1941 – Finland inddrages under den engelske blokade

London, lørdag (RB).
Finland betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører engelske love om handel med fjenden.
Det fremgår af en meddelelse fra Handelsministeriet og Ministeret for den økonomiske krig, at Finland skal betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører lovene om handel med fjenden. Desuden skal Finland fra i dag betragtes som fjendtligt bestemmelsessted, for så vidt kontrabande angår. Alle varer, der kommer fra Finland eller tilhører personer i Finland, vil kunne gøres til genstand for beslaglæggelse.

Sverige varetager Finlands interesser i England.
Stockholm, lørdag (RB).
Regeringen har besluttet at efterkomme den finske regerings anmodning om at varetage Finlands interesser i Storbritannien og Nordirland […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. august 1941.