1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – General With taler i Kolding

Vi har modtaget:

Foreningen ‘Det Frie Nord’ i Kolding holder møde på Hotel Kolding tirsdag den 14. april med general With, der vil tale over emnet: ‘Frie ord om nordisk forsvarsforbund’. Der er få mænd, til hvis ord der lyttes så stærkt, som general With. Hans friske, klare tale om forsvarsforbundets nødvendighed i Norden samler overalt, hvor han kommer frem, store skarer omkring hans talerstol. Og dette er intet under. General With er ikke blot hærens gamle kommanderende general, hvis opbygning af hæren anerkendes fra alle sider, men han er også den mand, der først og dygtigst førte hær og folk sammen. Generalen forstod, at skulle forsvarstanken sejre i Danmark, ville det være nødvendigt at vinde folkets brede lag derfor. Derfor drog han også i den tid, hvor han var hærens øverste chef, fra møde til møde. Allerhelst talte han i grunden for arbejderne. Ingen havde en så klar forståelse som general With for den praktiske nødvendighed af at vinde arbejderne for forsvarstanken. Og ingen har gjort mere derfor.

Når generalen nu for første gang taler i Det Frie Nord i Kolding, vil interessen derfor sikkert være meget stor. Foreningen har derfor indbudt forskellige militære foreninger, der sikkert vil have et stort udbytte af denne aften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1941 – Den danske bogs Uge åbnet i Kolding

Interessant udstilling af 12-1300 bind på Centralbiblioteket.

Bogudstillingen ‘Den danske bog’ åbnedes onsdag eftermiddag på Centralbiblioteket i det kommende børnebiblioteks lokaler, hvor 12-1300 bind er stillet til skue, omhyggelig ordnet i 22 forskellige grupper med navneskilt, så man straks kan finde den afdeling, man søger, og gøre sig bekendt med et lille udvalg af den litteratur, man interesserer sig for om dette hint emne. Inden bogudstillingens officielle åbning samledes en indbudt kreds i foredragssalen, hvor bibliotekets formand, kæmner P. Zoffmann, bød velkommen, og man sang ‘I tusind bøger vi våben søger’, skrevet af overbibliotekar E. Ebstrup til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Haderslev 1934.

Boghandler Barkholt sagde derefter et par ord om den danske bog. “Der var en tid”, sagde han bl.a., “da man anså den danske bog for at være grå og hverdagsagtig i sammenligning med den oversatte i stærkere farver og kunstnerisk blændende form. Det er ikke meningen, at vi vil modarbejde den oversatte litteratur, men vi vil gerne drage den danske bog frem i lyset og pege på dens alsidighed og værdi. Nutidens boghandlere hylder de åbner reolers princip. Vi ønsker, at publikum skal komme bøgerne på nærmere hold, ønsker en endnu fastere forbindelse med publikum og at knytte nye forbindelser”. […]

Overbibliotekaren gav sluttelig en kort oversigt over udstillingen, som gæsterne derefter med stor interesse tog i øjesyn. Udstillingen er åben til og med søndag, og der tages ikke entré hverken til udstillingslokalerne eller foredragene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1941.

1941 – Stigende alkoholforbrug i 1941?

Professor Mentz bebuder sagkyndig undersøgelse af spørgsmålet alkohol og forbrydelser.

Landsforeningen Den personlige Friheds Værn holdt i går kredsmøde i Kolding. Den stedlige kreds omfatter et område fra grænsen til Hedensted. Fra Kolding afdeling deltog følgende i mødet: bankdirektør Høwinghoff Petersen, pantefoged Frands Sørensen, postmester Baastrup, statsaut. revisor Frandsen, fabrikant J. Jørgensen, direktør Krogh, bankdirektør Taro og bankfuldmægtig Lauridsen.

Kredsmødet indledes ved 12-tiden med en frokost, hvorunder landsforeningens formand, professor Mentz, hyldede den stedlige formand Høwinghoff Petersen og motiverede et leve for ham. Umiddelbart efter frokosten indledede professor Mentz dagens forhandlinger med et foredrag om foreningens politik og arbejdsprogram. Professoren indledede med at omtale nedgangen i alkoholforbruget pr. individ fra 2,57 liter i 1939 til 2,20 liter i 1940. Nedgangen er glædelig. Årsagen må vel søges i prisforhold, beskatning og restriktioner, som krigsforholdene førte med sig. På befolkningen virkede disse foranstaltninger vel nok irriterende, men på den anden side har de øvet en vis gavn. Selv om der er sket misbrug af folk, som ikke forstår at holde måde, må det siges, at folket som helhed også på dette område har opført sig korrekt og værdigt .

Visse tegn kan tyde på, at alkoholforbruget har været stigende i 1941. Den lange og varme sommer har bidraget hertil, men også den omstændighed, at visse kredse har tjent godt, har bidraget dertil. Større fortjeneste medfører gerne en vis forøgelse af luksusforbruget, og hertil henregnes jo disse nydelsesmidler. Muligt vil dog den tendens, der er sporet til stigning, modvirkes noget af de forhøjede afgifter, der er foreslået. […]

Foredraget modtoges med bifald, og redaktør Jensen, Esbjerg, rettede en tak til professoren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. oktober 1941.