1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1941 – Hjemmenes Aften i Kolding bliver en særpræget aften

Ved gudstjenesterne i byernes kirker i morgen vil præsterne tale om hjemmenes betydning.

Der er slet ingen tvivl om, at Teatersalen i Kolding bliver stopfyldt af mennesker på tirsdag aften. Det bliver i kraft af hele emnet, formålet og programmet en ejendommelig og særpræget aften. Den kommer ikke til at ligne andre sammenkomster. De danske hjem – det er jo os alle sammen. De nordiske hjem er det begreb for sig selv, som man egentlig ikke kender det andre steder i verden. Der står nationens vugge. Derfra går vor færden. Der får hver af os den indstilling, som vi aldrig slipper, hvor vi end kommer hen i verden, og hvilke vilkår, vi end bliver underkastet. Derfra får vi også styrke og vor modstandskraft. Det gælder den enkelte, som det gælder nationen. Derfor er det klart, at det dansk hjem aldrig har haft større betydning end i denne mørketid for Danmark og Norden. Har vi et godt hjem, kan vi trygt bygge på fremtiden. Vi kan i en anden, men ikke ringere betydning bruge den engelske sætning: Mit hjem er min fæstning. De danske hjem er vor uindtagelige fæstning, ikke en fæstning, hvor vi spærrer os inde, men bag hvis skærmende mure alt det gror frem, som er det dansk folks særlige egenskaber og karakter, og plejes og udvikles under kærlige hænders røgt.

På ‘Hjemmenes Aften’ i Kolding på tirsdag skal det danske hjems stemning i dets tryghed og varme føres ind i fælleskabet i den store sal, hvor forældre fra alle klasser og alle kredse mødes – og det er jo særlig forældrene, der er bud efter. Det er et eksperiment, som vel ikke er gjort før i Danmark. Men det skal nok lykkes. Vi trænger til at samles og varmes ved det fælles lejrbål. Det er det, der sker på tirsdag.

Byens kirkeklokker ringer også i morgen aften sammen til Hjemmenes Uge. også kirken slutter op om hjemmene. Hvem er vel nærmere til det? Over hele landet gives der ved gudstjenesterne tilslutning og støtte til Hjemmenes Uge. I Kolding kirker gøres det ved de ordinære gudstjenester og ikke ved særlige aftensgudstjenester (da kirkerne ikke kan mørklægges). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1941.

1940 – Den aflyste mindegudstjeneste

Folk ville ind i kirken og der holdtes en stemningsfuld andagt.

Som bekendt blev Genforeningsfester lørdag eftermiddag forbudt. Som følge heraf måtte gudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke aflyses, da det i programmet var nævnt, at den holdtes på 20-årsdagen for Genforeningen.

Det skete efter mange telefonsamtaler mellem festgudstjenestens arrangører og politimesteren og politikommissæren.

Først ved godt 3-tiden var aflysningen endelig, og gudstjenesten skulle været kl. 4.

Selvom aflysningen blev slået op i bladenes vinduer, kunne den dog ikke nå at blive kendt af alle de mange, der havde besluttet af overvære festligheden. Der mødte en mængde mennesker ved Sct. Nicolai Kirke …

Pastor Tobiassen og kordegn Lund drøftede sagen og blev enige om at lade de mange mennesker komme ind […] I stedet for en stor festgudstjeneste blev der en meget stemningsfuld andagt ud af det […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1940.

1940 – Gribende mindeord om de faldne, danske soldater i Koldings kirker i søndags

Tak til de pligttro soldater og bøn for Konge, Fædreland og Folk.

Koldings kirkeklokker kimede i søndags til ære for de danske soldater, der for en uge siden faldt på deres post, og efter Kirkeministeriets henstilling blev der under alle gudstjenester i kirkerne udtalt mindeord, hvortil byens præster føjede ønsket om, at Danmark måtte vel overstå tidens store vanskeligheder og i fremtiden bevare sin folkelige frihed […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 16. april 1940.