1944 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra og med den 28. marts er følgende veje på Kolding Havn spærrede for al færdsel i tiden fra kl. 20.00 til kl. 6.00:

Nordre Havnevej fra og med Benzinvej til Fynsvej. Slagterivej fra Andelssvineslagteriets vestlige ende mod øst. Jens Holms Vej fra Benzinvej mod øst.

Personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til de ovennævnte vejstrækninger i det anførte tidsrum, vil ved henvendelse til det tyske Ortskommandantur få udstedt passerseddel.

Politimesteren i Kolding m.v., den 29. marts 1944.

Ahrenbrandt. est.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. marts 1944.

1943 – Fabrikant Heinrich Volkert død

En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.

Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.

Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.

Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.

De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.

Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – De fire meldecentraler

Folks alarmering af ulykker og den slags under luftalarm kan jo også ske gennem de fire meldecentraler rundt om i byen som etableres. Der er en meldecentral i Mazantigade ved Fynsvej, i ‘Nørreport’ ved Vejlevej, helt ude på Haderslevvej ved en benzintank og på D.D.M.M. i Munkensdam. Disse centaler er, som sagt, besat under flyvervarsel, og folks anmodninger om hjælp – det være sig af hvilken som helst art – vil straks gå videre til kommandostationen hvorfra hjælpen så udsendes.

Desuden forretter en del af politiets folk vagtjeneste. Der er således observationsposter i Slotstårnet, på “Borgen” og på Hotel Royal. Endelig må jeg heller ikke glemme havneluftværnet, hvis opgave det er at mildne de første skader, som kan indtræffe på havnen under luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. maj 1942

1941 – Små luftalarmsproblemer

Kolding får nu sirene nr. 7.

I Aarhus har der været tale om, at fabriksluftværnene ikke måtte forlade deres vagt før en halv eller en hel time efter afblæsningen af luftalarmen. “Jeg har aldrig hørt om en sådan bestemmelse før”, siger politikommissær Kleberg, “og der er i alt fald ikke kommen nogen skrivelse herom. Men det er jo muligt, at politimesteren i Aarhus vil have fabriksluftværnene til rådighed til hjælp andre steder, hvor der under en luftalarm skulle forefalde alvorligere begivenheder. De gentagne luftalarmer, uden at der sker noget, svækker jo folks ansvarsførelse, og mange giver os skyld for “dette pjat”, som man kalder det – fordi man ikke ved, hvor galt det kan gå. Det ved jo egentlig kun de, der har prøvet det”.

Der opstilles nye sirener i denne tid?

“Ja sirenen fra Toppen flyttes til Hauchsvej 10, da man mener, at den herfra bedre kan dække byens sydvestlige område, og på Villa Nordbakken på Fynsvej kommer en ny sirene; vi mangler blot et relæskab. Så har vi syv sirener” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1941.

1940 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra i aften er Nordre Ringvej officielt en hovedvej.

Fra Lørdag Aften den 6.ds. er Hovedvej Nr.1 gennem Kolding Købstad omlagt til Nordre Ringvej.

Ved Kørsel ad Fynsvej, Fredericiagade, Jernbanegade, Katrinegade til Hovedvej Nr. 10 gælder fremtidig de almindelige vigepligtsregler.

Hvor Hovedvej Nr1. og Nr.10 mødes ved Vejlevej har Færdslen ad Hovedvej Nr.10 Vigepligt.

Politimesteren i Kolding, den 5. April 1940.
Thalbitzer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1940 – Det moderne hjem

Kolding Folkeblad har besøgt Solgården ved Buen, hvor firmaet Chr. F.T. Henrichsens Efterfølger har indrettet en 2½-værelses lejlighed, for at vise, hvordan en lille lejlighed, kan indrettes for rimelige penge. Lejligheden kan besøges frem til 15. april 1940.

I dagens avis den 1. april 1940 skriver Folkebladet: “Den moderne lejlighed er en lille hyggelig rede. Ikke mere plads end højst nødvendig, ingen kold og klam skadestue, men opholdsstuer, der er hyggelige, fordi man kan se, de bruges hver dag. I sådan en lille hybel på to værelser eller halvtredje, når man vil flotte sig, gælder det selvfølgelig om at udnytte hver kvardrattomme“.

Hjemmet er indrettes således:

Spisestuen: bord med hollandsk udtræk, fire stole, en lille boghylde med skab og skuffe i den ene side, alt i dansk bøgetræ. I det ene hjørne en magelig armstol, i det andet et lille kakkelbord.

Opholdsstuen: Ottoman med puder, foran den et lille, lavt bord. Et par magelige stole, en speciel læsestol, hvor man ikke en gang behøver at holde bogen. Et lille bord, med radioen og en frit stående syboks. Væggene plastisk behandlede: God plads midt på gulvet, så tæppet kommer til sin fulde ret.

Soveværelset: Det enkleste enkle i stål, glas og træ. To senge, et lille natbord og toiletbord. Ved siden af badeværelse med sædebad, vaskekumme og W.C.

Køkkenet: Masser af skabe, et langt køkkenbord med stålvask, linoleum og fliser.

Små fineser ved belysningen, broget gradinstof, persienner i vinduerne og moderne køkkenudstyr lægger man mærke til, når man aflægger besøg i lejligheden.

Fra viceværten oplyses det at lejlighederne koster 95,50 kr. om måneden, heri er indbefattet 10 kroner til varme og 50 øre til trappelys.

Kilde: Det moderne hjem, Kolding Folkeblad, 1. april 1940