Så sluttede året 1941 med en ny nazistisk rædselsdåd. Fra Norge kommer der budskab om elleve nye dødsdomme, der omgående blev fuldbyrdet. Disse elleve mænd døde for fædrelandet, og de vil aldrig blive glemt i Norge eller andetsteds hvor frihedens og retfærdighedens ånd lever.
De tyske “beskyttere” påstår at disse mænd havde gjort sig skyldig i spionage og franctireur-virksomhed, men er det mon ikke i lige så høj grad et udslag af tyskernes raseri over deres magtesløshed over for nordmændenes ukuelige fædrelandskærlighed. Denne norske patriotisme viser sig stadig modstandsdygtig, både over for trusler af hernn Joseph Terboven og lokketoner fra Quisling og hans hird af nazistiske landsforrædere.
En anden ting, der går tyskerne på nerverne, er de små raske “raids” som englænderne foretager langs den norske kyst. Forleden morgen rettede af afdeling af “commanders” (særligt uddannede stødtropper) i samarbejde med flåden og luftvåbenet, et angreb mod to norske kystbyer. Krigsskibene, der alle blev navigeret af norske lodser, sejlede ind i den lange fjord, ca. 300 km. nord for Bergen og ankom til bestemmelsesstedet ved ti-tiden om morgenen, medens det endnu var mørkt. Flyverne gik ind over byen og nedkastede røgbomber, hvorefter landgangen fra skibene fandt sted. Voldsomme gadekampe udbrød over hele byen, hvorunder samtlige tyskere blev enten dræbt eller taget til fange. I alt dræbtes der 120 tyskere medens 95 andre bragtes tilbage som fanger tillige med 9 “quislinger”. En fabrik blev ødelagt og en række skibe blev sænket. Ca. kl. 15.45 forlod englænderne byen. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 2, 1. årgang.