1943 – Stationsforstanderen om den foreslående juletrafik

Man gør klogt i at sikre sig færgebilletter i god tid

I søndags lukkede statsbanerne op for udlevering af de færgebilletter, det rejsende publikum skal være i besiddelse af for under juletrafikken at komme med færgerne over Storbælt. Disse færgebilletter udleveres som sædvanligt indtil 14 dage før de får gyldighed. Efter hvad stationsforstander Nørgaard i dag oplyser overfor os, har efterspørgslen efter disse billetter endnu ikke været særlig stor i Kolding. Det er indtil i dag kun få billetter, der er udleveret.

Billetterne kan ikke bestilles pr. telefon

Billetterne skal jo afhentes?

“Ja, som ved tidligere lignende lejligheder kan færgebilletterne ikke bestilles i telefonen. De skal afhentes og kan kun fås udleveret samtidig med køb af almindelig billet.”

Der er vel kun et begrænset antal billetter til udlevering?

“Naturligvis. Og folk gør derfor klogt i at sikre sig billetterne i god tid. Man kommer nemlig ikke over Bæltet uden færgebillet!!

Rejs i god tid!

For at afvikle juletrafikken så gnidningsfrit som muligt, bør alle, der kan, vel rejse i god tid?

“Ja, det er absolut nødvendigt, hvis ikke det hele skal brænde sammen for os. Der er jo mulighed for at dublere juletogene til en vis grad, men færgerne derimod kan ikke dubleres, og det er af stor betydning, at de ordinære tog får så små forsinkelser i juletiden, som vel muligt, da færgerne ikke vil vente på forsinkede tog. Så hvis folk har mulighed for at kunne rejse i dagene før den store trafik sætter ind, gavner de sig selv og ikke mindst deres medmennesker ved at udnytte denne mulighed. Og lad mig i denne forbindelse endnu en gang gøre Sjællandrejsende opmærksom på hurtigtoget kl. 9.03. Det er den sikreste forbindelse, hvis man vil igennem samme dag, Og tilmed er det forbindelsen, der i givet tilfælde nemmest kan færge-dubleres”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.

1943 – To bombeeksplosioner på Storebæltsfærgen

Tre dræbte og 25 sårede, alle danskere – færgen brændte op udenfor Korsør. Færgefarten indstillet i dag

I eftermiddags ved 14.30-tiden, da Storebæltsfærgens SJÆLLAND var på vej med rejsende fra Nyborg til Korsør, skete der ca. 20 minutters sejlads fra Korsør en voldsom eksplosion i agterskibet. Man formoder at en tidsindstillet bombe har været anbragt under vogndækket. Ved eksplosionen slog flammerne højt op, og en halv snes personer, alle danske, blev mere eller mindre alvorligt forbrændt. Gennem radioen blev der givet meddelelse til Korsør om at have redningsmateriel parat, og ved færgens ankomst var der mødt ambulancer og brandvæsen. De sårede blev bragt til Korsør Sygehus, og brandvæsenet gik i gang med at bekæmpe ilden, der efterhånden havde fået godt fat. Der blev tilkaldt brandvæsen fra Slagelse og Skælskør. Kl. 15.45 skete der en ny eksplosion ombord på færgen. Tre mand af redningsmandskabet blev dræbt, to Falck-folk og en brandmand og 12-15 personer blev kvæstet. Ilden rasede over hele færgen og fængrede bl.a. i olietanken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1943.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1942 – Mine-eksplosion på Kalundborgfærgen

Kun enkelte lettere sårede og ingen panik. Forbindelsen opretholdes hveranden dag.

Motorskibet KALUNBORG har, som omtalt i størstedelen af vort oplag i går, fredag middag været udsat for en mineeksplosion under sejladsen ud af Kalundborg Fjord. Passagerer og besætning er uskadt bortset fra nogle lettere snitsår af glasstumper. Passagererne er landsat, og skibet er ved havn. Ritzaus Bureaus korrespondent erfarer yderligere, at der var ca. 500 passagerer om bord på færgen KALUNDBORG, da uheldet indtraf. Straks da uheldet skete, tog kaptajnens skibets højtaler i brug og manede alle til at være rolige, og der var ikke noget øjeblik tilløb til panik.

Efter at passagererne var sat fra borde, blev færgen dirigeret ind. Da i alt 4 mindre fartøjer nåede ind i Kalundborg havn med passagererne, holdt ambulancer parat ved kajen, men ingen var såret så alvorligt, at der blev brug for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Københavner-forbindelsen var i går ca. 6 timer forsinket

Post, der normalt skulle være udbragt i Kolding i går, kommer først ud i morgen.

Det var helt galt med togforbindelserne fra København i går. Københavner-toget, der skulle have været i Kolding kl. ca. 15, ankom først i aftes kl. 20.45, og det var således lige ved seks timer forsinket. Årsagen til den store forsinkelse var, at færgen flere gange under overfarten over Storebælt sad fast i isen. Næste forbindelse fra Sjælland, der skulle have været her kl. 21.03, udeblev helt i aftes. Forsinkelserne i lokaltrafikken var derimod kun små. Som følge af de vanskelige overfartsforhold på Storebælt, var der også stor besværlighed med at få posten fra Sjælland frem. Københavnerposten med breve og aviser, der i den sidste tid er kommet til Kolding om eftermiddagen, ankom i går først kl. ca. 22, og pakkeposten kom endda først i nat. Normalt plejer københavnerposten at kunne blive omdelt ved sidste postombæring kl. 17. Brevene bliver heller ikke bragt ud i dag, med mindre det er søndagsbreve, og folk må således vente med at få den post, de normalt ville have modtaget lørdag, til mandag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. februar 1942.