For tredje gang oplever vi Danmarks Grundlovsdag under den tyske besættelses tryk og året, der er gået siden den sidste Grundlovsdag, har ikke bragt det danske folk blidere kår – tværtimod. Når vi denne gang fejrer 5. juni-dagen, kan det derfor kun blive i mundet om tiden før den 9. april 1940.
Da vi for 27 år siden fik den “nugældende” Grundlov, var det med hele befolkningens tilslutning og på et tidspunkt, da forfatningen af 1866 helt havde udspillet sin rolle. Det danske folk var i 1915 nået så vidt og skellet mellem samfundsklasserne var så meget udjævnet, at øjeblikket var inde til en ændring af Grundloven og resultatet blev en Grundlov, der på udmærket måde har vist sig at passe til hele vor åndelige og materielle indstilling – men også en Grundlov, der kræver af os, at vi sætter det fælles bedste over vore private særinteresser. Dette har det danske folk forstået og de svære tider, vi gennemlever nu, har på mange åbnet øjnene for, at i et lille land som vort, er alle parter bedst tjent med “at få har for meget og færre har for lidt”.
Vi har – i modsætning til visse andre lande – aldrig prøvet på at gøre vore forfatningsforhold til en eksportvare, men alligevel har der mangfoldige gange fra den store verden hævet sig røster, som i rosende ord har lovprist forholdende i det lille Danmark. Vi var velsete og vellidte overalt og Danmarks navn var kendt i et omfang, der slet ikke stod i forhold til landets størrelse. Danmark blev betragtet som et lille paradis, hvor man arbejdede på et skabe de bedst mulige forhold for alle. Og vi havde lov til at være stolte heraf.
Men i dag har Danmark – i realiteten – ingen Grundlov. Vi er helt og fuldt afhængige af Tysklands øjeblikkelige forgodtbefindende. Nye love jages igennem på Rigsdagen i et sådant tempo, at vore rigsdagsmænd umuligt kan nå at blive klar over, hvad de egentligt stemmer om, men dette kan jo naturligvis også være ligegyldigt, når de i forvejen har fået ordre til at stemme for de pågældende love. Den danske Rigsdag er i dag kun en kopi af de tyske “heil-forestillinger” på Kroll operaen i Berlin.
Vi ville jo nok for tre år siden have forsværget, at vi nogensinde skulle få straffelove med tilbagevirkende kraft og dog har vi været nødt dertil for at redde en god dansk mands liv. Vore gamle ret til frit at tænke, tro og tale er for længst berøvet os, selv sandheden kan man blive straffet for at fortælle, så vor påstand om, at Grundloven ikke gælder i dag, kan underbygges med talrige beviser, men vi harmes over, at den danske befolkning med vold og magt skal påduttes den tro, at den danske regering stadigvæk regerer suverænt her i landet, når dog ethvert barn ved, at den ikke kan foretage sig noget af betydning uden godkendelse fra Berlin. […]
Kilde: Uddrag fra det illegale blad: De Frie Danske, juni 1942, nr. 8, 1. årgang.