1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Kaj Munk mindet i Vedersø Kirke

Han var elsket, skønt han ubarmhjertigt sagde sandheden
Ved Gudstjenesten i Vedersø Kirke i søndags, hvor pastor Harald Madsen blev indsat i embedet som sognepræst i Vedersø, mindedes den konstituerede provst, pastor Rohde-Hansen, Ulfborg, i sin indsættelsestale pastor Kaj Munk.
“I dag føjes et nyt led til den kæde af tjenere, som her har fremført ordet”, udtalte han, “og det er naturligt, at vi i dag mindes den mand, som sidst var stedets præst”. Pastor Rohde-Hansen nævnte i sine mindeord Kaj Munk som den mand, der skønt han ubarmhjertigt sagde sandheden, var elsket af sin menighed. “Ordets sæd er sået i hjerterne her. Vi vil bede om Guds hjælp til, at den nye præst kan få disse spirer til at vokse”. Før den nye præst holdt sin tiltrædelsesprædiken, snag menigheden stående det sidste vers af ‘Vor Gud han er så fast en borg’.

Kilde: Hejmdal, 19. juli 1944.

1944 – 3.000 mennesker til sommermødet i Sdr. Bjert

Et opbyggeligt stævne i strålende vejr.

Traditionelt holder K.F.U.M. og K.’s Koldingkreds et sommerstævne et eller andet sted i omegnen. I år var Sdr. Bjert udset til arrangementet. Ved den indledende morgengudstjeneste var mødt ca. 700 mennesker. Først prædikede sognepræst Rob. Hansen over dagens tekst, hvorefter sekretær Riberholdt Hansen, København, prædikerede over selvvalgt tekst. Han gik ud fra 1. Kor., 1. kap. og fortalte om, hvorledes kristendommen ofte i verdens øje har været betragtet som noget dårskab. Henvendt til de unge pointerede sekretæren imidlertid, at man ikke bør lade sig blænde af dette verdens synspunkt. Eftermiddagsmødet blev en rig oplevelse. Ca. 3.000 mennesker forsamlet på den med flag og æresport udsmykkede festplads. Første talte toldkontrollør H. Hansen, Vejle. Han talte om hedningemission, og gik ud fra 2. Kor., 5 kap. Det er betroet os en forlignelsens forpligtigelse. Toldkontrolløren nævnte derefter en række eksempler på missionærindsat ude i fjerne lande. Sekretær Riberholdt Hansen holdt en flammende tale til ungdommen. Den var bygget over forskellige aktuelle betragtninger. Det gælder ikke mindst om at føre et rent ungdomsliv. Efter foredragene samledes de unge til muntre lege, og der blev spist medbragt mad. Sognepræsten sluttedede opbyggelige dag med aftenandagt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. juni 1944

1944 – “Alverdens Drenges Dag” i Kolding

Festgudstjenesten i Kristkirken og stort drengestævne på KFUM

A. D. D. betyder Alverdens Drenges Dag og er en årig tilbagevendende begivenhed inden for KFUM’s mange afdelinger over det ganske land. Det er således drengenes missionsdag, hvor spejdere, F.D.F.’er og ungdomsafdelingens drenge mødes i skøn forening for at give deres nødlidende kammerater i fremmede lande en hjælpende hånd. Et landsudvalg for A. D. D., der sorterer under KFUMs landskontor i København tilrettelægger hvert år Alverdens Drenges Dag, der som regel afholdes den 2. søndag i marts. Forud for dagen sælges lommebøger og mærkater af drengene, hvis hele indtægt går ubeskåret til nødlidende kammerater. Det er i år 21. år, der fejres af A. D. D. Den første A. D. D.-dag afholdtes den 17. febr. 1924, og gav dengang 16.923 kr. I årenes løb har indsamlingsresultaterne svinget, men de sidste 3 år har det stadigt været stigende, der blev således i fjor indsamlet 19.000 kr. til alverdens drenge, og man håber i år at kunne slå alle tidligere rekorder.

Her i Kolding havde et udvalg af spejdere, F.D.F’er og ungdomsafdelings ledere tilrettelagt dagen, der i lighed med i fjor indledtes med en festgudstjeneste i Kristkirken, hvor ca. 450 uniformerede og civile drenge og en del forældre var kommet til stede. […]

Efter prædiken gik alle drengene og ledere op til alteret, hvor man ofrede gavekonvolutterne til alverdens drenge. Det var et smukt syn at se den store flok af uniformerede og civile drenge gå op til alteret, medens man sang ‘Op i kristne, ruster eder’. Det blev en festlig indledning til Alverdens Drenges Dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. marts 1944.

1944 – Spejdernes ‘Vær beredt’ gælder for alle

Smuk tilkendegivelse ved spejdernes nytårsgudstjeneste

Koldings pige- og drengespejdere holdt i søndags nytårsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke for Koldings spejdere, både drenge og piger med deltagelse af såvel det danske spejderkorps, de grønne spejdere, F.D.F. som pigespejderne alene mødt over 100 spejdere. Korpsene var endvidere mødt med faner, således at i alt ni faner paraderede.

Gudstjenesten indgik som led i den almindelige højmesse, men den blev både festligere og smukkere end sædvanlig, og pastor Sølling holdt en smuk prædiken ud fra beretningen om Josefs flugt fra Ægypten. Pastoren indledte med at tale om den måde, Gud henvendte sig til Josef på. Den lignede ikke den, beretningerne fra profeterne taler om. Gud henvender sig ikke direkte til os, til de syndige mennesker på jorden, men han henvender sig alligevel til os, når han vil noget, og det sker, som her i dette tilfælde, gennem drømmen eller noget, vi måske hellere vil betegne som samvittigheden. Gud henvendte sig også til Josef og forlangte, at han med Marie og Jesus-barnet skulle flygte for Herodes hårde forfølgelse og drage til Ægypten. Og Josef var beret og rejste villigt til Ægypten.

Løftet, enhver spejder skal følge

Herfra gik pastoren over til at tale om det løfte, alle spejdere har givet. Løftet “vær beredt”, som lyder over alt, hvor spejderne færdes, og som gælder for alle uden undtagelse, og som enhver skal følge. Pastor Sølling betegnede løftet som noget, der havde betydning overalt i den kristne tro, og som det måtte være meget magtpåliggende at følge. Den smukke gudstjeneste, der er arrangeret på initiativ af Koldinghus Kolonnen, var i al enkelthed en gribende tilkendegivelse fra en vågen dansk ungdom, der véd hvad den vil, og Grundtvigs gamle, smukke dagvise “Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme” har næppe nogensinde lydt smukkere end her, sunget af det hundredtalrige kor af klare, unge og friske stemmer.

Kilde: Kolding Avis, 4. januar 1944.

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1941 – Hjemmenes Aften i Kolding bliver en særpræget aften

Ved gudstjenesterne i byernes kirker i morgen vil præsterne tale om hjemmenes betydning.

Der er slet ingen tvivl om, at Teatersalen i Kolding bliver stopfyldt af mennesker på tirsdag aften. Det bliver i kraft af hele emnet, formålet og programmet en ejendommelig og særpræget aften. Den kommer ikke til at ligne andre sammenkomster. De danske hjem – det er jo os alle sammen. De nordiske hjem er det begreb for sig selv, som man egentlig ikke kender det andre steder i verden. Der står nationens vugge. Derfra går vor færden. Der får hver af os den indstilling, som vi aldrig slipper, hvor vi end kommer hen i verden, og hvilke vilkår, vi end bliver underkastet. Derfra får vi også styrke og vor modstandskraft. Det gælder den enkelte, som det gælder nationen. Derfor er det klart, at det dansk hjem aldrig har haft større betydning end i denne mørketid for Danmark og Norden. Har vi et godt hjem, kan vi trygt bygge på fremtiden. Vi kan i en anden, men ikke ringere betydning bruge den engelske sætning: Mit hjem er min fæstning. De danske hjem er vor uindtagelige fæstning, ikke en fæstning, hvor vi spærrer os inde, men bag hvis skærmende mure alt det gror frem, som er det dansk folks særlige egenskaber og karakter, og plejes og udvikles under kærlige hænders røgt.

På ‘Hjemmenes Aften’ i Kolding på tirsdag skal det danske hjems stemning i dets tryghed og varme føres ind i fælleskabet i den store sal, hvor forældre fra alle klasser og alle kredse mødes – og det er jo særlig forældrene, der er bud efter. Det er et eksperiment, som vel ikke er gjort før i Danmark. Men det skal nok lykkes. Vi trænger til at samles og varmes ved det fælles lejrbål. Det er det, der sker på tirsdag.

Byens kirkeklokker ringer også i morgen aften sammen til Hjemmenes Uge. også kirken slutter op om hjemmene. Hvem er vel nærmere til det? Over hele landet gives der ved gudstjenesterne tilslutning og støtte til Hjemmenes Uge. I Kolding kirker gøres det ved de ordinære gudstjenester og ikke ved særlige aftensgudstjenester (da kirkerne ikke kan mørklægges). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1941.