1941 – Politiets sag mod Kolding-beværtningen

Sagen optoges til dom.

Den sag, hvorunder politimesteren i Kolding kræver en beværtning sat under politiets bestemmelser, var i dag atter til behandling i kriminalretten, og efter at en politibetjent var blevet afhørt som vidne og herunder havde skildret, hvordan han ved et besøg en enkelt gang havde overværet, at værten måtte bære to af kunderne, der var så berusede, at de ikke kunne stå på benene, udenfor, tog man fat på proceduren. Anklageren, politifm. Schlichtkrull fik først ordet og henholdt sig til den retten fremsendte skriftlige erklæring og til det inden retten fremkomne. Politiet kræver bestemmelsesret over næringsadkomsten, da beværtning ikke drives på en sådan måde, at man kan have det gående således. Forsvareren, landsretssagf. Juhl, havde den opfattelse, at politiet havde forset sig lidt på fru P.

Spørgsmålet er, om fru P. har drevet sin forretning på en sådan måde, at man ikke kan være tjent med det. Vel er der sket noget derude, sagde forsvareren, men det sker der så at sige på alle beværtninger. Nu har fru P. og hendes mand engang fået deres bevilling, så kan man ikke sådan pludselig tage deres næring fra dem, som det vil ske, hvis politiet – efter hvad jeg har forstået – kræver forretningen lukket kl. 8. Manden er 58 og fru P. er 51, og de vil ikke kunne begynde en forretning igen, og deres penge vil være tabt. Det er en meget alvorlig sag for dem. At folk er berusede på restaurationer, er ikke en sjældenhed. Jeg har personligt overværet, at folk har været beruset på de fineste steder i Kolding – ja, jeg har endog overværet, at folk har brækket sig på de fineste restaurationer i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – Ny alvorlig stigning i beruselses-sagerne

440 kvinder og mænd blev i sidste måned idømt hæfte for beruselse. Hver anden dag måtte en mindreårig hentes af politiet på danserestauranterne. Det overvejes at gøre øllet svagere.

Trods Københavns Politis meget indtrængende advarsel til offentligheden ved begyndelsen af juni måned i anledning af den stærke stigning i antallet af beruselsessager viser det sig, at der også i løbet af juni er sket en kraftig forøgelse i antallet af domfældelser på dette område. Mens der i maj måned blev anholdt 360 kvinder og mænd for beruselse – et tal, som i høj grad foruroligede myndighederne – har der i juni været 440 anholdelser for den samme forseelse.

Det kan ventes, at denne nye alvorlige stigning i beruselsessagerne vil medføre forskellige overvejelser hos myndighederne, og det forlyder, at man i første række tænker på at gøre bajerskøllet svagere […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 1. juli 1941.