere har boet, i dag forevist for en indbudt kreds. Det viste sig at være hyggelige og lyse lokaler, fri for al overflødig prunk og særdeles praktisk indrettet. Her skal altså i den kommende tid foretages de mange forundersøgelser og analyser, der så skulle have til resultat, at Kolding på den bedste måde kan tilbyde oplandet og videre igen det øvrige land sine muligheder og fordele på den for byen bedst gavnlige måde.

Da alle var samlet, bød formanden for erhvervsrådet, købmand Carl Petersen, velkommen til hver enkelt især til borgmesteren og byrådssekretæren, til formanden for Kolding Handelsforening, købmand Kelstrup, til formanden for Turistforeningen, grosserer Conrad Andersen, til Erhvervsrådets Forretningsudvalg ved konsul Stenderup og til rådets kasserer, overretssagfører Hertz. På de indbudtes vegne takkede købmand Kelstrup for indbydelsen og udtalte, at alle sikkert – som han selv – havde fundet lokalerne lyse og hyggelige, og han sluttede med at udtale håbet om, at erhvervsrådet måtte arbejde til gavn for Kolding. Derefter redegjorde erhvervschef P. A. Høy for Erhvervsrådets arbejde og opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1942.

1941 – Danmarks først ambulante arbejdsbørs er rykket ud

I samarbejde med håndværkernes og arbejdernes organisationer i stationsbyerne i Holbæk Amt opsøger Dansk Arbejde og erhvervskontoret i Holbæk produktionsmulighederne på stedet.

Dansk Arbejdes Arbejdsbørs på hovedkontoret i København har siden krigens udbrud haft ca. 12.000 ekspeditioner og dermed fastslået sin uundværlige medvirken til at skabe kontakt mellem køber og sælger, idé og kapital og mellem ledig produktionskapacitet og nye muligheder. Siden marts måned 1940 blev der oprettet arbejdsbørser ved Dansk Arbejdes ca. 100 afdelinger landet over, hvor der fornuftigvis i byer med erhvervsråd som oftest kom et godt og frugtbringende samarbejde i stand mellem Dansk Arbejde og erhvervsrådene. Da man på Holbæk Erhvervskontor i stigende grad mærkede interessen for Arbejdsbørsen ude i landdistrikterne i det store og driftige opland, opstod den tanke i den lokale Dansk Arbejde afdeling, hvis formand er direktør, jernstøber Carl Hansen, at man burde søge nye veje og agitationen, og resultatet blev Danmarks første ambulante arbejdsbørs, som har haft en vellykket start i stationsbyerne Jyderup og Tølløse og fortsætter møderækken ude i amtet straks i det nye år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. december 1941.

1941 – Koldings erhvervschef valgtes i aftes

Sekretær P. Ancher Høy enstemmigt valgt.

Kolding Erhvervsråd hold i aftes møde for at udpege erhvervschef. Rådets formand, købmand Carl Petersen, indledede med at give meddelelse om tegningen af bidrag til erhvervsrådet. Der er tegnet 14.635 kr. årlig i tre år, og der ventes endnu enkelte bidrag. Byrådet er anmodet om et yde 15.000 kr., og der er håb om, at dette vil blive bevilget. Videre meddelte formanden, at rådet har lejet kontor på 1. sal i ejendommen Østergade 9. Fra Arbejdernes Fællesorganisation havde man beklageligvis modtaget meddelelse om, at organisationen ikke ønskede at være repræsenteret i rådet. […]

Koldings erhvervschef.

Til stillingen som erhvervschef havde meldt sig 62 ansøgere. Forretningsudvalget indstillede enstemmigt sekretær i Centralorganisationen af Benzinhandlere, P. Ancher Høy, til stillingen. Denne indstilling tiltrådte erhvervsrådet enstemmigt. Erhvervschefens løn fastsattes til 8.400 kr. Den nye erhvervschef er født 1904 i Hamborg som søn af den danske sømandspræst Høy, senere sognepræst i Marstal. Erhvervschefens uddannelse er kort fortalt således: Studentereksamen, filosofikum, handelseksamen. Bestået prøve i bogholderi og dansk og tysk stenografi. Senere har Høy været i udlandet og bl.a. arbejdet som plantagearbejder og senere kontormand på Sicilien. Hjemvendt fra udlandet blev Høy kontormand i Det Danske Petroleums-Aktieselskab og indtrådte senere i et reklamefirma. Fra 1932 til 1936 drev han selvstændig reklameforretning. I 1936 ansattes Høy i den stilling han i øjeblikket beklæder, og har i årene derefter søgt yderligere uddannelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. december 1941.

1941 – Midlerne til erhvervsrådet sikret

En erhvervschef søges til 1. januar.

På det stiftende møde i Kolding Erhvervsråd blev det vedtaget at søge den nødvendige kapital sikret, inden man ansatte en erhvervschef. I omstående annonce søger erhvervsrådet nu en erhvervschef med tiltrædelse pr. 1. januar, og under formanden, købmand Carl Petersens sygdom bekræfter landsretssagfører Juhl på vor henvendelse, at de midler, der skulle skaffes ad privat vej, nu er sikret. Kolding Handelsstand har vist megen forståelse og velvilje, siger landsretssagføreren. Endnu savnes tilsagn fra Byrådet om kommunens andel, men da der fra flere sider inden for Byrådet er givet løfte herom, kan man vist regne med, at denne side af sagen går i orden.

Hvad kræves der af en erhvervschef?, spørger vi.

I flere byer som Vejle og Viborg har man antaget unge mænd med handelsvidenskabelig uddannelse, men en sådan er ingen betingelse. Der kræves en dygtig mand med god uddannelse og praktisk kendskab til forretningsliv. Institutionen er endnu så ny, at den ikke er inde i faste rammer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. november 1941.

1941 – Erhvervsrådet i Kolding har konstitueret sig

Købmand Carl Petersen valgt til formand og direktør Hardorff til næstformand.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes konstituerende møde. Ved det forberedende møde vedtages det, at rådet skulle bestå af 25 medlemmer, nemlig følgende: borgmester Knud Hansen, LRS. Juhl, fabrikant Beirholm, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og redaktør S. M. Jensen (Byrådet), elektriker N. A. Johnsen og Hjalmar Pihlman (Arbejdernes Fællesorganisation), Købm. Birk (Dansk Arbejde), brandinspektør Bach og grosserer Christiansen (Industriforeningen), direktør Hardorff, købmand Carl Petersen og købmand Kelstrup (Handelsforeningen), restauratør Juhl Hansen (Hotel- og restauratørforeningen), grosserer Conrad Andersen (Turistforeningen), øjenlæge Kjølbye (Museet), kriminaldommer Strøbech (L.A.B.), konsul Stenderup (Arbejdsgivere på Kolding Havn), tømrerm. Bondesen (Arbejdsgiverforeningen), læge Schoustrup Thomsen (Lægeforeningen), overretsagf. Hertz (Juridisk Forening), forpagter Lunden (Landbrugsforeningen) og landsretssagfører Lynæs (Grundejerforeningen).

Ved det forberedende møde var det tanken at bankerne og pressen skulle have hver 1 repræsentant, men for pressen er der siden truffet anden bestemmelse og bankerne har ikke ønsket at være repræsenteret. Denne bank-vedtagelse er ikke på linje med den stilling f.eks. bankerne i Horsens har indtaget. Hvad i øvrigt meningen er med beslutningen i Kolding, må ved fremtiden afsløre. […]

På mødet gennemgik man et udkast til vedtægterne, og efter at der var foretaget forskellige ændringer vedtoges forslaget enstemmigt. I vedtægterne fastsattes det, at Forretningsudvalget skal bestå af 5 medlemmer, deraf 2 fra Byrådet. Endvidere skal Erhvervsrådets formand og næstformand være medlem af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal holde møder mindst hver 14. dag, og Erhvervsrådet mindst en gang i kvartalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.