1943 – Russiske krigsfanger flygtet fra Norge i tyske uniformer

Pågrebet på svensk territorium

For nogle dage siden fik den svenske grænsebevogtning i Charlottenborg meddelelse om, at en tysk patrulje var gået over grænsen og formodedes at opholde sig på svensk territorium. Patruljen bestod af 5 mand og blev pågrebet onsdag aften i Værmland. Det viste sig at være russiske krigsfanger, der var klædt i gamle, tyske uniformer. De var flygtet fra en togtransport og fortalte, at de havde været ved at sulte ihjel i de norske og svenske skove, og at de havde måttet gøre indbrud i flere forretninger for at opretholde livet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1943.

1939 – Hitler spår Polens tilintetgørelse

Makedoniske tilstande
Førerens svar, der er dateret den 27. august, henviser til den tyske endelige godkendelse af rigets vestgrænse, og det hedder derefter bl.a. videre:
“Jeg har gjort den polske regering et tilbud, som har forskrækket det tyske folk. Ingen anden end jeg kunne overhovedet vove at træde frem for offentligheden med et sådan tilbud. Det kunne derfor også kun gælde én gang. Jeg er nu absolut overbevist om, at Europa nu kunne nyde 25 års dyb fred, hvis Polen den gang især af England var blevet opfordret til at være fornuftig. Jeg har opstillet et klart krav: Danzig og korridoren må tilbage til Tyskland. De makedoniske tilstande ved vor østgrænse må fjernes”.

Kilde: Hejmdal, 28. august 1939

1939 – Nye store indkaldelser i Frankrig

Et telegram fra Paris meldte lørdag aften:
Reservisterne af grupperne 1, 5 og 6 er indkaldt for hele landet
Det hollandske telegrabureau ‘Algemeen Nederlandsch Presbur.’ meddeler:
Det meddeles fra Kerkrade i provinsen Limburg, at de tyske grænsevagter ved den tysk-hollandske grænse i nattens læb er blevet erstattet med soldater, der varetager tjenesten med opplantede bajonetter. Grænsevejene er blevet spærret, især med pigtråd, og enhver færdesel er forbudt.

Kilde: Fyns Social-Demokrat, 27. august 1939.

1939 – Kun mirakler kan nu forhindre krigen!

Berlin imødeser dagen i dag med allerstørste ængstelse
Der er grund til med ængstelse at imødese natten og morgendagen. Der tales i Berlin i ansvarsbevidste kredse om, at Tyskland regner med et meget nær forestående polsk angreb på Danzig. Man mener på tysk side at have beviser for, at det polske angreb er forberedt i alle enkeltheder, og at kampen om Danzig kan bryde ud, hvad time det skal være. Tyskland på sin side er klar til, hævder man her, omgående og med dræbende hårdhed at besvare den forventede polske aktion mod Danzig. Kanonerne er klare til at gå af.
Oplysningerne om, at de to tyske trafikflyvemaskiner i dag ved Danzigs grænse er blevet beskudt af polsk artilleri, udlægges i Berlin som et yderligere bevis på, a t nu vil Polen ikke vente længere, men tvinge England til at marchere. Nu skal krigen slippes løs. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 24. august 1939

1939 – Grænsen til Tyskland og Slovakiet

Der bygges barrikader over vejene
Som et forurolignede tegn på, at der er alvorlig fare for, at der ske en tysk indmarch på polsk område, har den polske regering lukket grænsen til Tyskland i Øvreschleisen samt grænserne til protektoratet Böhmen, Mähren og Slovakiet. Tyske telegrammer beretter om militære forberedelser bag de spærrede grænser. I Slovakiet går en af de spærrede veje over det strategiske betydende Jablonka-pas mellem de hvide Karpater og Beskiderne. Der skal være bygget svære barriakder tværs ovejer vejene, så al trafik er umuliggjort. Fra Slovakiet meldes om livlig tysk militær virksomhed. Der skal være ankommet en mængde tyske officerer, der har sat sig i besiddelse af de slovakiske kaserner.

Kilde: Demokraten, 18. august 1939

1939 – Skud ved den polsk-slovakiske grænse

Har de polske grænsevagter skudt på flygtninge?
Reuters Bureas korrespondent meddeler:
De slovakiske blade i Bratislava påstår, at polske grænsevagter har skudt på en skare på 150 tyske, slovakiske og ukrainske flygtninge, der i lørdags hemmeligt gik over grænsen til Slovakiet. 25 af flygtningene skal være bleven sårede. Beskydningen skete, da flygtningene befandt sig på slovakisk territorium efter at være gået over grænsen i nærheden af Cadea. Myndighederne undersøger sagen.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1939.

1939 – Store tyske troppekoncentrationer fra Krakow til Danzig

Under en debat i Underhuset i dag udtalte Winston Churchill bl.a., at Tyskland havde 2 millioner mand under våben, og når den nye årgang bliver indkaldt inden udgangen af august, vil der automatisk komme over ½ million til. Langs hele den polske grænse fra Krakow til Danzig var der store tyske troppekoncentrationer, og der træffes forberedelser til en hurtig fremrykning. Der fandtes 5 tyske divisioner i mobiliseringsstand alene omkring Breslau. Vejene mod Polen gennem Tjekkoslovakiet blev udbygget til den højeneste kapacitet af dertil tvungne tjekkoslovakiske arbejdere. Mange offentlige bygninger og skoler i store dele af Tjekkoslovakiet – og ganske givet i Bøhmen – gøres parat til at modtage sårede. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. august 1939