1943 – Dansk-finsk julefest i Kolding i går

Juletræsfest for 70 små Finnebørn

I går eftermiddags dansede 70 små Finnebørn fra Kolding og nærmeste omegn om juletræet på Hotel Kolding. Finlandshjælpens lokalkomités damer med fru konditor Klaaborg i spidsen, havde i anledning af julen indbudt vore små finske gæster og deres plejeforældre et dansk barn fra hver familie til juletræsfest, hvor ikke bare de finske plejeforældre fik lejlighed til at have hyggeligt samvær, men hvor også finnebørnene fik lejlighed til at lege med hinanden – og måske høre en enkelt finsk glose midt i den danske jul.

Mødt legekammerater i Danmark

Og man tør nok sige, de små morede sig. Pludselig råbte en lille karakterfast finne til sin danske mor: “Mor, jeg har hilst på en dreng derhjemmefra!” Plejemoderen var ikke straks klar over, hvad drengen mente, men lidt efter, da de to småfyre stod med hinanden i hånden, var hun ikke i tvivl om, at han midt i mylderet ved en juletræsfest i et fremmed land tusinder af mile borte fra sit fædreland havde fundet en god ven, han ikke havde hilst på før her i Danmark, han anede ikke engang, han var her, også boede kammeraten oven i købet hjemme i Finland i samme ejendom, i lejligheden ved siden af ham selv. Det var vel nok en overraskelse.

Og ligesom de to børn var lykkelige over at have fundet hinanden, sådan var der glæde over hele linjen i går. De små ansigter tindrede om kap med lysende på det store juletræ, der velvilligt var stillet til rådighed til denne specielle fest af Odd Fellow-logen, der senere skænkede en gave til hver af de finske børn.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. december 1943.

1943 – Lille finnedreng bisættes i Kolding

Finlandshjælpens lokalkomité beder os meddele, at en lille finsk dreng er død i Vejle og skal bisættes på krematoriet i Kolding i morgen kl. 14. Finlandshjælpen har henstillet til os at opfordre plejeforældrene i Kolding til at komme til stede i så stort udstrækning som muligt og eventuelt medtage finnebørnene. Salmebogen benyttes.

Den lille finnedrengs navn er Jaakko Uolevi Kosko. Han var i pleje hos en landmand i Jelling og døde i søndags på Give Sygehus, hvor han var indlagt for skarlagensfeber.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1943.

1943 – Finnebørnene kommer

Men der mangler endnu en del pladser til andet hold, særlig til drenge.

Jyllandsposten bragte i går en artikel om finnebørnene, hvori det oplystes, at der ikke måtte komme finnebørn til Jylland. Den har foranlediget utallige opringninger til Finlandshjælpens lokalkomité i Kolding, og i den anledning beder komitéen os oplyse, at børnene kommer.

De, der har fået tildelt den første sending, 60 børn, har forleden dag fået en meddelelse fra komitéen, derom. De resterende har fået en meddelelse om, at de vil få deres barn af nr. 2-sendingen. Er der nogen, der ikke har fået en af disse to meddelelser, bedes de melde sig igen, da man frygter, at enkelte tilmeldelser ikke er blevet noteret. Det vil i så fald dreje sig om tilmeldelser, der kom i de dage, da første sending var anbragt, og man endnu ikke vidste, at der ville komme en anden sending.

Der mangler endnu at anbringe ikke så få børn; særlig kniber det med at få drengene afsat. Bliver ikke hele sendingen afsat, er der mulighed for, at den går et andet sted hen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – Kun halvdelen af de 60 finske børn er blevet anbragt

Opfordringen fra Finlandshjælpens lokale komité til hjemmene i Kolding er og på egnen har foreløbig givet et resultat, at der nu er skaffet plads til knap halvdelen af de 60 finske børn, der kommer hertil omkring 17. maj. Tilbudene om at modtage et finsk barn er ligeligt fordelt på land og by. Som sidst vil de fleste helst have en pige. Altså skal der slås et slag for drengene – og for den anden halvdel af finnebørnene, som endnu ikke har fået et hjem. Det er meget vigtigt, at man melder sig omgående, da der jo ikke er ret lang tid at løbe på, inden børnene kommer. Opmærksomheden henledes endnu en gang på at man skal melde sig, uanset om man tidligere har givet tilsagn om at ville modtage et finske barn. Børnene er i alderen 2-6 pr, og deres ophold kommer kun til at strække sig over et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. april 1943.

1943 – Hvem vil have et finsk barn?

Hjemmene skal melde sig nu, selv om de tidligere har givet tilsagn.

Nu kommer der som bekendt finske børn her til egnen. Under et møde, som Finlandshjælpens lokale komité holdt på Rådhuset lørdag eftermiddag, oplyste borgmester Knud Hansen, at der skal skaffes hjem til 60 finske børn i alderen 2-6 år. Børnene kommer til Kolding omkring 17. maj. De er alle finsktalende, og kommer fra hjem, hvor faderen er falden i krigen, eller hvor der i forvejen er mange børn. En svensktalende finsk lotte følger med børnene og bliver her sommeren over. Hun skal være en slags rådgiver og mellemled mellem de danske og finske hjem. Når børnene ankommer, er de lægeundersøgt i København. De vil få rationeringsmærker, deres sygekasseforhold ordnes på normal vis – og de giver ret til skattefradrag! Med andre ord: man betragter dem ganske, som de var danske plejebørn. Op holdet vil kun strække sig over et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1943 – Der kommer finske børn til Kolding

60 børn ventes i begyndelsen af maj

Vi er anmodet om at bede medlemmerne af Finlandshjælpens Kolding-komité om at komme til møde på Rådhuset i eftermiddag kl. 17 i anledning af, at komiteens formand, borgmester Knud Hansen, har fået meddelelse om, at general Mannerheims Barnskyddsförbud først i maj afsender 60 finske børn i alderen fra 2 til 6 år til Danmark, hvilke sending Finlandshjælpen i henhold til tidligere tilsagn fra hjem i Kolding og omegn tilbyder af sende hertil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.

1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.